Teknologisk Institut

Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen

17.6.2026 10:03:14 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Del

Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.

En person på marken arbejder på en bærbar computer med traktorer i baggrunden.
Fra september 2026 skal programmet årligt uddanne erfarne fagfolk i at skabe varige forandringer i fødevaresektoren med fokus på fødevaretab og -spild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme. Adobe Stock

Claus Meyer indtræder som forperson for advisory boardet i BioSustainability Design Fellowship Programme, et nyt karriere- og innovationsprogram drevet af Teknologisk Institut og støttet af Novo Nordisk Fonden med 73 millioner kroner. Fra september 2026 skal programmet årligt uddanne erfarne fagfolk i at skabe varige forandringer i fødevaresektoren med fokus på fødevaretab og -spild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.

- Jeg har brugt store dele af mit liv på at arbejde hands-on med konkrete projekter. Det er en stor tilfredsstillelse at få lov at bidrage mere strategisk. Teknologisk Institut samler talentfulde mennesker og opkvalificerer dem inden for behovsdrevet innovation. Det er en platform med enormt potentiale, siger Claus Meyer.  

Langsigtede systemændringer i fokus 
Programmet adskiller sig ved sit langsigtede perspektiv på systemforandring i den måde, vi producerer og forbruger fødevare på. I stedet for at fokusere på hurtige løsninger investerer i BioSustainability Design Fellowship Programme, i at opbygge en generation af forandringsagenter, der kan skabe systemiske forbedringer i fødevaresektoren.

Claus Meyer fremhæver, at han ser det største potentiale i programmets langsigtede perspektiv:

- Jeg har altid været optaget af, hvor jeg skal lægge min indsats for at skabe den stærkest mulige positive forandring af fødevaresystemet. Med BioSustainability Design Fellowship Programme handler det om at løfte nogle af de mest talentfulde mennesker i den generation, der skal drive forandring i de næste 10-20 år. Det er den type langsigtede systemændringer, jeg gerne vil bidrage til.

Behovsdrevet innovation i praksis
BioSustainability Design Fellowship Programme er et 10-måneders forløb, hvor erfarne profiler sættes sammen i tværfaglige teams for i fællesskab at designe, teste og realisere bæredygtige løsninger til fødevaresektoren. Gennem feltarbejde hos værtsvirksomheder arbejder deltagerne direkte med konkrere udfordringer i fødevareværdikæden og udvikler løsninger gennem behovsdrevet innovation metoden, der skal minimere madspild, styrke værdikæderne for plantebaserede fødevarer og udnytte sidestrømme. 

- Metoden kræver at industrien har mod på at åbne dørene op og lukke friske øjne ind. Vi søger netop nu værtsvirksomheder til første runde med opstart midt i september, der gerne vil prøve kræfter med metoden for at få en ny vinkel på deres udfordringer og bud på mulige løsninger til branchen, fortæller Louise Krogh Johnson, Teknologisk Institut, programdirektør for BioSustainability Design. 

 Hun fremhæver også programmets bredere ambition:

- Det handler ikke kun om at løse konkrete problemer her og nu. Vi uddanner forandringsagenter. Når man forstår det reelle behov frem for det synlige problem, kan man finde løsninger, der virkelig gør en forskel, tilføjer Louise Krogh Johnson.

Programmet målsætning er at uddanne nye talenter, der kan drive grøn omstilling. Enten ved at træde ind i eksisterende virksomheder med deres nye kompetencer eller ved at starte som iværksættere. I første ansøgningsrunde var der 115 ansøgere fra ind - og udland til programmets 12 pladser i første runde.

Om BioSustainability Design Fellowship Programme
BSD er et 10-måneders karriere- og innovationsprogram, der samler erfarne folk i tværfaglige teams. Programmet fokuserer på behovsdrevet innovation og systemiske løsninger inden for tre temaer: Reduktion af madspild, styrkelse af værdikæder for plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme. Programmet drives af Teknologisk Institut og støttes af Novo Nordisk Fonden med 73 millioner kroner over fem år. I løbet af pilotfasen (2026-2030) uddannes 64 fellows. Første hold fellows starter op d. 1. september 2026.  

Fakta om Claus Meyer: 
Stifter og medejer af MEYERS

Initiativtager til Det Nye Nordiske Køkken (2004), Noma (2003) samt Madens Folkemøde.

Stifter af Melting Pot Foundation, der bruger gastronomi og uddannelsesindsatser til at drive systemisk forandring i udviklingslande.

Seneste initiativ: Det Længste Bord: social intervention med fokus på grøn omstilling af madkultur i samarbejde med bla. Democracy X, Brøndby IF og Brøndby Kommune.

Har gennem 30 år drevet forandringer både som entreprenør og ved at engagere aktører fra hele værdikæden, herunder civilsamfundet og det politiske niveau.

Advisory board medlemmer: 
Claus Meyer, Gastronomisk iværksætter (forperson)

Martin Vesterby, læge, PhD og medstifter af Stauning Whisky
Arbejder med sundhedsinnovation, samfundsresiliens og entreprenørskab. 

Louise Heiberg, General Partner, Nordic Foodtech VC 
Investor i løsninger, der kan bidrage til at løse komplekse udfordringer i vores fødevaresystem  

Anne Christine Hastrup, Innovationschef, Bioressourcer, Teknologisk Institut
PhD, mykolog. Innovationschef på Teknologisk Institut i Biosolutions Technology Center med ekspertise inden for udvikling og skalering af bioprocesser og produkter herunder nye fødevarer gennem bioraffinering, fermentering og downstream processing.

Nøgleord

Kontakter

Magnus Søgaard AndersenEngagement Director

Kontakt til Claus Meyer

ms@cmholding.dk

Billeder

Claus Meyer
Claus Meyer
Download
Adobe Stock
Download
Adobe Stock
Download
Teknologisk Institut
Download
Teknologisk Institut
Download

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse 

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye