Freja Ejendomme sætter attraktiv investeringsejendom i Aalborg til salg
17.6.2026 06:00:00 CEST | Freja Ejendomme | Pressemeddelelse
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har netop sat en stor investeringsejendom til salg i Aalborg. Freja Ejendomme har i forvejen en anden markant ejendom til salg i samme område.

Freja Ejendomme sætter i dag en ny ejendom til salg i Aalborg. Ejendommen ligger på Pontoppidanstræde 103 i det spirende Aalborg Campus.
Ejendommen er fra 1982 og fremstår i flot stand med lyse lokaler og højt til loftet og flotte udvendige områder omkring ejendommen. De 1.761 m2 er fordelt på fire undervisningslokaler og flere mindre kontorenheder og nuværende plangrundlag er dermed oplagt til eksempelvis et fremtidigt kontordomicil. Dette gør ejendommen til en særdeles attraktiv investering.
Ejendommen sælges som en investeringsejendom, da ejendommen er lejet ud til Aalborg Universitet fra 1. september 2026 med 5 års uopsigelig lejekontrakt med efterfølgende 6 måneders løbende skriftlig opsigelse. Ejendommen skal efter planen huse studie- og undervisningsfaciliteter for Aalborg Universitets tekniske og ingeniørfaglige afdeling.
Freja Ejendomme har for nylig udbudt en anden markant investeringsejendom til salg i området, som man finder på Fredrik Bajers Vej 3B.
Denne ejendom har ligeledes en fantastisk beliggenhed midt i Aalborg Campus ved siden af Institut for Kemi og Biovidenskab og med kort afstand til det nye Universitetshospital samt NOVI Science Park og Region Nordjylland.
Ejendommen på Fredrik Bajers Vej 3B rummer 3.364 m2 og er specialindrettet til laboratorievirksomhed. Ejendommen er fra 1. september 2026 udlejet til AAU Innovate, som er et nyt initiativ under Aalborg Universitet. AAU Innovate er en del af Life Science City Aalborg, som med denne ejendom kan stille vådlaboratoriepladser til rådighed for projekter, startups og kommercielle virksomheder.
Ejendommen på Fredrik Bajers Vej 3B sælges derfor også som investeringsejendom med 6½ års uopsigelig lejekontrakt med efterfølgende 6 måneders løbende skriftlig opsigelse.
Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme siger: ”Der er her tale om to meget attraktive investeringsejendomme med Aalborg Universitet som lejer, på en længere, uopsigelig lejekontrakt i et område af Aalborg, der er i en rivende udvikling inden for forskning, uddannelse og innovation. De to ejendomme adskiller sig fra hinanden, idet Frederik Bajers Vej 3B er en specialejendom indrettet til meget specifikke laboratoriemuligheder – en type ejendom, som er særdeles efterspurgt og en mangelvare overalt i Danmark. Pontoppidanstræde 103 er til gengæld en klassisk og meget attraktiv kontorejendom, som vil kunne anvendes til stort set alle kontorformål i fremtiden”.
Begge ejendomme har tidligere været ejet af Bygningsstyrelsen, indtil Freja Ejendomme overtog dem.
Nordicals i Aalborg assisterer Freja Ejendomme med salget af de to ejendomme og for nærmere information om ejendommene kan man kontakte adm. partner Mattias Manstrup hos Nordicals Aalborg.
Læs mere om begge ejendomme her.
Kontakter
Thomas Endelt AndersenKommunikationskonsulentFreja Ejendomme A/S
Tlf:3373 0845tea@frejaejendomme.dkBilleder






Links
Fakta om Freja Ejendomme:
Freja Ejendomme udvikler og sælger statens og regionernes ejendomme. Vores portefølje består af meget forskellige ejendomme fordelt på land og by over hele Danmark - bl.a. fængsler, fredede byhuse, sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Vi belyser og udvikler ejendomme med fokus på at finde ny anvendelse til glæde for både fremtidige brugere og det omkringliggende lokalmiljø. Freja Ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat. Derfor betaler vi hvert år et udbytte tilbage til staten.
Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme
Der er et stort potentiale for at omdanne ældre bygninger til boliger i Danmark – nyt vidensprojekt viser vejen dertil4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for cirka 150.000 nye boliger frem mod 2040. Undersøgelser viser, at op mod 70.000 af dem kan skabes gennem renovering og ombygning. Men potentialet i eksisterende erhvervs-, kontor- og velfærdsbygninger bliver ikke udnyttet fuldt ud i dag.
Freja Ejendomme sætter syv ejendomme til salg5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har netop sat syv nye ejendomme til salg fordelt på Sjælland, Fyn og Nordjylland. Der er denne gang tale om fire erhvervsejendomme, hvor særligt en har et meget stort udviklingspotentiale, samt tre privatboliger i naturskønne omgivelser.
Freja Ejendomme sætter i dag fire unikke og historiske ejendomme til salg.30.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, sætter i dag fire unikke ejendomme til salg. Der er tale om en hovedgård og et gammelt tinghus i Jylland, en søminestation på Sjælland og liebhaveri på Holmen i København.
Freja Ejendomme sælger stor, historisk ejendom på Nørreport i Aarhus19.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har solgt den markante ejendom på Nørreport 16-18-20-20B i Aarhus, som man satte til salg tilbage i november sidste år. Den nye køber vil åbne ejendommen op for byens borgere.
Freja Ejendomme sætter fem helt særlige liebhaverejendomme til salg6.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Freja Ejendomme sætter i dag fem nye, ekstraordinære liebhaverejendomme til salg og der er tale om ejendomme, man meget sjældent ser på markedet. Desuden har Freja netop udsendt en ny udgave af Freja Magasinet - denne gang med fokus på ildsjæle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum