Kron Kommunikation

Fra højmose til kystlandskab: Småland får to nye signaturruter for vandrere

15.6.2026 09:37:58 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Svenska Turistföreningen har udpeget to nye signaturruter i Sverige – og begge ligger i Småland. Med 160 kilometer kvalitetssikret vandring gennem nationalpark, skove, søer og kystnær kulturhistorie føjer regionen nye muligheder til et outdoor-udbud, der også tæller bynær natur i Kalmar, guidede nationalparkvandringer, gravelcykling og glamping med udsigt over Vättern.

På vandretur ved Västervik
På vandretur ved Västervik Foto: Alexander Hall

Småland styrker nu sin position som en af Sydsveriges oplagte outdoor-destinationer for danske rejsende. Svenska Turistföreningen, STF, har udpeget to nye signaturruter: Signaturled Store Mosse i det vestlige Småland og Signaturled Södra Tjustleden ved Västervik.

STF’s signaturruter er et udvalg af nogle af Sveriges mest karakteristiske flerdagesvandringer. Ruterne skal være særligt naturskønne, typiske for deres landsdel, velholdte og mulige at nå med offentlig transport. Med de to nye ruter får Småland to tydelige vandrenyheder, som både henvender sig til erfarne vandrere og til dem, der vil prøve kræfter med en aktiv ferie i svensk natur.

”Mange danskere forbinder allerede Småland med skove, søer, røde huse og Astrid Lindgrens landskaber. De to nye signaturruter gør det endnu lettere at omsætte det billede til en konkret rejse. Her får man store naturoplevelser, men uden at skulle rejse langt,” siger Stine Breum Appelquist, ansvarlig for internationale markeder hos Visit Småland.

Fem dages vandring gennem Store Mosse

Den nye signaturrute Store Mosse er cirka 83 kilometer lang og fordelt på fem etaper mellem Hestra og Värnamo. Ruten går gennem skove, søer og Store Mosse Nationalpark, som er Sveriges største sammenhængende højmoseområde syd for Lapland. Undervejs kan vandrere opleve et landskab, der adskiller sig fra den klassiske skovvandring. Her åbner terrænet sig med store vidder, fugleliv og vådområder. Området er blandt andet kendt for kongeørn, vadefuglen storspove og den kødædende plante soldug. 

Læs mere om signaturruten Store Mosse

Fra Mörtfors til Västervik ad gamle stier

Den anden nye rute, signaturruten Södra Tjustleden, går gennem Västerviks varierede landskab. Ruten er 77 kilometer lang og fordelt på fire etaper mellem Mörtfors og Västervik. Her veksler landskabet mellem skov, søer, små samfund og kulturlandskab. Ruten følger blandt andet gamle torpveje og skolestier og passerer fortidsminder fra Tjustbygdens historie. Den egner sig især til vandrere, der vil kombinere klassisk sydsvensk natur med kystnær kulturhistorie og afslutte turen i Västervik.

Læs mere om signaturruten Södra Tjustleden

Guidede vandringer i Norra Kvills nationalpark
Norra Kvill er en af Sveriges ældste nationalparker og blev etableret i 1927. Parken fejrer 100-års jubilæum næste år, og nu kan man opleve vildmarken i selskab med certificerede guider. Det er Smålands dybe skove i deres mest autentiske form og et landskab, hvor Astrid Lindgren hentede meget af sin inspiration. Man kan også booke en gruppeaktivitet med vandring og madlavning eller vandring for hele familien.

Læs mere om vandringer i Norra Kvills nationalpark

Östra Möckelnleden med robåd
Den nye rute går gennem Linné-egnen ved søen Möckeln og har over 30 kilometer vandring rundt om søen i et varieret landskab med både natur- og kulturoplevelser. Et særligt indslag er det såkaldte trebådssystem ved Insjöslingan, hvor vandrere selv ror over det smalle sund mellem øen Lång og Möckelsnäs. Undervejs findes også flere kortere afmærkede ruter i natur- og kulturreservater med strandenge, græsningsområder og gamle stengærder som en del af det åbne kulturlandskab. 
Læs mere om Östra Möckelnleden

Nyt naturreservat i det centrale Kalmar
Stensö er en halvø i den sydlige del af Kalmar, som nu har fået status som naturreservat for at beskytte området og styrke adgangen til natur- og friluftsoplevelser. Området er et af byens mest populære udflugtsmål med strande, motionsstier og kystnær natur tæt på centrum. Her kan man kombinere natur med aktiviteter som snorkelsti under vandoverfladen, kajak, adventure golf og aktivitetspark. Det tidligere fiskerleje Stensö fiskeläge bidrager med gamle fiskerhuse og et maritimt miljø tæt på byen.

Læs mere om Stensö

Agundaborg Cycling – nyt gravelcenter med guidet cykling
Agundaborg Camp & Paddle har udviklet sig til et centrum for gravelcykling i det sydlige Småland. Stedet tilbyder guidede ture på grusveje, skovveje og stier tæt ved søerne og ikke mindst mulighed for at leje udstyr. Dagsture på 65–100 km kan tilpasses gruppens niveau og inkluderer guide og madpakker. Blandt tilbuddene er en tredages guidet graveltur samt Ride across Sweden – en flerdages tur mellem Kalmar Slot og Varbergs fæstning. De mange snoede grusveje gør området velegnet til gravelcykling.
Læs mere om Agundaborg Cycling

Glamping – start dagen med udsigt til Vättern
Er man mere til seng end liggeunderlag, er glamping i Småland et oplagt alternativ. Gränna Glamping tilbyder overnatning i naturen med udsigt over Vättern. Her kan man kombinere aktiv ferie med komfort og bruge stedet som base for vandring, cykling og naturoplevelser i området omkring Gränna og Vättern.
Læs mere om Gränna Glamping

Læs mere om Smålands mange naturtilbud: Visit Småland Natur og eventyr

Om Småland

Visit Småland er turistorganisation for hele Småland og arbejder for at fremme turismen i Småland og på Öland. Regionen er kendetegnet ved store skovområder, klare søer og en varieret kystlinje. Her findes både klassiske svenske røde træhuse, glasproduktion i Glasriget og moderne gastronomi i byerne. Småland er samtidig kendt som landskabet, der inspirerede Astrid Lindgrens fortællinger. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På vandretur ved Västervik
På vandretur ved Västervik
Foto: Alexander Hall
Download
Langsjön Camping med udsigt til søen
Langsjön Camping med udsigt til søen
Foto: Nathalie Chavez Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Telt ved Gränna Glampingplads
Telt ved Gränna Glampingplads
Foto: Hanna Carlholt Jarl, Smålands Turism Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Udsigt fra Gränna Glamping
Udsigt fra Gränna Glamping
Foto: Hanna Carlholt Jarl, Smålands Turism Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Glampingtelt med udsigt til Vättern
Glampingtelt med udsigt til Vättern
Foto: Hanna Carlholt Jarl, Smålands Turism Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Familien på vandretur gennem Store Mosse
Familien på vandretur gennem Store Mosse
Foto: Alexander Hall Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På vandretur ved Västervik om sommeren
På vandretur ved Västervik om sommeren
Foto: Alexander Hall Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På tur ved Store Mosse
På tur ved Store Mosse
Foto: Alexander Hall Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Naturreservat i det sydlige Kalmar
Naturreservat i det sydlige Kalmar
Foto: Adam Humlesol Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På opdagelse ved Insjöslingan
På opdagelse ved Insjöslingan
Foto: Älmhults kommun Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På eventyr i Norra Kvills Nationalpark
På eventyr i Norra Kvills Nationalpark
Foto: Jacob Meijer / Meijer Media Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Vandretur i Norra Kvills Nationalpark
Vandretur i Norra Kvills Nationalpark
Foto: Jacob Meijer / Meijer Media Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Vandring ved Store Mosse i solen
Vandring ved Store Mosse i solen
Foto: Robin Visser Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På  vandretur ved Store Mosse
På vandretur ved Store Mosse
Foto: Alexander Hall Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På tur mellem Lång og Möckelsnäs
På tur mellem Lång og Möckelsnäs
Foto: Älmhults kommun Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
På tur med snesko på Store Mosse.
På tur med snesko på Store Mosse.
Foto: Robin Visser Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Klar til bådtur med Insjöslingan
Klar til bådtur med Insjöslingan
Foto: Älmhults kommun Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Småland for familien: Madicken flytter ind i ny Junibacken i Astrid Lindgrens Verden20.5.2026 09:59:08 CEST | Pressemeddelelse

Til sommer får danske børnefamilier yderligere en anledning til at rejse til Småland. Den 19. juni åbner Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby et nyt Junibacken-område, hvor man nu kan træde direkte ind i fortællingerne om den modige og fantasifulde Madicken. Samtidig byder Småland på flere nye og anderledes familieoplevelser, fra eventyrskov og alpakaer til kreativ kunst og overnatning i tagtelte.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye