Sommertrafikken på Storebælt
24.6.2026 09:14:58 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie begynder på fredag, stiger trafikken betydeligt. Særligt lørdage og søndage mellem 10.00 og 17.00 bliver travle over Storebælt.

På fredag skydes sommerferien for alvor i gang, og det kan mærkes på trafikken over Storebælt. Allerede i den kommende weekend, hvor landets skoler sender eleverne på sommerferie, vil trafikken ifølge prognoserne stige betydeligt. Ikke kun på Storebæltsbroen, men i hele landet.
Sund & Bælt forudser generelt mere trafik hen over sommeren, hvor især weekenderne vil byde på perioder med tæt trafik og øget rejsetid. I retning mod Fyn og Jylland vil de travleste perioder typisk være lørdage og søndage mellem kl. 10.00 og 14.00, mens trafikken mod Sjælland topper mellem kl. 11.00 og 17.00.
”Vi er mange, der skal over Storebælt i ferien, og det kommer man til at kunne mærke på broen, især på lørdage og søndage. Derfor opfordrer vi til at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling. Pak bilen med lidt ekstra tålmodighed og godt humør, hvis du rejser i de travle perioder, og tag hensyn til andre i trafikken”, siger Jens Kjær Nielsen, chef for betalingsanlægget på Storebæltsbroen.
Har man endnu ikke en nummerpladebetaling, kan den bestilles gratis hos Brobizz.com. Aftalen fungerer allerede efter 20 minutter på Storebæltsbroen. Brobizz tilbyder også en Storebæltsbillet, som kan købes online forud for sin tur.
Derudover er det en god idé at tjekke trafiksituationen på Storebaelt.dk, inden man kører afsted på ferie.
Gode råd til turen
- Tjek, at din nummerpladebetaling eller bizz er aktiv, inden du kører afsted, så du undgår at sidde fast i betalingsanlægget. Det kan du gøre på Brobizz.com.
- Montér bizzen i forruden ved bakspejlet, så anlægget kan læse bizzen korrekt.
- Med nummerpladebetaling eller bizz får du automatisk den bedste pris på turen over broen, og med en almindelig personbil sparer du 30 kr. hver vej.
- Tjek trafikprognoser samt vejr- og trafiksituationen inden afgang på Storebaelt.dk. Vil du holdes opdateret om forholdene på broen, kan du tilmelde dig Storebælts 48-timers SMS-tjeneste ved at sende en SMS med teksten ”BRO INFO” til 1245.
Fakta om Storebæltsbroen
- Mere end 13 millioner køretøjer krydser Storebælt hvert år – det svarer til ca. 37.000 køretøjer dagligt.
- Storebæltsbroen er en af verdens længste hængebroer – med et spænd på 1.624 meter.
- Den samlede længde af hele forbindelsen (bro og tunnel) er cirka 18 km.
- Broen åbnede for biltrafik i 1998 og har siden sparet danskere for millioner af timer i rejsetid.
- De to høje pylon rager 254 meter op – højere end Rundetårn og næsten på højde med Eiffeltårnet uden antenne.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge10.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
