Spar2 kommer blæsende tilbage til Esbjerg Festuge
15.6.2026 12:35:58 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Allerede på torsdag tager Spar2 revanche til Esbjerg Festuge. Efter fredagens afbrudte koncert er det nemlig lykkedes at få det populære band tilbage på programmet.

Efter bare tre numre blev Spar2’s koncert på Torvet i fredags desværre stoppet, da en strømafbrydelse ramte festugens første aften. Selvfølgelig til stor skuffelse for både publikum, Spar2 og Esbjerg Festuge.
Heldigvis er der nu godt nyt til alle dem, der havde glædet sig til at fejre det populære bands 40-års jubilæum med masser af fest og fællessang. Spar2 vender nemlig tilbage til Esbjerg Festuge med en ny koncert torsdag den 18. juni.
“Vi er simpelthen så glade for, at det er lykkedes at få Spar2 tilbage på scenen, så publikum får en ny chance for at opleve bandet til Esbjerg Festuge. Det kan kun lade sig gøre, fordi alle har været positive og fleksible, og vi skylder en kæmpe tak til både Die Herren og MADSEN for at hjælpe med at få det hele til at gå op. Nu får vi fornøjelsen af hele tre stærke bands torsdag aften, og vi håber, at Esbjerg kommer blæsende, så vi kan få en kæmpe fest på Torvet,” siger Sanne Klindt, eventkoordinator for Esbjerg Festuge.
Torsdagens musikprogram på Torvet ser nu sådan ud:
Kl. 18.45: Die Herren
Kl. 20.30: MADSEN
Kl. 22.30: Spar2
Martin DeeJay holder festen i gang i pauserne mellem koncerterne.
Kontakter
Sanne Klindt Nielsen, eventkoordinator, sklni@esbjerg.dk, tlf. 30 57 81 49
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vi udvikler plejehjemmet Østergården i Gørding14.8.2026 14:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Knapt hver tredje pleje- og ældrebolig står i øjeblikket tom på plejehjemmet Østergården i Gørding. Et dialogmøde i september med interessenter på og omkring plejehjemmet skal belyse, hvordan man kan udvikle og fremtidssikre plejehjemmet, så der også i fremtiden er et godt tilbud til ældre i Gørding.
Fra overset areal til nyt byrum for unge i Esbjerg30.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt byrum i Esbjerg skal give unge mere plads til at mødes, bevæge sig og være en del af byen. Projektet er udviklet med lokale teenagepiger og skal forvandle et overset areal til et åbent fælles sted. Samtidig opgraderes den nærliggende basketballbane i dialog med brugerne.
Esbjerg Festuge ramte plet hos publikum8.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde gæster var med, da Esbjerg Festuge fyldte byen med liv og fælles oplevelser. Nu viser evalueringen, at tre ud af fire vurderer festugen som god eller meget god.
Borgmesterkæde får nye symboler fra Ribe og Bramming30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes borgmesterkæde er lige blevet opdateret. Med støtte fra Obbekjerfonden vil kæden fremover også bære på fortællinger om Ribe og Bramming.
EU inviterer Esbjerg til dialog om fremtidens CO2-lagring26.6.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tager mandag 29. juni til Bruxelles for at deltage i et dialogmøde med EU-kommissær Wopke Hoekstra. Her sætter europæiske aktører fokus på, hvordan fangst, transport og lagring af CO2 kan udbredes hurtigere i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum