Randers Kommune Erhverv inviterer til åbent hus
19.6.2026 12:40:34 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
For første gang flytter en del af Randers Kommune ind i lokaler i midtbyen. Her får Randers Kommune Erhverv til huse og der er åbent hus d. 1. juli.

I forbindelse med budget 2026 besluttede Randers Byråd at samle kommunens erhvervsindsats i Randers Kommune Erhverv og ansætte en erhvervsdirektør med reference til kommunaldirektøren.
Nu flytter Randers Kommune Erhverv ind i nye lokaler midt i Randers, og den 1. juli inviteres virksomheder, samarbejdspartnere og andre interesserede til åbent hus på Kirkegade 1.
Randers Kommune Erhverv er én samlet indgang til kommunen for alle virksomheder. Målet er at styrke dialogen med erhvervslivet, skabe de rette forbindelser på tværs af kommunen og samarbejdspartnere og gøre det lettere at etablere, udvikle og drive virksomhed i Randers Kommune.
De nye lokaler danner rammen om et åbent og tilgængeligt erhvervshus, hvor virksomheder, kommune og samarbejdspartnere kan mødes, udveksle idéer og skabe nye muligheder sammen.
”Med Randers Kommune Erhverv samler vi kræfterne og skaber en tydelig indgang til kommunen for virksomhederne. Vi ønsker at være tæt på erhvervslivet og gøre det nemt at få sparring, skabe samarbejder og komme videre med idéer og projekter. Et stærkt erhvervsliv er afgørende for vækst, arbejdspladser og udvikling i hele kommunen, siger Henrik Hove, formand for Erhvervs- og Planudvalget.
Åbent hus-arrangementet er med til at markere nye muligheder og tættere samarbejde mellem erhvervsliv og Randers Kommune.
”Vi glæder os til at byde velkommen i de nye rammer. Vi har allerede en masse spændende initiativer i gang, og vi oplever stor interesse for at samarbejde med os. Så kig forbi og lær os at kende”, siger Tina Mariager, erhvervsdirektør.
Program
Henrik Hove, formand for Erhvervs- og Planudvalget byder velkommen og holder en tale.
Derefter er der netværk, bobler og lidt snacks.
Alle er velkomne.
Randers Kommune Erhverv sender en invitation via Digital Post til alle CVR-registrerede virksomheder i Randers Kommune.
Få nyt fra erhvervslivet i Randers direkte i indbakken
Tilmeld dig Randers Kommune Erhvervs nyhedsbrev og få inspiration, nyheder, udbud, arrangementer og relevant information. Tilmeld dig på www.randers.dk/erhvervsnyhedsbrev.
Fakta
Åbent hus hos Randers Kommune Erhverv:
Onsdag den. 1. juli 2026
Kl. 11.30-13.30
Randers Kommune Erhverv, Kirkegade 1, 8900 Randers
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkTina MariagerErhvervsdirektør, Randers Kommune
Tlf:27264801tina.mariager@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Kommune ansætter ny skolechef19.6.2026 10:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Lars Tybjerg Mølgaard er netop ansat som skolechef i Randers Kommune. Han kommer fra en stilling som områdechef i Børn og Unge i Aalborg Kommune og starter i Randers den 1. august
Stærkere klubber og høj trivsel blandt unge talenter i Randers18.6.2026 11:11:55 CEST | Pressemeddelelse
Ny evaluering viser markant udvikling i Randers Kommunes talent- og elitearbejde. Klubberne er blevet stærkere, de unge trives, og samarbejdet mellem kommune, klubber og uddannelsesinstitutioner skaber gode rammer for unge med sportslige ambitioner. Samtidig peger evalueringen på områder, hvor der fortsat er potentiale for udvikling.
Store Gudenådag byder på sejlads og vandring ved Gudenåen18.6.2026 08:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom helt tæt på naturen ved Danmarks længste å, tag på guidet gåtur og vær med til sjove naturaktiviteter, når Randers Naturcenter inviterer til Store Gudenådag lørdag den 27. juni kl. 10-14 og igen lørdag den 29. august.
Randers: Ny erfaren arbejdsmarkedschef tiltræder17.6.2026 10:16:55 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune har netop ansat Morten Skivild som arbejdsmarkedschef. Han har de seneste seks måneder været konstitueret i stillingen og ser i høj grad frem til at bidrage til udviklingen af arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune midt i en reformtid.
Randers: Ny direktør i spidsen for Udvikling, Miljø og Teknik16.6.2026 07:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune har netop ansat Tom Heron som direktør for Udvikling, Miljø og Teknik. Han tiltræder den 1.august 2026 og glæder sig til at bidrage til byudviklingen og at indfri de mange potentialer i Fremtidens Randers Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum