Danica åbner Danmarks første skærmfri legeplads
16.6.2026 08:54:06 CEST | Danica | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Danica har netop åbnet en skærmfri legeplads i Postbyen i København. Her opfordres de voksne på legepladsen til at lade mobilen blive i lommen og fokusere på at være nærværende sammen med børnene.

”Vi ved fra rådgivningen af vores kunder, at skærme alt for ofte er årsag til konflikter i familien og mistrivsel blandt børn. Den klare erfaring er, at det virker at lave skærmfri zoner i hjemmet. Men børnene er jo ikke altid hjemme, og derfor foreslår vi, at der skal oprettes en række skærmfri zoner i det offentlige rum, så børn bliver mindre eksponeret for skærme, hvor de særligt færdes. Og nu går vi selv forrest ved at åbne en skærmfri legeplads i Postbyen.”
Sådan siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica, som forklaring på åbningen af Danmarks så vidt vides første skærmfri legeplads i det nye kvarter i Postbyen, opført af Danica Ejendomme nær Københavns Hovedbanegård.
”Skærmfri zoner kan fungere som små, men vigtige pusterum fra skærmen, der kan styrke nærvær, fællesskab og bidrage til bedre trivsel i hverdagen,” siger Camilla Thind Sunesen, som gerne vil give forældrene en hjælpende hånd i kampen mod skærmene:
”Danske forældre gør det godt. Og endnu vigtigere: De gør deres bedste. Men de har også brug for hjælp til at være gode rollemodeller for deres børn. Vi forældre må gå foran og vise, at det er muligt at skabe en sund balance mellem skærmbrug og nærvær – både i det offentlige rum og i hjemmet.”
Venlig henstilling med hjerte
I Postbyen er der opsat tre diskrete skilte rundt om legepladsen med teksten ”skærmfri legeplads” og et lille hjerte, og det er netop for at signalere, at det er en venlig ment opfordring til de voksne på legepladsen.
”Alle er velkomne på legepladsen, og vi kommer ikke på nogen måde til at håndhæve, om folk kigger på skærmen eller ej. Det er ment som en venlig henstilling, som forhåbentlig vil få de voksne til lige at tænke over brugen af mobilen – og i stedet bruge tiden på at lege og være nærværende med deres børn,” siger Camilla Thind Sunesen.
Hun forventer også, at de fleste forældre vil tage positivt mod initiativet og peger på, at over halvdelen af danske forældre selv er bekymrede for, at deres barn bliver afhængige af en skærm. En undersøgelse, som Voxmeter har udarbejdet for Danica, viser også, at 57 procent af danskerne støtter skærmfri zoner på offentlige legepladser.
Kontakter
Søren Kudahl SørensenPressechef, Danica
Tlf:23384211skso@danica.dkBilleder
Om Danica
Danica har mere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere end 400 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Danica
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danica
Danica henter ny COO i Tryg Forsikring15.9.2026 09:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Frederik Sjørslev Søgaard, nuværende IT-direktør i Tryg, tiltræder 1. november som COO i Danica. Ansættelsen er et vigtigt skridt i strategien om at gøre Danica til danskernes foretrukne pensionsselskab.
Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus4.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En del af fremtidens CO₂-fangst kan gemme sig i en teknologi, som vores bygninger allerede har installeret. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor Danica Ejendomme og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma sætter verdens første kontor-anlæg for CO₂-fangst i drift.
Skolevægring skærer 92.000 af din årsløn som voksen18.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed, som HBS Economics har lavet, sætter tal på, hvor dyrt det er for den enkelte, der bliver ramt af skolevægring. Forebyggelsesalliancen efterlyser politisk handling og tidligere hjælp til børn i mistrivsel.
Danica ændrer i direktionen17.8.2026 11:33:10 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Bjerre er fratrådt som Chief Operating Officer (COO) i Danica. Afløseren er på plads og tiltræder inden årets udgang.
Sjælland: Hver anden peger på manglende viden som barriere for kvinder i overgangsalderen7.7.2026 11:54:18 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at knap hver anden sjællænder peger på manglende viden som årsag til, at kvinder i overgangsalderen ikke søger professionel hjælp til gener. Pensions- og forsikringsselskabet Danica opfordrer til mere oplysning og fokus på professionel hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


