Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord
17.6.2026 10:48:03 CEST | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.

I flere år har danske virksomheder stået med et svært valg, når de ville implementere generativ AI i forretningen. Enten gik de på kompromis med ydeevnen, eller også accepterede de, at forretningskritiske data forlod landet og blev behandlet hos udenlandske cloud- og AI-udbydere.
Med lanceringen af en ny AI-platform hostet i Danmark tilbyder Alexandra Instituttet nu et alternativ. Bygget på kraftfulde, åbne sprogmodeller.
"Vi vil gøre kunstig intelligens tilgængelig for danske virksomheder på en måde, hvor de ikke skal gå på kompromis med hverken sikkerhed eller suverænitet. For os handler det om at gøre Danmark klogere og styrke vores virksomheders konkurrenceevne med computerkraft, der bliver på dansk jord," siger Niels Husted Kjær, CEO i Alexandra Instituttet.
Digital suverænitet rykker op på dagsordenen
Lanceringen falder på et tidspunkt, hvor USA har lukket for europæisk adgang til Anthropics bedste model, og digital suverænitet er rykket højere op på den politiske og forretningsmæssige dagsorden. Platformen udvikles og drives fra Alexandra Instituttets AI Lab, der ledes af Head of AI Lab, Mie Hvas.
"Virksomhederne kan koble sig på via et API og betaler kun for de tokens, de bruger. Bevidst har vi bygget den på åbne modeller, fordi det giver vores kunder reel kontrol og gennemsigtighed i stedet for at låse dem inde hos én leverandør. Vi tror på, at der er brug for kraftfuld AI, hvor man kan se og forstå, hvad der ligger under motorhjelmen, og hvor al data bliver i Danmark," siger Mie Hvas.
Platformen kan anvendes af alle, men henvender sig særligt til organisationer, der arbejder med følsomme eller forretningskritiske oplysninger. Læs mere om AI-platformen her.
Kontakter
Louise HjerrildHead of Marketing and Communications
Kommunikation og Markedsføring
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Boblberg vil bruge AI til at spore mistrivsel4.11.2026 09:00:24 CET | Pressemeddelelse
Det sociale netværk Boblberg, der siden 1. juli har været en del af Røde Kors, udvikler sammen med Alexandra Instituttet en AI-moderator, der skal fange skadeligt indhold i opslag og beskeder. Modellen kører på Alexandra Instituttets danske AI-platform, så løsningen er i tråd med GDPR.
Ny app giver danskerne suveræn AI direkte på telefonen26.10.2026 09:18:46 CET | Pressemeddelelse
For første gang kan den almindelige dansker nu hente og bruge en habil, dansktrænet AI-model direkte på telefonen. Danish Foundation Models lancerer i dag den nye app, som kan måle sig med modeller, der er 20 gange større.
Danish Foundation Models tester Gefion til fremtidens danske sprogmodeller20.10.2026 09:51:27 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største sprogmodelkonsortium starter nu et pilotprojekt på Gefion, landets største supercomputer. Målet er at afklare, hvilken rolle Gefion kan spille, når Danmark skal træne stadigt kraftigere danske sprogmodeller.
Ny rapport: Cybersikre virksomheder vokser næsten tre gange hurtigere end konkurrenterne15.9.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Industriens Fond viser, at virksomheder, der prioriterer cybersikkerhed, vokser markant hurtigere end dem, der ikke gør. Vendelbo Spedition i Hjørring er en af de virksomheder, der mærker udviklingen tydeligt. Sikkerhed er blevet noget, kunderne spørger efter.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum