Gjensidige

Stor stigning i henvendelser på solskader: Rammer solariegenerationen

15.6.2026 20:54:19 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Del

Flere danskere betaler tilsyneladende nu prisen for årtiers solbadning og solariebrug. Hos Gjensidiges sundhedsforsikring er antallet af henvendelser om solrelaterede skader nemlig steget med op til 35 procent blandt de 40-49-årige siden 2023.

Sommeren er over os, og med den følger sol, varme og for mange danskere: stranden, haven og måske en tur i solariet inden ferieafrejse.  

Nye tal fra Gjensidiges sundhedsforsikring tegner dog et bekymrende billede af, hvad årtiers soleksponering og manglende solbeskyttelse, har gjort ved den danske befolkning. 

Indenfor de seneste tre år er der nemlig sket en stigning på henvendelser om solrelaterede skader på 35 % for de 40-49-årige, og en 17 % stigning blandt de 50-59-årige. 

Det skaber bekymring, fortæller fagchef for Sundhed i Gjensidige, Mette Glad. 

“Tallene peger på, at det netop er den såkaldte solariegeneration, som nu bliver ramt af solskader. Solariegenerationen har haft en historisk høj eksponering af solen helt uden eller med lav solbeskyttelse. Det giver alvorlige skader, som de mærker konsekvenserne af nu.  

Samtidig er Mette Glad bekymret for den unge målgruppe. 

“Vi ser allerede nu tegn på, at brugen af solarier og solforbruget er stigende blandt yngre grupper, hvilket potentielt kan øge risikoen fremadrettet. Får vi ikke vendt denne udvikling, risikerer vi om 20-30 år at se de samme tal for en ny generation,” siger Mette Glad, der opfordrer alle til at bruge solbeskyttelse, tjekke huden regelmæssigt — og helt at undgå solariet. 

En henvendelse til sundhedsforsikringen kan f.eks. dreje sig om forstadier til hudkræft, uv-eksponering, modermærker eller pigmentforandringer. 






Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye