Vejdirektoratet

Vejdirektoratet udfører vejarbejde nord for Randers

16.6.2026 09:55:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Der skal lægges ny asfalt på en ni kilometer lang strækning på Hadsundvej ved Mejlby nord for Randers. Arbejdet begynder mandag 22. juni.

Vejarbejdes forventes at tage omkring tre uger. Foto: Vejdirektoratet
Vejarbejdes forventes at tage omkring tre uger. Foto: Vejdirektoratet

Fra mandag 22. juni og cirka tre uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Hadsundvej, der også er kendt som rute 507, ved Mejlby nord for Randers.

Arbejdet strækker sig fra Lem og omkring ni kilometer nordpå.

Sådan foregår arbejdet

Først fræses den eksisterende belægning af, hvorefter der udføres nødvendige reparationer. Herefter udlægges nyt slidlag, og til sidst etableres nye vejstriber.

Når arbejdet er færdigt, vil trafikanterne opleve en mere jævn kørebane.

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, vil trafikken blive afviklet ved hjælp af lysregulering.

På grund af vejens beskaffenhed og bredde og de midlertidige arbejdsforhold vil hastigheden gennem arbejdsområdet være væsentligt nedsat. Især lastbiler og andre større køretøjer kan opleve begrænsede passagemuligheder.

Vejdirektoratet opfordrer til, at trafikanter uden ærinde på strækningen vælger alternative ruter. Det vil være muligt at benytte E45 som alternativ i både nord- og sydgående retning.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye