Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Regionshospitalet Silkeborg og EliteSilkeborg sikrer unge talenter adgang til specialistvurdering

16.6.2026 10:01:16 CEST | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse

Del

Idrætsklinikkerne på Regionshospitalet Silkeborg og eliteSilkeborg indgår nu et formaliseret samarbejde om at sikre unge, talentfulde atleter adgang til specialiseret idrætsmedicinsk og -kirurgisk vurdering og behandling.

Fra venstre: Kasper Skriver Gravesen, Thomas Kylland Hjort og Rasmus Oscar
Fra venstre: Kasper Skriver Gravesen, Thomas Kylland Hjort og Rasmus Oscar Agata Lenczewska-Madsen Hospitalsenhed Midt

Samarbejdet er det første af sin art og bygger videre på en allerede stærk relation mellem parterne.

EliteSilkeborg har i mere end 10 år arbejdet med talentudvikling blandt børn og unge på tværs af mange sportsgrene – med baggrund i elitekommunesamarbejdet mellem Silkeborg Kommune og Team Danmark.

Med den nye aftale sættes samarbejdet i faste rammer, så det hviler på et solidt og langsigtet fundament.

Specialistvurdering når det gælder

Idrætsklinikkerne på Regionshospitalet Silkeborg tilbyder unge atleter noget, der kan have afgørende betydning for dem: En specialistvurdering af en læge med subspeciale i idrætsmedicin eller idrætskirurgi.

- Det er en faglig vurdering ud over den, atleterne allerede modtager fra deres praktiserende læge, fysioterapeut eller andre behandlere – og i nogle tilfælde den afklaring, der er brug for, når man har løbet panden mod muren, siger Rasmus Oscar, overlæge i Medicinsk Idrætsklinik på Regionshospitalet Silkeborg.

Forløbet kan indebære undersøgelse, billeddiagnostik som fx ultralydsskanning, tværfaglig konference med relevante specialister og – hvis nødvendigt – medicinsk og kirurgisk behandling eller henvisning tilbage til fysioterapeut eller anden behandler.

- For mange unge eliteidrætsudøvere kan en skade fylde alt. Spørgsmålene er mange: Er karrieren slut? Kan jeg nå mesterskabet? Er det realistisk at fortsætte? For mange unge eliteidrætsudøvere fylder frygten for skader eller uafklarede skader meget, fordi udøverne konstant presser sig til grænsen – og netop derfor er hurtig og kompetent afklaring afgørende, fortæller Thomas Kylland Hjort, der er ansvarlig for behandling og træning i eliteSilkeborg.

Et naturligt match

- Vi ser dagligt patienter fra hele regionen i vores idrætsklinikker, og de repræsenterer alle aldre og alle niveauer – fra bredde- til eliteidræt. Samarbejdet med eliteSilkeborg passer derfor naturligt ind i vores profil og ambition om at række ud i lokalområdet og arbejde på tværs af sektorer, lyder det fra afdelingslæge Kasper Skriver Gravesen fra den kirurgiske idrætsklinik på Regionshospitalet Silkeborg.

Samarbejdet er uden økonomiske bindinger – aftalen sikrer blot, at det sker mere glidende og med sikring af høj faglighed med mål om hurtigere tilbagevenden til sport.

Ambitioner om at udbrede samarbejdet

Silkeborg er det første sted, dette samarbejde indgås – men ambitionen rækker videre. Idrætsklinikkerne ønsker på sigt at udbrede modellen til andre elitekommuner i regionen.

Som en del af samarbejdet planlægges der i efteråret et undervisningstilbud til trænere og fagfolk i elitekommunerne om forebyggelse af skader.

Yderligere oplysninger:

  • EliteSilkeborg: Thomas Kylland Hjort, thhj@elitesilkeborg.dk, tlf. 51 20 87 77
  • Medicinsk Idrætsklinik, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg: Overlæge Rasmus Oscar, rasmus.oscar@rm.dk, tlf. 24230444
  • Idrætsklinikken, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg: Afdelingslæge Kasper Skriver Gravesen, kasgra@rm.dk, tlf. 25303760

Kontakter

Billeder

Fra venstre: Kasper Skriver Gravesen, Thomas Kylland Hjort og Rasmus Oscar
Fra venstre: Kasper Skriver Gravesen, Thomas Kylland Hjort og Rasmus Oscar
Agata Lenczewska-Madsen Hospitalsenhed Midt
Download

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg

Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. Hospitalsenheden beskæftiger tilsammen cirka 4800 medarbejdere, som årligt behandler omkring 441.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 60.000 patienter efter indlæggelse.

Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye