Randers Kommune ændrer ansøgningsproces for puljemidler til frivilligt socialt arbejde
12.6.2026 08:14:10 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune ændrer processen for puljemidler til frivilligt socialt arbejde, som mange foreninger i dag kender som paragraf 18-midler. Med en ny ansøgningsproces kan Randers Kommune udbetale midlerne allerede i januar, så foreningerne får bedre mulighed for at planlægge året.
”De frivillige sociale foreninger gør en stor forskel for mennesker i udsatte livssituationer i Randers Kommune. Så vi er glade for at gå over til en ny proces, hvor foreningerne får tidligere besked og bedre mulighed for at planlægge deres aktiviteter og økonomi fra årets begyndelse,” siger Karina Hjorth, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget.
Med den nye proces lægger Randers Kommune ansøgningsperioden til midlerne for 2027 fra 1. juli til 1. september 2026. Social- og arbejdsmarkedsudvalget behandler ansøgningerne i november 2026, og Randers Kommune udbetaler derefter midlerne i januar 2027. Hidtil har ansøgningsfristen ligget fast den 1. februar med udbetaling i foråret.
En del af baggrunden for ændringen er, at de frivillige foreninger gennem en årrække har efterlyst en model, hvor kommunen uddeler puljemidlerne så foreningerne pr. budgetår kan vide hvor mange midler de kan planlægge aktiviteter for.
Forudsætninger for støtte
Randers Kommune uddeler hvert år midler til frivillige sociale foreninger og organisationer, der laver indsatser for socialt udsatte borgere. Det er fortsat en grundlæggende forudsætning for at få støtte, at aktiviteterne retter sig mod socialt udsatte børn, unge eller voksne, der bor i Randers Kommune.
Randers Kommune vurderer også fremover ansøgningerne ud fra en række kriterier, blandt andet målgruppe, indsats, graden af frivillighed, hvor mange borgere der får gavn af indsatsen, og hvilke udgifter ansøgerne søger støtte til. Kommunen viderefører i store træk kriterierne og pointsystemet fra 2026 i 2027.
Tilpasset ny lovgivning
Samtidig tilpasser Randers Kommune uddelingen til ny lovgivning. Med Barnets Lov og Ældreloven opdeler lovgivningen reglerne for kommunal støtte til frivillige sociale foreninger efter alder.
I Randers Kommune placerer den nye model puljemidler til målgruppen 0-66 år i Social- og arbejdsmarkedsudvalget, mens Omsorgsudvalget har ansvaret for støtte til målgruppen 67+. Foreninger, der arbejder med børn, unge, voksne og familier på tværs af alder, møder fortsat én samlet indgang til puljemidler på børne- og voksenområdet. Den løsning skal gøre ordningen mere overskuelig og mindske unødigt administrativt arbejde for foreningerne.
”Vi ønsker, at det skal være så enkelt og overskueligt som muligt at søge støtte til frivilligt socialt arbejde. Derfor fastholder vi én indgang for foreninger, der arbejder med børn, unge, voksne og familier på tværs af alder, samtidig med at vi tilpasser ordningen til den nye lovgivning,” siger Karina Hjorth.
Søg puljemidlerne fra 1. juli 2026 på www.randers.dk/frivilligstøtte
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Sankt Hans på Tronholmen og i Nørrevangsparken12.6.2026 09:51:50 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. juni bliver en aften fyldt med tradition, fællesskab, sang og aktiviteter. Vær med til Sankt Hans på Tronholmen ved Gudenåen - eller i Nørrevangsparken i hjertet af Nordbyen.
Byfester samler lokalsamfundene i Randers Kommune10.6.2026 10:03:25 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er lig med byfester, sommerfester og lokale arrangementer flere steder i Randers Kommune. Stevnstrup, Helsted og Mellerup har allerede taget hul på sæsonen og viser på hver deres måde, hvordan frivillige kræfter skaber fællesskab og liv i lokalsamfundene.
Trivselskasser skal styrke fællesskaber og bevægelsesglæde hos plejebørn i Randers Kommune10.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune bliver den første kommune til at modtage særlige trivselskasser til plejebørn i alderen 2-7 år. Bag donationen står den almennyttige fond Ludvigsens Legat i samarbejde med foreningen Action Kids – Børn i bevægelse
Stor interesse for Fremtidens Randers Kommune-konference9.6.2026 15:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 308 deltagere har allerede tilmeldt sig konferencen den 16. juni i Arena Randers. Tilmeldingen er åben frem til den 12. juni kl. 10.00.
Randers Kommune bygger videre på Royal Run8.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med gode resultater i bagagen fortsætter Randers Kommune indsatsen med at skabe mere bevægelse. De mange samarbejdspartnere og frivillige opfordres til at være med på den næste del af rejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum