Sankt Hans-bål er en dødsfælde: Flyt bålet og red dyrene fra flammerne
18.6.2026 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Når danskerne samles rundt om i landet for at synge midsommervisen ved sankthansbålet, kan det have fatale konsekvenser for dyr, der har taget ophold i bunken af kvas. Det er dyr som mus, pindsvin, fugle og katte, der hvert år søger skjul i bålmateriale, og flere når ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent.

For mange dyr er et sankthansbål ikke bare en bunke grene og kvas, men et oplagt sted at søge ly og skjul. Ofte er bålet bygget op over længere tid, og derfor har dyrene haft god tid til at gøre det til deres hjem.
Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man flytter og genopbygger sit sankthansbål så tæt på optænding som muligt.
- Det skal helst flyttes samme dag, som det bliver tændt. Det er den bedste måde at sikre, at der ikke gemmer sig dyr i bålmaterialet, siger biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.
Han understreger, at det er vigtigt at flytte selve bålet, og at dyrene ikke nødvendigvis flygter, hvis man nøjes med at ruske i bunken.
- Det kan enten skyldes, at de er bange, eller at der er dyreunger så små, at de endnu ikke er i stand til at flytte sig.
Et chokerende fund i gløderne
Vigtigheden af at flytte bålet blev for nylig tydelig i en sag, hvor en familietændte op i et bål i haven. Inden optændingen havde de i god tro rystet og rusket brændet flere gange for at sikre sig, at der ikke gemte sig dyr i bunken. Men da bålet var ved at brænde ud, blev de mødt af en ubehagelig overraskelse. Blandt gløderne lå et lille pindsvin, der var svedent og sammenkrøllet, men heldigvis stadig i live.
Familien ringede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, der kort efter rykkede ud og gav pindsvinet den rette hjælp. Det overlevede heldigvis.
Så godt gik det dog ikke i 2024, da en kattekilling blev fanget i et brændende sankthansbål. Killingen blev reddet ud af bålet, men hos dyrlægen stod det klart, at den ikke stod til at overleve. Den havde været udsat for store mængder røg og måtte derfor aflives.
For at forhindre, at andre dyr lider samme skæbne, er det derfor vigtigt at flytte bålet umiddelbart inden optænding.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder









Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
Mens Europa kogte, sendte Danmark over 270.000 grise ud på vejene3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa var ramt af hedebølge, fortsatte danske grisetransporter ud af landet. Dyrenes Beskyttelse fulgte en transport fra Rødby og målte 37 grader hos grisene -en klar overtrædelse af kravet om maks. 30 grader. Nu opfordrer organisationen til at de danske myndigheder ændrer deres godkendelsespraksis og reelt håndhæver EU’s minimumskrav for dyretransporter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum