Vejdirektoratet

Til- og frakørsler ved 55 Horsens N på E45 spærres i sydgående retning

12.6.2026 14:03:59 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Vejdirektoratet er i fuld gang med det sidste arbejde omkring til- og frakørsel 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej. Det betyder flere spærringer hen over de kommende uger.

Ved 55 Horsens N kan trafikanter møde spærrede til- og frakørsler den næste tid.
Ved 55 Horsens N kan trafikanter møde spærrede til- og frakørsler den næste tid. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet

I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg, er arbejdet omkring til- og frakørsel 55 Horsens N nu inde i en afsluttende fase.

Her skal der blandt andet lægges det sidste lag asfalt, også kaldet slidlag, ligesom der skal laves stribearbejde af forskellig slags.

Det betyder, at tilkørslen til E45 spærres i sydgående retning ved 55 Horsens N fra mandag den 15. juni klokken 06:00 til torsdag den 18. juni klokken 06:00.

Derudover spærres frakørslen i sydgående retning ved 55 Horsens N fra mandag den 15. juni klokken 06:00 til fredag den19. juni klokken 06:00.

Ugen efter vil der komme periodevise spærringer af til- og frakørslerne i begge retninger ved 55 Horsens N i forbindelse med stribearbejde. Hvornår hvilken til- og frakørsel spærres vil fremgå af skilte i området. Omkørsler vil ligeledes blive skiltet.

Samkørselsplads ved Horsens N lukket i en uge

Den nye samkørselsplads ved Horsens N bliver flittigt brugt men vil nu være spærret frem til onsdag den 17. juni. Også her skyldes spærringen, at der skal lægges slidlag og laves striber. Spærringen fremgår af skilte ved samkørselspladsen.

Generelt er de arbejdsopgaver, som skal udføres meget vejrfølsomme, og eksempelvis kan der ikke laves striber, hvis det regner. Derfor kan der forekomme mindre ændringer i tidspunkterne for spærringerne. Skilte med information om arbejdet vil blive opdateret i bedst muligt omfang, og Vejdirektoratet anbefaler trafikanter at følge med i den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye