Kron Kommunikation

Vestsverige: Hotel Strana udvider med 19 boliger direkte ved vandet

26.5.2026 09:00:00 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

I juni 2026 åbner Hotel Strana 19 nye havnære boliger ved Hälleviksstrand på øen Orust. Udvidelsen markerer næste skridt i udviklingen af destinationen efter åbningen af Strana Ocean Spa i 2025, og giver danske gæster nye muligheder for at bo helt tæt på havet året rundt.

Nye huse lige ved havet hos Hotel Strana.
Nye huse lige ved havet hos Hotel Strana. Foto: Amplifyphoto

Med de nye havhuse og de såkaldte fiskerhytter, udvider Hotel Strana sit overnatningstilbud markant. De nye boliger placeres i to rækker: den bagerste række, der viderefører stilen fra de eksisterende havhuse, og den forreste række, fiskerhytterne, som ligger helt ned til vandet.

Udvidelsen sker som svar på en stigende efterspørgsel på kystnære ophold med både komfort og natur tæt på - ikke mindst blandt danske gæster, der søger korte rejser med store oplevelser.

“Med spaen og de nye havhuse har Strana udviklet sig fra et hotel til en hel lille kystdestination. Vi vil skabe et sted, hvor man kan blive længere og opleve Bohuslän i sit eget tempo,” siger Isabelle Carlund, ejer af Hotel Strana.

Fra boutiquehotel til hel destination

Siden 2020 har søskendeparret Isabelle og Michael Carlund udviklet hotellet ved Hälleviksstrand. I dag rummer Strana 12 hotelværelser og seks havhuse, og med åbningen af spaen i 2025 blev efterspørgslen efter ophold uden for højsæsonen tydeligt styrket.

Med de nye boliger tager Strana endnu et skridt mod at blive en samlet destination, hvor overnatning, spa, god mad og aktiviteter er samlet omkring havet. Ambitionen er at skabe et sted, hvor gæster kan kombinere afslapning med aktive oplevelser, uanset om det er en forlænget weekend, sommerferie eller et ophold i ydersæsonerne som foråret og efteråret, hvor mange danskere rejser uden for skoleferierne.

Ophold med havet som omdrejningspunkt

De nye havhuse og fiskerhytter får egen terrasse, havudsigt og direkte adgang til vandet. Boligerne kan huse op til seks personer og kombinerer privat indkvartering med hotellets skønne faciliteter.

Opholdet suppleres af Strana Ocean Spa samt hotellets restaurant med fokus på råvarer fra havet. Pizzeriaet Bassotto, som kan prale af en brændefyret pizzaovn, udvider samtidig med takeaway, som gæster kan tage med ud til klipperne – eller hente direkte med båden.

Området omkring hotellet giver desuden mulighed for aktiviteter som kajak, vandreture på Kuststigen og sejlads, hvilket gør det muligt at kombinere ro og natur med et aktivt og sjovt ophold.

Nyt liv til kysten, også uden for sommeren

Udviklingen af Strana er med til at skabe mere liv ved Hälleviksstrand året rundt. Med flere overnatningsmuligheder og oplevelser forventes området at tiltrække flere besøgende, også uden for den klassiske sommersæson.

Dermed bidrager investeringen til en bredere turismesæson i Bohuslän, som i stigende grad tiltrækker danske rejsende, der søger naturoplevelser, gastronomi og ro tæt på Danmark.

Læs mere: https://www.hotelstrana.com

Om Turistrådet Västsverige

Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter: Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Dalsland byder også på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern og Gøteborg, byder ligeledes på aktiviteter i naturen såsom cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.

Læs mere om området her: www.vestsverige.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nye huse lige ved havet hos Hotel Strana.
Nye huse lige ved havet hos Hotel Strana.
Foto: Amplifyphoto
Download
Hotel Strana på øen Orust
Hotel Strana på øen Orust
Foto: Amplifyphoto Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Sauna på Hotel Strana
Sauna på Hotel Strana
Foto: Strana Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
En af de nye fiskerhytter på Hotel Strana
En af de nye fiskerhytter på Hotel Strana
Foto: Amplifyphoto Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Imponerende udsigt fra de nye værelser på Hotel Strana
Imponerende udsigt fra de nye værelser på Hotel Strana
Foto: Amplifyphoto Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Nye fiskerhytter på det havnære hotel Strana
Nye fiskerhytter på det havnære hotel Strana
Foto: Amplifyphoto Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Stranas fiskerhytter fra oven
Stranas fiskerhytter fra oven
Foto: Amplifyphoto Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Saunaen på Strana Ocean Spa
Saunaen på Strana Ocean Spa
Foto: Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Hotel Stranas smukke nye inretning
Hotel Stranas smukke nye inretning
Foto: Strana Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Småland for familien: Madicken flytter ind i ny Junibacken i Astrid Lindgrens Verden20.5.2026 09:59:08 CEST | Pressemeddelelse

Til sommer får danske børnefamilier yderligere en anledning til at rejse til Småland. Den 19. juni åbner Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby et nyt Junibacken-område, hvor man nu kan træde direkte ind i fortællingerne om den modige og fantasifulde Madicken. Samtidig byder Småland på flere nye og anderledes familieoplevelser, fra eventyrskov og alpakaer til kreativ kunst og overnatning i tagtelte.

Vestsveriges kultursommer 2026: Kunst, design og historiske jubilæer28.4.2026 13:19:10 CEST | Pressemeddelelse

Vestsverige markerer i 2026 en række kulturelle højdepunkter, hvor kunsten ikke kun opleves i museer og gallerier, men også i naturen tæt ved havet, i historiske miljøer og i mindre byer. Programmet spænder fra internationalt anerkendte kunstnere til designhistorie og nye kulturdestinationer. Skulpturparken Pilane fejrer 20 år, og en af Europas ældste porcelænsproducenter Rörstrand fejrer 300 år. Dertil er der kunstudstillinger på en isoleret fyrtårnsø i den yderste skærgård og et væld af andre kulturelle oplevelser, som åbner sæsonen fra maj.

Dalarna satser på danske gæster året rundt med nyt fjeldhotel20.4.2026 09:30:12 CEST | Pressemeddelelse

Den svenske region Dalarna vil styrke sin position som helårsdestination med et nyt premiumhotel tæt på Idre, der i forvejen er en kendt vinterfavorit blandt danske skiløbere. I lufthavnen Scandinavian Mountains Airport er der stigende international trafik og Dalarna byder også på nye oplevelser inden for natur, kultur og gastronomi. Målet er at gøre regionen mere attraktiv også for danske gæster uden for skisæsonen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye