Randers: Ny direktør i spidsen for Udvikling, Miljø og Teknik
16.6.2026 07:32:21 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune har netop ansat Tom Heron som direktør for Udvikling, Miljø og Teknik. Han tiltræder den 1.august 2026 og glæder sig til at bidrage til byudviklingen og at indfri de mange potentialer i Fremtidens Randers Kommune.

Tom Heron kommer fra en stilling som direktør for Seges Innovation, hvor han siden 2023 har stået i spidsen for at udvikle en selvstændig virksomhed og skabe stærke relationer til erhvervsliv, myndigheder og politiske aktører. Blandt tidligere stillinger som topleder er også direktør og regionsdirektør i Niras, ligesom han fra 2012-2017 var direktør for Teknik og Miljø i Horsens Kommune, hvor han især var bindeled mellem det politiske niveau, de faglige miljøer og en bred kreds af virksomheder og eksterne interessenter.
Tom Heron er uddannet cand.scient. i geologi med speciale i maringeologi og har desuden rig erfaring fra bestyrelsesarbejde i bl.a. Innovationscenter for Økologisk Landbrug, VIA University College, Horsens Havn og Horsens & Friends. Han kommer dermed med en bred erfaring og indgående kendskab til både at finde løsninger og have fokus på udvikling.
”Jeg glæder mig til at byde Tom Heron velkommen til Randers Kommune. Tom får en central rolle i at drive byudviklingen i tæt samspil med det politiske niveau. Et af landets mest ambitiøse projekter, Flodbyen Randers, skal realiseres, og samtidig står vi foran at indfri planerne i Fremtidens Randers Kommune mens vi også værner om den helt særlige natur, som kendetegner Randers og omegn. Med Tom Heron får vi en direktør, der både forstår at samarbejde med det politiske niveau, understøtte retning, inddrage de mange fagkompetencer i sin forvaltning og arbejde konstruktivt sammen med eksterne aktører,” siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.
”Randers ligger meget attraktivt i forhold til vital infrastruktur og har en helt unik naturskøn placering. Det giver potentiale for udvikling og samtidig er vandet også en udfordring, vi skal håndtere, og hvor der allerede er tænkt virkelig spændende tanker. Jeg brænder for kombinationen af tillidsopbyggende solid drift og ambitiøs udvikling og glæder mig meget til at starte i Randers Kommune og møde byrådet, de politiske udvalg, medarbejderne, erhvervsliv og borgerne,” siger Tom Heron.
Privat bor Tom Heron i Risskov ved Aarhus sammen med sin hustru og tre børn på hhv. 22, 19 og 17 år. Han er vokset op mellem Skelvangen og Nr. Borup og gik fra 3. klasse på Rytterskolen. Dermed er Randers Kommune et område, han har et særligt kendskab og kærlighed til.
Kontakter
Tom Heron: 23666624
Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør, Randers Kommune: 2224 3342
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers: Ny erfaren arbejdsmarkedschef tiltræder17.6.2026 10:16:55 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune har netop ansat Morten Skivild som arbejdsmarkedschef. Han har de seneste seks måneder været konstitueret i stillingen og ser i høj grad frem til at bidrage til udviklingen af arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune midt i en reformtid.
Sankt Hans på Tronholmen og i Nørrevangsparken12.6.2026 09:51:50 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. juni bliver en aften fyldt med tradition, fællesskab, sang og aktiviteter. Vær med til Sankt Hans på Tronholmen ved Gudenåen - eller i Nørrevangsparken i hjertet af Nordbyen.
Randers Kommune ændrer ansøgningsproces for puljemidler til frivilligt socialt arbejde12.6.2026 08:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune ændrer processen for puljemidler til frivilligt socialt arbejde, som mange foreninger i dag kender som paragraf 18-midler. Med en ny ansøgningsproces kan Randers Kommune udbetale midlerne allerede i januar, så foreningerne får bedre mulighed for at planlægge året.
Byfester samler lokalsamfundene i Randers Kommune10.6.2026 10:03:25 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er lig med byfester, sommerfester og lokale arrangementer flere steder i Randers Kommune. Stevnstrup, Helsted og Mellerup har allerede taget hul på sæsonen og viser på hver deres måde, hvordan frivillige kræfter skaber fællesskab og liv i lokalsamfundene.
Trivselskasser skal styrke fællesskaber og bevægelsesglæde hos plejebørn i Randers Kommune10.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune bliver den første kommune til at modtage særlige trivselskasser til plejebørn i alderen 2-7 år. Bag donationen står den almennyttige fond Ludvigsens Legat i samarbejde med foreningen Action Kids – Børn i bevægelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum