Københavns Universitet

Pest dræbte allerede mennesker for 5.500 år siden

17.6.2026 17:01:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Et nyt studie i Nature viser, at tidlige former for pest forårsagede dødelige udbrud – længe før den sorte død dræbte op mod halvdelen af Europas befolkning.

”Der har været debat om, hvorvidt de tidligste former for pest var milde eller alvorlige, men vores resultater viser, at disse gamle stammer allerede var meget dødelige,” siger professor Eske Willerslev, der står bag et nyt studie i pest blandt små jæger-samler-samfund.
”Der har været debat om, hvorvidt de tidligste former for pest var milde eller alvorlige, men vores resultater viser, at disse gamle stammer allerede var meget dødelige,” siger professor Eske Willerslev, der står bag et nyt studie i pest blandt små jæger-samler-samfund. Foto: Vladimiri Bazaliiskii

Pest forbindes ofte med rotter, tætbefolkede middelalderbyer og de epidemier, der hærgede Europa under og efter middelalderen. Men et nyt studie offentliggjort i Nature viser, at sygdommen allerede var dødelig for 5.500 år siden, hvor den ramte mennesker i små, mobile jæger-samler-samfund – længe før landbrug og byer skabte de forhold, som normalt forbindes med pestepidemier.

En international forskergruppe analyserede gammelt DNA fra skeletter fundet på fire jæger-samler-gravpladser i Bajkalregionen i det østlige Sibirien. Ved hjælp af avancerede DNA-sekventeringsteknikker rekonstruerede forskerne gamle bakteriegenomer bevaret i tænder og identificerede hidtil ukendte tidlige peststammer.

”Der har været debat om, hvorvidt de tidligste former for pest var milde eller alvorlige, men vores resultater viser, at disse gamle stammer allerede var meget dødelige,” siger seniorforfatter Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge.

Studiet kombinerer genetik, arkæologi og kulstof-14-dateringer for at rekonstruere, hvordan udbruddene udviklede sig i de forhistoriske befolkningsgrupper.

”Baseret på pest-DNA’et, de genetiske relationer mellem ofrene, de arkæologiske analyser og kulstof-14-dateringer har vi kunnet opbygge et usædvanligt klart og komplet billede af, hvad der skete under disse udbrud,” siger førsteforfatter Ruairidh Macleod, der var ph.d.-studerende på University of Cambridge, da studiet blev udført og nu er baseret på University of Oxford.

I alt blev DNA fra Yersinia pestis, bakterien, der forårsager pest, påvist hos 18 ud af 46 individer, svarende til næsten 40 procent af befolkningen. Det er en højere forekomst end den, der er rapporteret fra visse middelalderlige massegrave med pestofre.

Mere dødelig end hidtil antaget

Forudgående studier har vist, at tidlige stammer af Yersinia pestis manglede nogle af de genetiske egenskaber, som senere gjorde det muligt for byldepest effektivt at sprede sig via lopper og gnavere. Derfor har mange forskere antaget, at de tidligste former for pest næppe kunne have forårsaget større udbrud.

Det nye studie udfordrer imidlertid denne antagelse.

På de to største gravpladser er der fundet et usædvanligt højt antal børn og unge teenagere blandt de døde – noget, der i årtier har undret de arkæologer, som har arbejdet med disse grave.

”Det usædvanligt høje antal børn, og den korte tidsperiode, hvor gravpladserne var i brug, har været et mysterium, som vi har forsøgt at løse siden 1990’erne. At opdage, at pest var årsagen, er ekstraordinært, men det giver utrolig god mening,” siger arkæolog Andrzej Weber fra University of Alberta og leder af Baikal Archaeology Project.

Kulstof-14-dateringer viser, at mange af begravelserne fandt sted inden for et meget kort tidsrum. I flere tilfælde ser søskende eller forældre og børn ud til at være døde og begravet sammen.

Særligt antigen kan have øget dødeligheden

De gamle peststammer bar også på et særligt superantigen – en toksinproducerende genetisk faktor, som ikke er fundet i senere historiske peststammer. Superantigener kan forårsage ekstreme immunreaktioner og forbindes med alvorlige inflammatoriske komplikationer, hvilket sandsynligvis har øget sygdommens alvorlighed.

”Dette fund ændrer vores forståelse af de tidligste pestudbrud. Allerede før bakterien udviklede effektiv spredning via lopper, ser disse gamle stammer ud til at have haft en potent kombination af genetiske egenskaber, som kunne gøre infektionen meget dødelig,” siger seniorforfatter Martin Sikora, lektor ved Københavns Universitet.

Resultaterne peger samlet på, at de tidligste kendte pestudbrud kan have været lige så dødelige som senere historiske former for sygdommen – især for børn – selv uden spredning via lopper.

Studiet understøtter også teorien om, at pest opstod i Central- eller Nordøstasien, før sygdommen senere spredte sig over Eurasien gennem vilde gnaverbestande. Arkæologiske fund tyder på, at disse jæger-samlere havde tæt kontakt med murmeldyr – store jordegern, som stadig kan bære pest i dag – og forskerne mener, at udbruddene kan være blevet overført direkte fra inficerede murmeldyr til mennesker.

Læs studiet ”Lethal plague outbreaks in Lake Baikal hunter-gatherers 5,500 years ago”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kraniet af en pige på 9-11 år, som døde og blev begravet sammen med pestofre på Ust’Ida I-gravpladsen i Bajkalregionen i det østlige Sibirien.
Kraniet af en pige på 9-11 år, som døde og blev begravet sammen med pestofre på Ust’Ida I-gravpladsen i Bajkalregionen i det østlige Sibirien.
Foto: Angela Lieverse
Download
Kraniet af en voksen kvinde (25-35 år) smittet med pest og begravet i Ust’Ida-grav nr. 16. Ancient DNA blev udvundet fra en af hendes kindtænder.
Kraniet af en voksen kvinde (25-35 år) smittet med pest og begravet i Ust’Ida-grav nr. 16. Ancient DNA blev udvundet fra en af hendes kindtænder.
Foto: Angela Lieverse
Download
Underkæber fra to individer udgravet ved Ust’Ida I-gravpladsen. Underkæben til venstre stammer fra en mand på 18-24 år, som blev fundet smittet med pest, baseret på DNA udvundet fra en af hans tænder.
Underkæber fra to individer udgravet ved Ust’Ida I-gravpladsen. Underkæben til venstre stammer fra en mand på 18-24 år, som blev fundet smittet med pest, baseret på DNA udvundet fra en af hans tænder.
Foto: Angela Lieverse
Download
Foto: Vladimiri Bazaliiskii
Download
Ust’Ida I-grav nr. 25; to af de begravede i denne grav var helsøskende: en bror (7-9 år) og en søster (9-11 år), hvorfra pest-DNA blev identificeret. Der var ikke nok bevarede rester af det tredje individ til også at kunne analysere dem.
Ust’Ida I-grav nr. 25; to af de begravede i denne grav var helsøskende: en bror (7-9 år) og en søster (9-11 år), hvorfra pest-DNA blev identificeret. Der var ikke nok bevarede rester af det tredje individ til også at kunne analysere dem.
Foto: Vladimiri Bazaliiskii
Download
Ust’Ida I-grav nr. 44; denne fællesgrav indeholder tre individer, hvoraf to ved hjælp af ancient DNA blev identificeret som halvsøstre (med samme mor), i alderen 9-10 år og 5-6 år. Den tredje person i graven er en dreng på 11-12 år, som ikke er nært beslægtet med nogen af halvsøstrene, men blev begravet samtidig i samme grav som dem, og som forskerne fandt havde pest-DNA.
Ust’Ida I-grav nr. 44; denne fællesgrav indeholder tre individer, hvoraf to ved hjælp af ancient DNA blev identificeret som halvsøstre (med samme mor), i alderen 9-10 år og 5-6 år. Den tredje person i graven er en dreng på 11-12 år, som ikke er nært beslægtet med nogen af halvsøstrene, men blev begravet samtidig i samme grav som dem, og som forskerne fandt havde pest-DNA.
Foto: Vladimiri Bazaliiskii
Download
Professor Eske Willerslev
Professor Eske Willerslev
Foto: Jes Larsen
Download
Lektor Martin Sikora
Lektor Martin Sikora
Foto: Jes Larsen
Download

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

H.M. Dronningen overværer symposium om Danmark som forsknings- og innovationsnation inden for kvindesundhed på Københavns Universitet11.6.2026 12:22:20 CEST | Presseinvitation

Hvordan kan Danmark blive et internationalt kraftcenter for forskning, innovation og behandling inden for kvindesundhed? Onsdag den 17. juni samler Københavns Universitet og Region Hovedstaden centrale aktører fra forskning, sundhedsvæsen, erhvervsliv og fonde til et symposium om, hvordan Danmark kan styrke sin position inden for forskning og innovation i kvinders sundhed under temaet: Women’s health – from priority to power position. Arrangementet overværes af H.M. Dronningen, der ankommer umiddelbart inden arrangementets begyndelse, hvor det vil være muligt for pressen at tage billeder. Kvinders sundhed har i årtier været et underprioriteret område i forskning og innovation. Det har haft betydning for både viden, diagnostik og behandling. Samtidig peger et stigende antal internationale analyser på, at investeringer i kvinders sundhed kan skabe betydelige gevinster for både folkesundheden og samfundsøkonomien. Danmark har stærke forskningsmiljøer, omfattende sundhedsdata og et tæt sam

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye