Brunata udsender nyt regnskab – fortsætter vækstrejsen
22.6.2026 06:45:00 CEST | Brunata A/S | Pressemeddelelse
Cleantech-virksomheden Brunata har netop udsendt nyt regnskab og fortsætter vækstrejsen med stigende omsætning og solid fremgang i forretningen. Resultatet er især drevet af en solid markedsposition for fordelingsregnskaber og stor international succes.

Brunata, som udvikler digitale løsninger til energi- og vandforbrug i ejendomme og forsyningssektoren, har netop offentliggjort nyt regnskab. Omsætningen i den danske del af forretningen steg til 392,2 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på knap 7 procent sammenlignet med året før. Samtidig voksede driftsresultatet til 84,9 millioner kroner. Dermed leverer cleantech-virksomheden det stærkeste resultat i sin 109-årige historie.
– Vores seneste regnskab er meget tilfredsstillende. Samtlige medarbejdere på tværs af teams har ydet en fænomenal indsats, og det er årsagen til, at vi står med det resultat, vi kan præsentere i dag, hvor vores forventninger til årsomsætningen også blev indfriet, siger CEO Jesper Holm Kristoffersen og fortsætter:
– Vi kommer stærkt ud af året, fordi vi både har fastholdt en solid position på markedet for fordelingsregnskaber, og samtidig oplever vi stigende efterspørgsel på vores digitale løsninger. Samtidig ser vi stor fremgang inden for digitale løsninger til vandværker, hvor vi i dag hjælper mere end 60 store og små vandværker i Danmark med at digitalisere og overvåge deres forbrug på daglig basis. Det giver os et stærkt fundament for den fortsatte vækst.
International gevinst
Sideløbende med det stærke danske resultat oplever Brunata også stigende international efterspørgsel, hvor virksomhedens digitale løsninger og forretningsmodeller i stigende grad bliver udrullet på tværs af Europa.
– Vi oplever generelt en markant stigende interesse fra vores internationale partnere. Det gælder både internt i koncernen, hvor flere selskaber bruger Brunata som distributionshub, men også blandt eksterne samarbejdspartnere i europæiske markeder, hvor vi ikke selv er direkte til stede, siger Kristian Voldby Olsen, CEO i Brunata International. Han uddyber:
– De løsninger og den teknologi, vi har udviklet og implementeret i Danmark, bliver nu i stigende grad ekspanderet ud i vores 15 selskaber rundt om i Europa. Her deler vi vores digitale platforme, standardiserede løsninger og best practices gennem det, vi internt kalder ”Brunata-in-a-box”. Det har været med til at accelerere vores internationale vækst markant, siger han.
Midt i en ambitiøs strategiperiode
Brunata står nu midt i en ny og ambitiøs strategiperiode, der strækker sig frem til 2028. Det kommende år forventer virksomheden en omsætningsvækst på mellem 5 og 10 procent, mens resultatet ventes at stige med op mod 5 procent.
– Vores samlede strategiplan har karakter af en digitaliseringsrejse med et tværgående fokus på automation, standardisering og skalerbare services. Det miks skal bringe os ind i fremtiden som en førende digital leverandør og cleantech-virksomhed baseret på opkoblet teknologi og intelligente data, siger Jesper Holm Kristoffersen.
– Selvom verden fortsat er præget af geopolitisk uro og økonomisk usikkerhed, ser vi et stort potentiale for yderligere vækst. Behovet for digitalisering, intelligente energiløsninger og bedre udnyttelse af data bliver kun større, og her skal vi spille en aktiv rolle i den grønne omstilling ved at hjælpe kunder og slutbrugere med at bruge energi mere ansvarligt og effektivt, tilføjer Kristian Voldby Olsen.
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Brunata A/S
Brunata er en dansk virksomhed, som har mere end 100 års erfaring i at levere løsninger, der optimerer boligers og bygningers energiforbrug. I 2018 blev Brunata opkøbt af familieejede tyske Minol og er nu en del af en af verdens absolut førende virksomheder i branchen. Sammen med Minol vil Brunata være frontrunner for ny teknologi, der letter dagligdagen og byder på nye, spændende muligheder for både ejere, administratorer og beboere. Vores mission er at levere løsninger, som gør det muligt for ejendomme at udnytte deres energiressourcer bedst muligt og derigennem bidrage til en grønnere verden.
Følg pressemeddelelser fra Brunata A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brunata A/S
Haven ser grøn ud, men det koster på vandregningen18.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Små fejl i haven kan hurtigt blive dyre. En glemt sprinkler eller en utæt haveslange kan sende vandforbruget i vejret – uden at du opdager det.
Vand er steget 40 procent i Danmark – sådan sparer du 15.000 kroner årligt20.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandprisen er eksploderet siden 2015. Alligevel ved mange ikke, hvad de selv bruger. En almindelig familie kan med meget små hverdagsgreb spare op mod 15.000 kroner om året – det handler om vaneændring og bevidsthed.
Nybyggeri lever op til kravene – men indeklimaet tørrer ud14.4.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Bygningsreglementet regulerer ventilation og luftskifte – men ikke luftfugtighed. I praksis kan lav fugt dokumenteres i moderne bygninger, uden at reglerne forholder sig til problemet.
Hver sjette boligadministrator risikerer at misse EED-deadline31.3.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom 77 procent af boligadministratorerne allerede har fjernaflæste målere og digital dataopsamling på plads, lever knap hver sjette endnu ikke op til kravene, der træder fuldt i kraft 1. januar 2027.
Vandværk fremtidssikrer grundvandet med højt dataniveau17.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med 548 fjernaflæste ultralydsmålere og timebaserede data døgnet rundt løfter Valsgård Vandværk sit dataniveau markant. Målet er fremtidssikret lækageovervågning og give præcis forbrugerafregning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum