Stor reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget skal genoprette livet under vandoverfladen
19.6.2026 14:52:14 CEST | Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd | Pressemeddelelse
Med regeringens første miljø- og naturaftale efter valget genbekræfter partierne bag den grønne trepart nu tidsplanen og ambitionerne for at genoprette livet i havet med en bindende kvælstofregulering. Den nye kvælstofregulering er den mest ambitiøse reduktion af kvælstofudledninger i Danmark nogensinde og en vigtig brik i den grønne trepart.
Partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark – S, SF, M, RV, V, LA, K – har indgået en aftale om de sidste elementer i modellen for reguleringen af landbrugets udledninger af kvælstof i 2027, herunder kompensation til landbrugere og fleksibilitet. Den nye model ventes med ét hug at fjerne to tredjedele af de udledninger, vi skal have væk for at kunne genoprette det gode og sunde liv under havets overflade.
”Den nye reguleringsmodel markerer et vendepunkt. Vi løser et problem, som er blevet skabt gennem årtiers politisk svigt, hvor for meget kvælstof på landbrugets marker har ført til iltsvind og ødelagt levesteder for fisk, muslinger og planter. Det her er en kæmpe aftale, som jeg er meget stolt af. Vi skylder både naturen og fremtidige generationer, at vi gør op med forureningen af kvælstof, så vi igen kan se torsken, skrubben og ålen svømme rundt i vandet,” siger Christian Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd.
Kompensation
Kompensationen skal sikre, at kvælstofreguleringen kan indfases så hurtigt som muligt for at rette op på vandets tilstand og få livet tilbage under havets overflade. Partierne har besluttet at afsætte 1.230 millioner kroner i 2027 til kompensation for at sikre balance mellem omkostninger og kompensation for landbruget. Pengene skal blandt andet nedbringe landbrugernes tab i forbindelse med at gennemføre de ændringer, som den nye kvælstofregulering kræver i de første år.
Fleksibilitet
Ordningen indrettes, så den bedst muligt sikrer, at vi når i mål med vandrammedirektivet og samtidig giver fleksibilitet til landbrugerne. Den nye reguleringsmodel giver landbrugerne mere frihed til at tilrettelægge, hvordan de når deres mål for reduktion af kvælstofudledningerne og understøtter dermed det gode landmandskab. Det bliver muligt at overføre kvælstofkvoter mellem år. Hvis en bedrift reducerer udledningerne af kvælstof mere, end det er krævet, bliver der fortsat mulighed for, at den overskydende indsats gemmes og bruges, dog fremover kun i op til fem år. Derudover får landbrugeren mulighed for at bruge en mindre mængde kvælstof ekstra ét år, hvis landbrugeren reducerer tilsvarende mængde kvælstof året efter. Fleksibiliteten er nødvendig på grund af skiftende vejrforhold, som kan give landbrugere udfordringer med at overholde den nye skærpede kvælstofregulering i år, hvor det for eksempel regner meget.
Flere midler til arealomlægning
Der afsættes penge fra Danmarks Grønne Arealfond til følgende indsatser:
- 347 millioner kroner i 2026 til at imødekomme overansøgningen i ordningen for små vådområde- og lavbundsprojekter (KLA).
- 100 millioner kroner i 2026 til at åbne en ny ordning for vådområde- og lavbundsprojekter (VLP).
- 2,2 milliarder kroner i 2027-2030 til, at Naturstyrelsen kan gennemføre en række store, sammenhængende vådområdeprojekter i områder med et stort kvælstofindsatsbehov.
Kontakter
Ministeriet for Grøn Treparts pressetelefon (Modtager ikke SMS)
Tlf:24 21 07 65Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
Arbejdet med at styrke debat og inddragelse i Grøn Trepart genoptages15.6.2026 12:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd har netop offentliggjort to nye udbud med fokus på at fremme lokal inddragelse, samfundsengagementet og debat om den grønne trepart
Presseinvitation: Ministerieoverdragelse i Ministeriet for Grøn Trepart3.6.2026 10:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 3. juni kl. 14 vil der blive afholdt ministerieoverdragelse i Ministeriet for Grøn Trepart. Afgående minister for grøn trepart Jeppe Bruus overdrager ministerposten til tiltrædende minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen.
Nu skal arbejdet med seks store naturområder i gang20.2.2026 09:00:38 CET | Pressemeddelelse
Naturindsatsen kan i de kommende år blive ekstra stor i Thy, Vestjylland, Sydjylland, nær Limfjorden, på Sydfyn og Midtsjælland, hvor der er ambitioner om store, sammenhængende naturområder.
Mere debat og lokal inddragelse i den grønne trepart17.2.2026 10:19:47 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Grøn Trepart vil sammen med parterne bag trepartsaftalen etablere et laboratorium for lokal inddragelse i den grønne trepart og styrke engagement og debat om den kolossale aftale, som er ved at skabe et nyt grønt danmarkskort og et fortsat stærkt landbrug i fremtiden. Initiativet støttes af Novo Nordisk Fonden
Et bedre dansk-tysk samarbejde skal hjælpe Flensborg Fjord1.2.2026 17:02:23 CET | Pressemeddelelse
Ligesom mange andre fjorde og farvande er vandmiljøet i Flensborg Fjord under voldsomt pres. Det kalder på et bedre samarbejde mellem Danmark og Tyskland, som sparkes i gang mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum