Dansk innovationhus skal drive storstilet europæisk initiativ med fokus på kardiometabolske sygdomme
19.6.2026 08:27:12 CEST | Bioinnovation Institute | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har udpeget det danske innovationhus, BioInnovation Institute (BII), til at drive det nye pan-europæiske initiativ, CardioMetabolic Bridge. Initiativet skal hjælpe forskere i UK, Italien og Tyskland med at bringe nye behandlinger og lægemidler inden for hjertekarsygdomme, fedme og diabetes på markedet til gavn for patienter.

Novo Nordisk Fonden har netop søsat et nyt initiativ, CardioMetabolic Bridge, der har til hensigt at støtte innovationsmiljøerne blandt forskere i Storbritannien, Italien og Tyskland inden for hjertekarsygdomme, fedme og diabetes.
Initiativet skal støtte lovende projekter i de respektive lande med at bringe deres forskning tættere på markedet og i sidste ende patienterne. Samtidig vil det styrke samarbejdet på tværs af europæiske lande inden for området. Novo Nordisk Fonden har udpeget BII til at drive indsatsen og realisere ambitionerne bag initiativet. Det vækker stor glæde hos BII's administrerende direktør, Jens Nielsen, da det danske innovationshus dermed får mulighed for også at benytte sin innovationsplatform i en europæisk kontekst.
"Det er en klar anerkendelse af BII’s succesfulde innovationsplatform, at vi er blevet udpeget til at drive et storstilet paneuropæisk initiativ inden for kardiometabolske sygdomme. Vi har allerede bidraget væsentligt til at omsætte dansk forskning inden for life science og deep tech til nye løsninger med samfundsmæssig værdi. Nu bringer vi den samme model ud på europæisk niveau for at styrke innovationen inden for et område præget af intens global konkurrence, hvor det er afgørende, at Europa fastholder sin førerposition."
En succesfuld tilgang til innovation
Siden BII blev oprettet i 2018 med støtte fra Novo Nordisk Fonden, har innovationshuset støttet mere end 140 start-ups, der primært kommer fra danske universiteter og hospitaler. Virksomhederne har tilsammen rejst over 7 milliarder kroner i kommercielle investeringer og dermed tiltrukket syv gange så meget kapital, som BII har støttet dem med.
Det er netop succesen i Danmark, der giver Jens Nielsen tro på, at BII også vil kunne gøre en væsentlig forskel andre steder i Europa.
"Det er et naturligt næste skridt for BII at udvide aktiviteterne i Europa. Siden 2018 har vi vist, at vores innovationsplatform kan hjælpe start-ups med at omsætte forskning til virksomheder, der tiltrækker investeringer og strategiske partnere. Nu anvender vi den samme model i Storbritannien, Tyskland og Italien for at accelerere innovation inden for kardiometabolske sygdomme – til gavn for patienter, økonomisk vækst og udviklingen af stærke europæiske industrier," siger han.
Det første internationale kontor i Storbritannien forventes at åbne inden udgangen af måneden. Derefter starter indsatsen med at sikre, at CardioMetabolic Bridge omsætter forskningsresultater på tværs af Europa til løsninger til gavn for patienter og samfund.
Nøgleord
Kontakter
Anders MønstedSenior Communications and Public Relations SpecialistBioInnovation Institute
Tlf:24677947amo@bii.dkOm BioInnovation Institute
BioInnovation Institute (BII) accelererer innovation i verdensklasse til gavn for mennesker og samfund. Gennem en succesfuld innovationsplatform støtter BII translationelle forskningsprojekter og startups inden for life science og deep tech med viden, netværk, infrastruktur og finansiel støtte på op til 3 millioner euro pr. projekt og 1,8 millioner euro pr. startup.

Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Nyt, stort AI-samarbejde skal få danske virksomheder til at vinde på kunstig intelligens13.5.2026 08:40:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en stærk digital infrastruktur, men det halter med implementering og kommercialisering af kunstig intelligens i danske virksomheder. Det skal den nye satsning ’AI Lab’ med 60 millioner kroner i støtte fra Industriens Fond til BioInnovation Institute (BII) lave om på.
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til BII for at skabe en ny bølge af danske og europæiske biosolutions-virksomheder3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden bevilger 184 millioner kroner til et nyt initiativ ved navn Upscalator, der skal hjælpe danske og europæiske biosolutions-startups med at opskalere deres teknologier og få dem hurtigere på markedet. Initiativet skal ledes af BioInnovation Institute (BII) i København.
Novo Nordisk Fonden bevilliger 5,5 mia. kr. til BII til at løfte innovation i Danmark og Europa15.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har afsat op til 5,5 mia. kr. (736 mio. EUR) til BioInnovation Institute (BII), et førende institut for life science- og deep tech-innovation i København. Bevillingen skal gøre det muligt for BII at udvide sine aktiviteter til nye strategiske områder og geografier samt støtte endnu flere iværksættere og start-ups, og dermed styrke innovationen i Danmark og Europa. Den nye bevillingsramme løber fra 2026 til 2035.
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden løfter sløret for skaleringsplaner14.1.2026 08:00:00 CET | Presseinvitation
BioInnovation Institute (BII) og Novo Nordisk Fonden inviterer pressen til lanceringen af næste fase for BII med fokus på at styrke og opskalere innovation inden for life science, kvanteteknologi og AI i Danmark og Europa. Arrangementet samler centrale aktører fra dansk og europæisk industri, startup-og innovationsmiljøet samt forskningsverdenen. Fokus er på Europas behov for at styrke sin forsknings-og innovationskapacitet for at fastholde og forbedre sin konkurrenceevne globalt. Et centralt omdrejningspunkt for BII’s næste fase er at bidrage til dette gennem at sikre, at forskningsbaserede idéer hurtigere – og mere effektivt – kan bevæge sig fra laboratoriet til markedet og i sidste ende skabe samfundsmæssig og industriel værdi. Tid og sted: Torsdag den 15. januar fra klokken 9.30-11.30 Ole Maaløes Vej 3, BioInnovation Institute, København Programmet byder bl.a. på: • Lancering af nyhed med præsentationer af Jens Nielsen, CEO for BII, og Mads Krogsgaard Thomsen, CEO for Novo Nordisk
Lundbeckfonden og BII afsætter over 300 millioner kroner til udvikling af banebrydende behandlinger af hjernesygdomme8.10.2025 08:48:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Lundbeckfonden og BioInnovation Institute (BII) skal sikre bedre og mere effektive behandlinger af hjernesygdomme. Samlet afsætter parterne 320 millioner kroner frem mod 2030 til at støtte etableringen af lovende start-ups på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum