Ni meter høj støjskærm skal dæmpe motorvejsstøj i Taastrup
10.6.2026 11:21:02 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
En 2,2 kilometer lang og ni meter høj støjskærm bliver nu sat op langs Holbækmotorvejen ved Motorring 4 i Taastrup. Arbejdet begynder mandag den 15. juni 2026.

Vejdirektoratet går nu i gang med at opføre en støjskærm på den vestlige side af Holbækmotorvejen for at reducere støjen for naboerne i boligområdet Mølleholmen i Høje-Taastrup Kommune.
Støjen fra Holbækmotorvejen kan ikke fjernes, men med en støjskærm er det muligt at reducere støjen. Vejdirektoratets støjberegninger viser, at 667 boliger i området har et støjniveau over 58 dB, som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj ved boligområder. Efter etablering af den nye støjskærm vil 460 boliger få reduceret støjen fra motorvejen.
”Den nye støjskærm vil give en mærkbar reduktion af trafikstøjen for mange beboere i området. I designet af skærmen har vi hentet inspiration fra lydene i de omkringliggende omgivelser for at skabe et mere levende udtryk langs motorvejen,” siger Claus Risgaard Frostholm, projektleder i Vejdirektoratet.
Mens anlægsarbejdet står på, vil sporene være smallere, og hastighedsgrænsen bliver derfor sat ned til 80 km/t på Holbækmotorvejen i det område, hvor vejarbejdet foregår.
Inspiration fra naturen
Vejdirektoratet har samarbejdet med arkitekter fra Sweco for at sikre, at støjskærmens design passer naturligt ind i landskabet. Mod motorvejen beklædes skærmen med trælameller, der danner et mønster inspireret af lydbølger fra både naturens lyde, som fuglekvidder, og motorvejens trafik.

Det er entreprenør DAV Nordic, der skal udføre arbejdet for Vejdirektoratet.
Støjskærmen forventes at stå færdig i december 2027.
Fakta
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat en pulje på 3 mia. kr. i perioden 2022 – 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Målet er at sikre et tåleligt niveau i boligområder, hvor trafikstøjen overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj (58dB).
Støjskærme fjerner ikke støjen helt, men kan reducere den, så den opleves mindre generende.
Følg projektet: Høje Taastrup, Mølleholmen | Vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
Claus Risgaard FrostholmProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 26crf@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum