Sankt Hans på Tronholmen og i Nørrevangsparken
12.6.2026 09:51:50 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Den 23. juni bliver en aften fyldt med tradition, fællesskab, sang og aktiviteter. Vær med til Sankt Hans på Tronholmen ved Gudenåen - eller i Nørrevangsparken i hjertet af Nordbyen.

”Sankt Hans er noget særligt, vi vender tilbage til år efter år. Vi mødes omkring bålet med familie, venner og naboer for at synge, hygge os og nyde en sommeraften sammen uanset om solen skinner eller regnen falder. Det gælder både på Tronholmen, i Nørrevangsparken og ved de mange andre Sankt Hans-arrangementer rundt om i kommunen. Fælles for dem alle er, at de giver os mulighed for at mødes, være til stede i nuet og dyrke det fællesskab, som betyder så meget,” siger borgmester Rosa Lykke Yde.
Musik og båltale på Tronholmen
På Tronholmen ved Gudenåen begynder arrangementet kl. 19.00 med mulighed for at købe mad og drikke, og i løbet af aftenen vil der blandt andet være musikalsk underholdning ved Heeya.
Årets båltaler er museumsinspektør Lise Jeppesen, der med afsæt i to markante værker fra dansk kunst vil tale om vores længsel efter lys, fællesskab og betydningen af de stunder, hvor vi et øjeblik stopper op, glemmer tiden og føler os helt til stede.
Sankt Hans-bålet bliver tændt omkring kl. 21.00, og i bålets skær vil bandet spille for til fællessangene ”Du danske sommer jeg elsker dig” og ”Midsommervisen”.
Familievenlig Sankt Hans i Nørrevangsparken
I Nørrevangsparken begynder aftenen kl. 18.00 med mulighed for at købe mad og drikke. Her er et særligt fokus på familievenlige aktiviteter for store og små i løbet af aftenen.
Der vil blandt andet være mulighed for at slå sig løs sammen med en gruppe unge "PlayPilotz", der står klar med flere forskellige lege - dødbold, tik, bomleg, bankebøf, eller hvad der ellers er stemning for.
Randers Nord IF, Randers Cimbria og Randers Volleyballklub har også planlagt sjove aktiviteter og lege.
Sankt Hans-bålet bliver tændt omkring kl. 19.45 og umiddelbart derefter er der fællessang med ”Midsommervisen”.
En fast tradition mange steder
Randers Kommune er med til at arrangere Sankt Hans på både Tronholmen og i Nørrevangsparken. Arrangementet i Nørrevangsparken sker i samarbejde med Bysekretariatet. Begge arrangementer er gratis og åbne for alle.
Derudover finder der som altid et væld af lokale Sankt Hans-arrangementer sted rundt omkring i kommunen. Så tag familie, venner eller naboer under armen, find sol- eller regnhatten frem, og vær med til en traditionsrig midsommeraften.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Kommune er klar, hvis egeprocessionsspinderen dukker op10.7.2026 13:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Larven er endnu ikke observeret i Randers Kommune. Kommunen har et beredskab klar til at bekæmpe larven, hvis den bliver opdaget.
Museum Østjylland ansætter ny museumschef6.7.2026 09:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Hatt, tidligere publikumschef på Moesgaard Museum, bliver fra 1. august chef for et af Jyllands kulturelle fyrtårne, når han tiltræder i stillingen som chef for Museum Østjylland
Besøg af Lauge Koch i Randers er aflyst1.7.2026 10:26:35 CEST | Pressemeddelelse
Søværnets inspektionsfartøj Lauge Koch skulle have besøgt Randers fra fredag den 3. juli til søndag den 5. juli 2026, men på grund af tekniske problemer er besøget desværre aflyst.
SLA vinder arkitektkonkurrence om fremtidens byplads i Havndal1.7.2026 08:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver den anerkendte tegnestue SLA, der skal arbejde videre med visionen for den gamle stationsgrund i Havndal. Borgerne i byen kan se frem til et nyt grønt byrum med træer, blomster og respekt for stedets historie.
Aflevér dine asbestfri tagplader30.6.2026 14:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet var det pga. strammere lovgivning ikke længere muligt selv at afleveres større mængder asbestholdigt materiale. Nu gør en ny ordning det muligt, at plader som er dokumenteret asbestfri, kan afleveres til genanvendelse på Randers Affaldsterminal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum