Trecifret millionbeløb i ryggen: BII og venturefond skal skabe næste generation af italienske biotekvirksomheder
2.7.2026 09:00:00 CEST | Bioinnovation Institute | Pressemeddelelse
En ny fond skal være med til at skabe lovende italienske biotekvirksomheder. Panakès Partners er forvalter af fonden og det danske innovationshus BII får en central rolle i at udvælge og identificere de virksomheder, der skal modtage støtte.

I fremtiden skal det danske innovationshus BioInnovation Institute (BII) ikke længere kun stille sin innovationsplatform til rådighed for danske biotekvirksomheder. Den hjælp, som mere end 140 startups har modtaget fra BII siden 2018, vil fremover også komme italienske biotekvirksomheder til gavn gennem et netop annonceret samarbejde med Panakès Partners.
Som en del af samarbejdet etableres en ny fond, som Panakès Partners skal forvalte. Dermed får fonden adgang til Panakès Partners' omfattende netværk i Italien samt mangeårige erfaring med investeringer inden for life science. Fondens formål er at støtte en række italienske biotekvirksomheder i at udvikle deres behandlinger og bringe dem tættere på markedet. BII får en central rolle med ansvaret for at identificere og udvælge de virksomheder, der skal støttes gennem fonden. De udvalgte virksomheder vil samtidig få adgang til BIIs innovationsplatform, som giver startups adgang til et stort investornetværk med mere end 200 investorer samt forretningsmentorer og infrastruktur.
Kapitalen i fonden kommer hovedsageligt fra det regionale innovationskontor i den italienske Lazio-region, Lazio Innova, men Novo Holdings, som er en af Europas største life science-investorer, er også involveret med en investering.
Ved at kombinere regional opbakning, global investeringsekspertise og en velafprøvet innovationsplatform er fonden stærkt positioneret til at hjælpe unge italienske biotekvirksomheder med at udvikle sig til et stadie, hvor de kan tiltrække yderligere finansiering og styrke deres muligheder for at bringe nye lægemidler på markedet til gavn for patienterne.
Jens Nielsen, adm. direktør for BII:
“Europa rummer et enormt uforløst potentiale, når det gælder omsætningen af forskning til innovation. Italien er ingen undtagelse. Landet rangerer blandt de bedste i Europa målt på videnskabelig produktion, men formår endnu ikke i tilstrækkelig grad at omsætte forskningen til nye lovende virksomheder. Ved at trække på BII’s innovationsplatform, som har bevist sit værd i Danmark, samt vores evne til at identificere stærke projekter på universiteter og hospitaler, tror vi på, at vi kan bidrage til at skabe en ny generation af levedygtige italienske biotekvirksomheder.”
Alessio Beverina, ledende partner i Panakès Partners:
“Vi er glade for samarbejdet med BII og for muligheden for at anvende deres innovationsplatform og omfattende ekspertise inden for forskningsbaseret iværksætteri i forbindelse med lanceringen af denne fond. Målet er at skabe nye italienske biotekvirksomheder baseret på den højkvalitetsforskning, der udføres på italienske universiteter og hospitaler.”
Nøgleord
Kontakter
Anders MønstedSenior Communications and Public Relations SpecialistBioInnovation Institute
Tlf:24677947amo@bii.dkOm BioInnovation Institute (BII):
BioInnovation Institute (BII) er et dansk innovationshus, der gennem sin succesfulde innovationsplatform understøtter translationelle forskningsprojekter og startups inden for life science og deep tech. Ved at samle viden, netværk, infrastruktur, forretningsudvikling og finansiel støtte hjælper BII forskere og iværksættere med at omsætte banebrydende forskning til løsninger og virksomheder med potentiale til at skabe værdi for mennesker og samfund.

Om Panakès Partners:
Panakès Partners er en venturekapitalvirksomhed med base i Milano, der investerer i ambitiøse virksomheder og teams, som udvikler banebrydende teknologier og produkter inden for life science med det formål at forbedre menneskers liv verden over. Panakès blev grundlagt i 2015 af Fabrizio Landi, Alessio Beverina og Diana Saraceni. Panakès har 250 mio. euro under forvaltning.
Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
BII udpeger udviklingsdirektør med stor farma-erfaring til at stå i spidsen for nyt pan-europæisk initiativ støttet af Novo Nordisk Fonden26.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII) har udpeget Christian Rank til at stå i spidsen for det nye pan-europæiske initiativ CardioMetabolic Bridge, der skal accelerere udviklingen af nye kardiometaboliske løsninger ved at bygge bro mellem forskning, entreprenørskab og industriel udvikling. Målet er at identificere og udvikle forskningsprojekter inden for blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og fedme med henblik på kommercialisering, virksomhedsdannelse og på sigt nye behandlinger. Kardiometaboliske sygdomme er bredt anset som en af de største sygdomsbyrder på globalt plan. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden bliver CardioMetabolic Bridge samtidig et vigtigt skridt i BII’s internationale ekspansion. Som en del af initiativet har BII netop annonceret etableringen af sin første internationale inkubator i Victoria House i London. Det vækker stor glæde hos BII’s CEO, Jens Nielsen, at det er lykkedes at tiltrække en stærk profil til at lede initiativet. “CardioMetabolic Bridge er et vigtigt nyt in
Dansk innovationshus går nu på jagt efter nye biotek-succeser i UK26.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII) etablerer sin første internationale accelator i London med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Satsningen skal hjælpe lovende forskningsprojekter med at blive til nye biotekvirksomheder og markerer samtidig starten på en bredere europæisk ekspansion med flere acceleratorer på vej.
Dansk innovationhus skal drive storstilet europæisk initiativ med fokus på kardiometabolske sygdomme19.6.2026 08:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har udpeget det danske innovationhus, BioInnovation Institute (BII), til at drive det nye pan-europæiske initiativ, CardioMetabolic Bridge. Initiativet skal hjælpe forskere i UK, Italien og Tyskland med at bringe nye behandlinger og lægemidler inden for hjertekarsygdomme, fedme og diabetes på markedet til gavn for patienter.
Nyt, stort AI-samarbejde skal få danske virksomheder til at vinde på kunstig intelligens13.5.2026 08:40:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en stærk digital infrastruktur, men det halter med implementering og kommercialisering af kunstig intelligens i danske virksomheder. Det skal den nye satsning ’AI Lab’ med 60 millioner kroner i støtte fra Industriens Fond til BioInnovation Institute (BII) lave om på.
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til BII for at skabe en ny bølge af danske og europæiske biosolutions-virksomheder3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. Initiativet skal ledes af BioInnovation Institute (BII) i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum