LB Forsikring

15 syddanske projekter får en mio. kroner til lokal forankring af bæredygtighed og biodiversitet

15.6.2026 08:03:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Del

LB Foreningen i Region Syddanmark har netop uddelt en mio. kroner til 15 forskellige indsatser, der skal styrke den lokale forankring af indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet.

LB Foreningen i Region Syddanmark giver en mio. kr. til 15 lokale indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet
LB Foreningen i Region Syddanmark giver en mio. kr. til 15 lokale indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet

15 forskellige projekter slap gennem nåleøjet, da LB Foreningen i Region Syddanmark valgte hvilke projekter, der skal skulle have midler til at skabe en stærkere lokal forankring af bæredygtige og biodiversitet i regionen.

”Vi har modtaget virkelig mange interessante ansøgninger til at få del i vores million til bæredygtighed i Region Syddanmark. Udvælgelsen har været svær, men vi er meget glade for at kunne være med til at sætte gang i 15 forskellige indsatser, som alle er kendetegnet af et meget stærkt lokalt engagement,” siger Bjarne Toft, lokal repræsentant og medlem af uddelingsrådet for LB Foreningen i Region Syddanmark.

I alt modtog LB Foreningen 71 ansøgninger til en samlet værdi på knap 5,3 mio. kr., hvoraf 15 blev udvalgt til bevilling.

Den største donation på 99.500 kr. går til SDU Klimaklog Hverdag, som er en årlig handlingsuge på SDU i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Vejle. Den mindste donation går til Børns Voksenvenner i Fredericia-Middelfart, der får 10.000 kr. til at tage på ture med biodiversitet og bæredygtighed i centrum til hhv. Økolariet i Vejle og Hindsgavl Naturcenter.

Udover de nævnte var der bl.a. også midler til Mellemfolkeligt Samvirkes projekt for unge grønne frontløbere i Vollsmose, Ulbølle fælles landsbyhave og Grønne Nabofællesskaber i Vejle og deres projekt ”Det Levende Lab, Sammen om Biomaterialer”, som skal give borgere, studerende, designere og kreative ildsjæle mulighed for at mødes om praktisk arbejde med blandt andet plantefibre, svampe og mikroorganismer.

Sammen med pengene modtager organisationerne også et unikt værk af kunstneren Line Jensen, nummeret og signeret af kunstneren selv.

Modtager

Aktivitet

Beløb

Årø Jagtlaug

Etablering af redekasser til tårnfalke og etablering af naturstier så man kan komme mere ud i naturen og væk fra de etablerede veje og stier.

20.000

DAVINDE, lunden

Støtte til renovering og udvikling af Lunden – et tidligere maskinhus, der skal omdannes til et bæredygtigt værksteds- og mødested.

50.000

Folkefrugtparker i Nyborg Kommune

Skabelse af en offentlig skovhave/madskov som understøtter biodiversitet og lagrer CO2. Samtidig bliver skovhaven centrum for foreningens aktiviteter som fokuserer på bæredygtig, fx. regenerativ dyrkning, læring om naturen, udeliv, hvordan vi understøtter biodiversitet mm.

99.000

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

Støtte til pilot-året af SDU Klimaklog Hverdag 2026 - en årlig handlingsuge på SDU i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Vejle. Projektet gør bæredygtighed konkret gennem frivillig-drevne pop-up-aktiviteter, workshops og studenterudfordringer om energi, varme, mad og ressourcebrug.

99.500

Ulbølle Borgerforening

Vedligeholdelse og videreudvikling af biodiversiteten i spiselig fælleshave, som drives af frivillige borgere i Ulbølle.

94.000

Børns Voksenvenner, Fredericia-Middelfart

Fælles miljø- og naturudforskning for børn og voksenvenner til Økolariet og Hindsgavl Naturcenter.

10.000

KFUM's Sociale Arbejde i Danmark

KORN180

En socialøkonomisk virksomhed som fungerer som genbrugsbutik og kreativt arbejdsfællesskab. Der løses små træ-, kunst- og kulturopgaver, design og dekoration og deltagelse i lokale events og projekter. Bæredygtige fællesskaber i gården skal give unge mulighed for at engagerer sig i et fællesskabende projekt som handler om at skabe et godt gårdmiljø i KORN180.

45.000

Den Selvejende Institution Tørning Mølle

Etablering af frivilligt natur- og udelivs ambassadørkorps med fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Der skal gennemføres (mindst) 4 arrangementer i naturen med efterfølgende workshop om bæredygtighed og biodiversitet.

95.000

Grønne Nabofællesskaber

'Det Levende Lab – Fælles om Biomaterialer' skaber et åbent, frivilligdrevet fællesskab i BioLab i Vejle, hvor borgere fra Region Syddanmark eksperimenterer med biomaterialer fra planter, svampe og mikroorganismer. Ugentlige aktiviteter, workshops og borgerprojekter giver hands-on viden om biodiversitet og bæredygtige løsninger. Projektet afsluttes med en fælles offentlig udstilling 22. oktober 2026.

98.500

Svendborgsund Havhave

Afholdelse af arrangement der retter sig mod borgere, turister og andre foreninger i området, som har lyst til at erhverve sig viden om havmiljøet og om muligheden for at dyrke marine afgrøder, både vegetabilske og animalske.

23.250

KFUK'S SOCIALE ARBEJDE

Reden Esbjerg

Projekt om et grønt og bæredygtigt fællesskab i Reden Esbjerg, hvor kvinderne arbejder med bæredygtighed og biodiversitet, bl.a. ved at etablere en mini-biodiversitetshave og sætte fokus på reduktion af madspild og madlavning.

35.000

Grønne Nabofællesskaber

Billum- Janderup og Oksbøl Grønne Nabofællesskabe

Plantning af fælles frugtlund med hjemmehørende planter for at skabe mere biodiversitet og tiltrække bestøvere. Fællesspisning til foredrag om grøn sammenhængskraft i byens forsamlingshus, der skal oplyse, inspirere og engagere byens borgere i arbejdet med Grønne Nabofællesskaber og bæredygtige udviklingsplan.

69.908

Lokalrådet for, Herringe - Rudme - Volstrup - Brangstrup & Boltinggård skov

Støtte til fase 2 i projekt om produktion af lokal grøn el ved mindre solcelleanlæg kombineret med batterier, hvor man vil skabe ejerskab og forståelse for funktion af anlæg, risiko, økonomi og jura. 

80.000

OM LB FORENINGEN

LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr.

OM LB FORENINGEN REGION SYDDANMARK

LB Foreningen i Region Syddanmark repræsenteres af 14 delegerede, der er valgt blandt de ca. 100.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. LB Foreningen i Region Syddanmark uddeler hvert år en mio. kroner til en række forskellige formål i regionen. Se mere på lbforeningen.dk

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye