Hvem fortjener Næstved Kommunes kulturpriser i 2026?
16.6.2026 09:17:36 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Frem til 17. august kan borgere, foreninger og virksomheder indstille kandidater til Grundtvig-Marieprisen og Talentprisen 2026. Priserne hylder personer, der gør en særlig forskel for kunst- og kulturlivet i Næstved Kommune.

Næstved Kommune og Trelleborgfonden leder nu efter årets modtagere af Grundtvig-Marieprisen og Talentprisen.
Priserne uddeles hvert år for at anerkende mennesker, der bidrager til et levende kulturliv i kommunen – både dem, der gennem mange år har gjort en særlig indsats, og de unge talenter, som er med til at forme fremtidens kunst- og kulturliv.
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Brix er ikke i tvivl om, at kommunen har et rigt kulturliv, takket være de ildsjæle der står bag:
- Vi har et stærkt og mangfoldigt kulturliv i Næstved Kommune, og det skyldes de mange mennesker, der lægger tid, talent og engagement i at skabe oplevelser for andre. Med kulturpriserne anerkender vi både de etablerede kulturaktører og de unge talenter, som er med til at udvikle vores kulturliv, siger Anette Brix og tilføjer:
- Vi håber, at mange vil sende forslag ind. Kultur er mange ting, og jo flere indstillinger vi får, desto bedre afspejler kandidatfeltet den bredde og mangfoldighed, der kendetegner kulturlivet i Næstved Kommune.
Grundtvig-Marieprisen
Grundtvig-Marieprisen uddeles af Trelleborgfonden og Næstved Kommune til en person, der i særlig grad har bidraget til og udfordret den kulturelle udvikling i kommunen.
Prisen er på 25.000 kroner.
Indstil til Gruntvig-Marieprisen her.
Talentprisen
Talentprisen gives til unge mellem 16 og 25 år, der har vist et særligt talent inden for kunst og kultur.
Prisen er på 10.000 kroner. Derudover modtager de to øvrige nominerede, som ikke modtager Talentprisen, en anerkendelsespris på 1.000 kroner hver.
Prisfest på Rønnebæksholm
Fristen for indstillinger er den 17. august 2026.
Priserne overrækkes ved en prisfest på Rønnebæksholm den 30. oktober 2026 kl. 16-18.
Sidste års prismodtagere
I 2025 gik Grundtvig-Marieprisen til Michael Hvolgaard Andersen fra Næstved Metalfest.
Talentprisen blev tildelt Anders Jørgensen, Jonas Lykkebo og Marinus Simmelhag for deres indsats i Næstved Bikepark.
Nøgleord
Kontakter
Anette BrixFormand for Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratidudvalget
Tlf:20 97 44 07abrix@naestved.dkCharlotte PoppChefkulturkonsulent, Center for Kultur og Borgerservice
Tlf:2344 6247cpopp@naestved.dkBilleder




Næstved Kommune
Næstved Kommune er Danmarks 15. største kommune med mere end 85.000 indbyggere. Kommunen dækker 681 km², hvilket gør den til Sjællands største - arealmæssigt.
Næstved er hovedbyen og et centralt handels-, uddannelses- og kulturcentrum for Sydsjælland. Kommunen rummer både større byområder, landsbyer og omfattende naturområder med kyst, skove og Susåen, som er Danmarks femte største å.
Næstved Kommune har gode transportforbindelser til resten af Sjælland. Der er fire togstop: Glumsø, Næstved Nord, Holme Olstrup og Næstved Station. Fra Næstved Station tager det 42 minutter med tog til København H. og 30 minutter til Nykøbing F.
Kommunen har vækst i tilflyttere og er et regionalt knudepunkt for erhverv og turisme.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skoleelever viser vejen til grønnere byer og stærkere fællesskaber23.10.2026 15:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sætte din og min by i bevægelse? Det kommer 436 elever fra 6. og 7. klasse med deres bud på, når de deltager i lokalfinalerne i opfinderkonkurrencen Projekt Edison den 28. og 29. oktober.
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum