God ferie – uden at dine penge forsvinder i det skjulte
19.6.2026 06:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Når kompasset står på ’ferie’ og ’out of office’-svaret er slået til, gider vi ikke bruge tid på penge og økonomi. Det er oplevelserne og pausen fra hverdagen, der fylder. Men midt i afslapningen træffer vi en række små økonomiske valg, som samlet kan gøre ferien dyrere.

Vælg altid lokal valuta
En af de klassiske faldgruber opstår allerede ved første køb i udlandet.
”Når du skal ha’ din første sandwich eller betale for dit første køb i en butik og bliver spurgt, om du vil betale i danske kroner eller i lokal valuta, kan det føles trygt at vælge danske kroner. Beløbet er genkendeligt, og du ved præcis, hvad der trækkes fra kontoen. Men i mange tilfælde er det en dyr løsning,” siger privatøkonom i Jyske Bank, Bettina Brask.
Det virker som en lille og uskyldig beslutning, men det kan hurtigt blive en unødig ekstraomkostning, ifølge hende.
”Når du vælger danske kroner, er det ikke din bank, der står for valutavekslingen, og kursen er typisk dårligere,” siger hun og tilføjer, at personalet også kan komme til at glemme at spørge hvilken valuta, man foretrækker, eller som kommer til at vælge valutaen for én, hvorfor man så skal gøre indsigelse.
I stedet er rådet enkelt, ifølge hende: Vælg altid lokal valuta.
”Her sker vekslingen efter de vilkår, der gælder for dit kort – og det er som regel en bedre forretning.”
Små valg med stor effekt
Selvom den enkelte beslutning kan virke ubetydelig, kan gentagne valg hen over en ferie hurtigt løbe op.
Samtidig vælger mange i dag helt at undvære kontanter. Det er både nemt og sikkert at betale med kort og mobil – men det kan stadig betale sig at have lidt kontanter i lokal valuta på sig.
”Det handler ikke om store beløb, men om fleksibilitet. Kontanter kan være en fordel i situationer, hvor kort ikke fungerer – for eksempel i taxaer eller mindre butikker,” siger Bettina Brask.
Undgå klassisk kort-fejl
En anden udbredt fejl er at rejse med ét betalingskort. Det fungerer – indtil det ikke gør. Kort kan blive væk, stjålet eller afvist, og så risikerer man at stå uden adgang til sine penge.
Derfor er anbefalingen klar: Medbring mindst to kort og opbevar dem forskellige steder.
Tryghed handler også om forberedelse
Mange kort indeholder rejseforsikring eller rabatter, som kan bruges undervejs – for eksempel på billeje. Samtidig kan de færreste udnytte den fleksibilitet, der ligger i at kunne justere beløbsgrænser på kort før og under rejsen.
”Mange ved ikke, at de selv kan tilpasse deres kort til situationen. Det giver både mere kontrol og ro, når man er afsted. I sidste ende er det sjældent de store valg, der gør ferien dyrere end forventet. Det er de små beslutninger, vi træffer undervejs.
|
Simple ferieråd, så du kan få skuldrene helt ned
|
Billeder
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er blandt Danmarks største pengeinstitutter med 84 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkredit-selskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Københavnerlejlighed kan veksles til drømmevilla: Få over 1.000 kvadratmeter for samme pris7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter.
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
Seks ud af ti unge føler økonomisk utryghed: Det kan gå ud over trivslen på studiet1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge er i disse uger startet på en videregående uddannelse. Men for mange følger økonomisk usikkerhed med studiestarten. Ny undersøgelse fra Jyske Bank viser, at knap seks ud af ti unge mellem 18 og 34 år oplever økonomisk utryghed i hverdagen, og det kan få konsekvenser langt ud over økonomien.
Jyske Bank fremlægger et halvårsregnskab, der viser fremdrift19.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet viser et resultat på 2.402 mio. kroner efter skat og et resultat per aktie på 39 kroner – herunder et rekordhøjt resultat per aktie på 22 kroner i andet kvartal. Særligt med lanceringen af boliglånsproduktet Jyske Frihed har Jyske Bank vundet markedsandele på boligområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
