Alle københavnske dagtilbudsledere har været på lederuddannelse: Nu er kvaliteten steget “mærkbart”, siger forskere bag projektet
18.6.2026 08:00:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
168 københavnske dagtilbudsledere har netop færdiggjort en lederuddannelse, som kommunen har udviklet sammen med forskere fra Aalborg Universitet. Resultaterne viser en ”mærkbar effekt” for børnene, siger forskerne bag, og vidner om et potentiale for ”hovedparten af daginstitutioner i Danmark”.

De seneste år har kvaliteten i de danske daginstitutioner været et af de spørgsmål, der har fyldt i den offentlige debat, i kommunalbestyrelser landet over og på Christiansborg.
I København Kommune har man i flere år arbejdet målrettet for at udvikle kvaliteten i byens daginstitutioner. Et af de absolut vigtigste greb har været at investere i den faglige ledelse af daginstitutionerne.
Børne- og Ungdomsforvaltningen har derfor i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet en ledelsesuddannelse for ledere i byens børnehaver og vuggestuer.
Lederne bliver blandt andet uddannet i at bruge data, anvende pædagogisk analyse som tilgang, skabe systematik i refleksion, evaluere og udvikle forbedringstiltag. Alt sammen i tæt samarbejde med medarbejderne.
I første omgang var det to af byens områder, der gennemførte uddannelsen fra 2021-2023, og nu er de resterende to områders 168 pædagogiske ledere også blevet færdige.
Nye resultater fra forløbet viser, at uddannelsen har styrket den faglige ledelse i daginstitutionerne og derigennem løftet kvaliteten i kommunens dagtilbud. Resultaterne bygger på både KIDS‑målinger (et redskab til at vurdere den pædagogiske kvalitet i dagtilbud) og erfaringer fra læringssamtaler i institutionerne undervejs i forløbet.
Forskerne bag uddannelsen er begejstrede
Forskerne bag er professor Charlotte Ringsmose og post doc Line Skov Hansen fra Aalborg Universitet, og de udtrykker begejstring over uddannelsens resultater:
- Den positive udvikling, der overordnet set har været i de institutioner, der har deltaget i uddannelsen, viser, at der er et potentiale for at forbedre kvaliteten gennem faglig ledelse og udvikling af en evalueringskultur. Dette potentiale må antages ikke alene at gælde for Københavns Kommune, men for hovedparten af daginstitutioner i Danmark.
Også børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig over, at det målrettede kvalitetsarbejde, kommunen har investeret i, nu giver pote:
- Jeg er superglad for at se, at det systematiske arbejde, vi har sat i gang i København, nu munder ud i så flotte resultater. Det viser, at det er muligt at flytte kvaliteten markant, når man arbejder målrettet med den bl.a. ved hjælp af data og observationer. Det er et meget vigtigt skridt på vejen mod, at København bliver Danmarks bedste børneby.
Fakta om dagtilbudsledelsesuddannelsen
-
Deltagerne på dagtilbudslederuddannelsen kommer fra alle de kommunale dagtilbud i de to administrative områder Amager og Nord (tidligere Brønshøj/Vanløse og Nørrebro/Bispebjerg). Det er i alt 168 pædagogiske ledere, der har deltaget, fra i alt 147 institutioner.
-
Tidligere har 124 kommunale ledere fra Indre By/Østerbro og Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave gennemført uddannelsen fra 2021-2023.
-
Uddannelsens indsatser berører i alt ca. 21.700 børn på tværs af byens fire områder.
-
Uddannelsen består af ledelsesseminarer, fælles fagdage, forbedringsindsatser i praksis med fokus på ledelse af medarbejdernes læring og læringssamtaler med forskere. Derudover er der udviklingsaktiviteter for direktion, chefer, klyngeledere og pædagogiske konsulenter.
Læs mere om dagtilbudsledelsesuddannelsen og resultaterne fra de to uddannelsesforløb her: Dagtilbudsledelses-uddannelsen - kvalitetsforbedring gennem faglig ledelse | Københavns Kommune
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Klar til skolestart: Skole i Ørestad glæder sig til at rykke i helt nye rammer til oktober20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og medarbejdere har ventet på at flytte ind i nye rammer på Arena Skole og Fritid i noget tid. Til oktober forventer skolen endelig at slå dørene op til den spritnye skole.
Børneborgmester til nye københavnske skoleforældre: ”Velkommen i Danmarks bedste folkeskole”10.8.2026 15:08:50 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge begynder flere tusinde nye børn på de københavnske skoler. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager byder de mange nye børn og deres forældre velkommen til, hvad han kalder et “superattraktivt folkeskoletilbud”.
Københavnerskole køber bøger som aldrig før4.8.2026 11:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Når klokken ringer ind til et nyt skoleår, står skolebiblioteket på Den Classenske Legatskole klar med rekordmange nye bøger. Et politisk millionbeløb har sat fart i bogindkøbene på Københavns skoler.
Borgmester til nye lærer- og pædagogstuderende: Stort tillykke med et vigtigt uddannelsesvalg – vi har brug for jer og gør os umage for at skabe de bedste arbejdspladser til jer28.7.2026 13:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, glæder sig over årets optag på lærer- og pædagoguddannelserne og lover stærke faglige rammer og høj kvalitet til de mange kommende lærere og pædagoger i København.
Københavnske sundhedsplejersker sættes fri til at bruge deres faglighed16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en ny ydelsesprofil for Sundhedsplejen. Beslutningen markerer et opgør med faste faglige standarder til fordel for en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte families og det enkelte barns konkrete behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum