Molslinjen A/S

Folkemødet satte en ganske lille rekord

18.6.2026 09:04:53 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Del

En enkelt bil mere end sidste år. Det er resultatet af årets færge-regnestykke for det netop overståede Folkemøde på Bornholm. Passagerer var der to procent flere af i forhold til 2025.

Med blot én bil mere og to procent flere passagerer blev der sat ny rekord ved årets Folkemøde.
Med blot én bil mere og to procent flere passagerer blev der sat ny rekord ved årets Folkemøde.

18.793 personbiler blev sejlet til og fra Rønne ved sidste uges Folkemøde i Allinge. Der er dermed den mindst mulige rekord, da antallet af biler i 2025 var præcist én enkelt bil færre!

Til gengæld var der 79.800 passagerer i år mod 78.209 sidste år. Det er en stigning på to procent.

Målingen er lavet for alle tre ruter til og fra Bornholm fra tirsdag i Folkemøde-ugen til og med mandag i denne uge. Den lidt skæve opgørelse er lavet, fordi mandagen i Folkemøde-ugen sidste år var anden pinsedag med stor trafik af pinseferie-gæster ud af Rønne. Dermed vil helligdagen ”forurene” tallene for meget, når det handler om trafikken ind mod Folkemødet.

”Én bil mere og to procent flere passagerer lyder måske ikke af så meget. Men Folkemødet er hvert år den helt store test, når et kæmpe puslespil skal samles i en intens uge. Så vi er glade for fremgangen og endnu et veloverstået Folkemøde”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Lucas Kragh.

Nøgleord

Kontakter

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 19 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.

Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.

I samarbejde med Vikingbus driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.

Mere info: www.molslinjen.dk

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Konklusion efter uheld med rampe23.4.2026 10:08:45 CEST | Pressemeddelelse

Molslinjen har nu afsluttet undersøgelsen af, hvad der skete, da Fanølinjens rampe i havnen i Nordby på Fanø faldt ned den 9. februar 2026. Undersøgelsen betyder, at rampernes løftecylindre laves på en ny måde. Den 9. februar faldt rampen i havnen på Fanø, og Fanølinjens færger måtte i en periode indstille sejladserne mellem Esbjerg og Fanø. Et tilsvarende uheld i sommeren 2023 har ført til omfattende undersøgelser af de løftecylindre, som bevæger ramperne op og ned i både Esbjerg og på Fanø. Undersøgelserne er foretaget af tekniske eksperter fra producenten af cylindrene, af Molslinjens teknikere og af metallurger, som er eksperter på metal. Undersøgelsen konkluderer, at der i øjerne på cylinderne har dannet sig små revner i metallet, som er blevet svækket over tid. Der er tale om revner, som ikke er synlige, og som derfor ikke blev opdaget i vedligehold af cylinderne. Konklusionen efter undersøgelsen er blevet, at producenten af løftecylinderne nu ændrer design, så øjerne bliver stær

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye