BII udpeger udviklingsdirektør med stor farma-erfaring til at stå i spidsen for nyt pan-europæisk initiativ støttet af Novo Nordisk Fonden
26.6.2026 08:45:00 CEST | Bioinnovation Institute | Pressemeddelelse

BioInnovation Institute (BII) har udpeget Christian Rank til at stå i spidsen for det nye pan-europæiske initiativ CardioMetabolic Bridge, der skal accelerere udviklingen af nye kardiometaboliske løsninger ved at bygge bro mellem forskning, entreprenørskab og industriel udvikling. Målet er at identificere og udvikle forskningsprojekter inden for blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og fedme med henblik på kommercialisering, virksomhedsdannelse og på sigt nye behandlinger. Kardiometaboliske sygdomme er bredt anset som en af de største sygdomsbyrder på globalt plan.
Med støtte fra Novo Nordisk Fonden bliver CardioMetabolic Bridge samtidig et vigtigt skridt i BII’s internationale ekspansion. Som en del af initiativet har BII netop annonceret etableringen af sin første internationale inkubator i Victoria House i London.
Det vækker stor glæde hos BII’s CEO, Jens Nielsen, at det er lykkedes at tiltrække en stærk profil til at lede initiativet.
“CardioMetabolic Bridge er et vigtigt nyt initiativ for BII og for det europæiske innovationsøkosystem inden for kardiometaboliske sygdomme. Christian Rank har den faglige tyngde, den strategiske forståelse og den ledelseserfaring, der skal til for at bygge et initiativ som dette op og skabe stærke forbindelser mellem forskning, innovation og industriel udvikling,” siger han og fortsætter:
“Christian har en dyb indsigt i lægemiddeludvikling med erfaring fra både store virksomheder og iværksættermiljøer. Dermed forstår han, hvad der skal til for at modne tidlige projekter og skabe de rammer, der gør det muligt at omsætte stærk forskning til løsninger med reel effekt for patienter,” siger Jens Nielsen.
Flere lande er i pipeline
Med udpegningen af Christian Rank tager BII endnu et skridt mod at realisere ambitionerne bag CardioMetabolic Bridge. Allerede inden udgangen af 2026 forventer BII at kunne offentliggøre placeringen af de næste inkubatorer i Italien og Tyskland.
En central opgave for Christian Rank bliver at sikre, at BII’s innovationsplatform - som kombinerer tidlig finansiering, laboratoriefaciliteter, forretningsudvikling, industriekspertise og et stærkt investornetværk – bidrager til at styrke Europas innovationsøkosystem inden for kardiometaboliske sygdomme.
“Der er et stort behov for at skabe stærkere forbindelser mellem fremragende forskning og den videre udvikling af nye løsninger til patienter. CardioMetabolic Bridge er en mulighed for at samle kompetencer og ambitioner på tværs af discipliner og sektorer og dermed skabe et stærkere afsæt for næste generation af kardiometaboliske innovationer,” siger Christian Rank.
BII har modtaget op til 450 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden over seks år til at drive CardioMetabolic Bridge.
Nøgleord
Kontakter
Anders MønstedSenior Communications and Public Relations SpecialistBioInnovation Institute
Tlf:24677947amo@bii.dkBilleder
Links
Om BioInnovation Institute (BII)
BioInnovation Institute (BII) er et dansk innovationshus, der gennem sin succesfulde innovationsplatform understøtter translationelle forskningsprojekter og startups inden for life science og deep tech. Ved at samle viden, netværk, infrastruktur, forretningsudvikling og finansiel støtte hjælper BII forskere og iværksættere med at omsætte banebrydende forskning til løsninger og virksomheder med potentiale til at skabe værdi for mennesker og samfund.

Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Dansk innovationshus går nu på jagt efter nye biotek-succeser i UK26.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII) etablerer sin første internationale accelator i London med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Satsningen skal hjælpe lovende forskningsprojekter med at blive til nye biotekvirksomheder og markerer samtidig starten på en bredere europæisk ekspansion med flere acceleratorer på vej.
Dansk innovationhus skal drive storstilet europæisk initiativ med fokus på kardiometabolske sygdomme19.6.2026 08:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har udpeget det danske innovationhus, BioInnovation Institute (BII), til at drive det nye pan-europæiske initiativ, CardioMetabolic Bridge. Initiativet skal hjælpe forskere i UK, Italien og Tyskland med at bringe nye behandlinger og lægemidler inden for hjertekarsygdomme, fedme og diabetes på markedet til gavn for patienter.
Nyt, stort AI-samarbejde skal få danske virksomheder til at vinde på kunstig intelligens13.5.2026 08:40:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en stærk digital infrastruktur, men det halter med implementering og kommercialisering af kunstig intelligens i danske virksomheder. Det skal den nye satsning ’AI Lab’ med 60 millioner kroner i støtte fra Industriens Fond til BioInnovation Institute (BII) lave om på.
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til BII for at skabe en ny bølge af danske og europæiske biosolutions-virksomheder3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. Initiativet skal ledes af BioInnovation Institute (BII) i København.
Novo Nordisk Fonden bevilliger 5,5 mia. kr. til BII til at løfte innovation i Danmark og Europa15.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har afsat op til 5,5 mia. kr. (736 mio. EUR) til BioInnovation Institute (BII), et førende institut for life science- og deep tech-innovation i København. Bevillingen skal gøre det muligt for BII at udvide sine aktiviteter til nye strategiske områder og geografier samt støtte endnu flere iværksættere og start-ups, og dermed styrke innovationen i Danmark og Europa. Den nye bevillingsramme løber fra 2026 til 2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

