Apropos Bureau ApS

Historisk aftale: Apropos Bureau skal løfte Rold Skov Golfklub

18.6.2026 13:03:17 CEST | Apropos Bureau ApS | Pressemeddelelse

Del

Rold Skov Golfklub og Apropos Bureau indgår i en treårig samarbejdsaftale, der skal styrke golfklubbens markedsføring og bidrage til øget synlighed og medlemsudvikling i de kommende år.

Både Lars Marco Andersen og Tom Nygaard glæder sig over samarbejdet, der skal hjælpe Rold Skov Golfklub med at udvikle sig i de kommende år.
Både Lars Marco Andersen og Tom Nygaard glæder sig over samarbejdet, der skal hjælpe Rold Skov Golfklub med at udvikle sig i de kommende år.

Den treårige aftale er den længstvarende af sin slags i klubbens historie og betyder, at marketinghuset Apropos Bureau fremover får ansvaret for klubbens marketing og kommunikation - både lokalt og regionalt.

Ifølge golfmanager i Rold Skov Golfklub, Tom Nygaard, giver aftalen mulighed for at arbejde mere langsigtet med klubbens udvikling:

Det her er en historisk aftale for os. At indgå et treårigt samarbejde giver ro, retning og mulighed for at arbejde langsigtet med klubbens udvikling. Vi har store ambitioner, og det kræver en samarbejdspartner, der forstår både fællesskabet, foreningen og forretningen bag en moderne golfklub (...) og det gør Apropos Bureau,” udtaler han.

Langsigtet partnerskab med fælles ambitioner

For at indfri ambitionerne skal der nu skabes en tydelig rød tråd i alt det, klubben sender ud på tværs af deres kanaler:

Samarbejdet skal blandt andet omsættes til en tydeligere digital tilstedeværelse, skarpere kommunikation og kampagner, der viser, hvad Rold Skov Golfklub står for … både som sportslig ramme og socialt fællesskab,” fortæller Tom Nygaard.

For Apropos Bureau er aftalen mere end et traditionelt kunde-leverandør-forhold og bygger på et tæt samarbejde om at udvikle klubben med respekt for historien og medlemmerne.

Rold Skov Golfklub er et solidt fællesskab med et stærkt foreningsliv og et stort potentiale. Med den nye aftale får vi mulighed for at arbejde strategisk og skabe en sammenhængende fortælling, der både tiltrækker nye medlemmer og styrker relationen til de eksisterende,” uddyber Lars Marco Andersen, Kommerciel Direktør (CCO) i Apropos Bureau.

Lars Marco Andersen har siden 2024 været en del af klubbens erhvervsnetværk og aktiv spiller i golfklubben, lige siden han slog sine første slag som junior i klubben. Derfor har han allerede et indgående kendskab til klubbens historie, frivillighed og foreningsliv. Sidste år afholdt marketinghuset desuden deres første Apropos Open, et netværksbaseret golfarrangement for kunder og samarbejdspartnere.

Begge parter ser frem til samarbejdet, hvor de første initiativer i aftalen allerede er blevet igangsat.

Om Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub er en af Nordjyllands førende golfklubber ved Rebild Bakker og Rold Skov. Golfklubben er kendt for sin 18-hullers golfbane i naturskønne omgivelser, gode foreningsliv og attraktive faciliteter for både motionister og turneringsspillere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fra venstre: Lars Marco Andersen, kommerciel direktør hos Apropos Bureau, og Tom Nygaard, Golfmanager i Rold Skov Golfklub
Fra venstre: Lars Marco Andersen, kommerciel direktør hos Apropos Bureau, og Tom Nygaard, Golfmanager i Rold Skov Golfklub
Download

Links

Om Apropos Bureau

Apropos Bureau er et marketinghus i Nordjylland, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.

Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.

Kategorisering af services:
– Strategi & Identitet
– Design & Kommunikation
– Websites
– Digital Marketing

Apropos Bureau blev tildelt en Gazellepris i 2023, 2024 og 2025 samt opnåede desuden en AA-kreditvurdering i 2024.

Følg pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye