Frederiksbergs tre lokale buslinjer bliver gratis
12.6.2026 09:22:09 CEST | Frederiksberg Kommune | Pressemeddelelse
Fra og med søndag den 28. juni kan alle køre gratis i Frederiksbergs egne busser, linje 71, 72 og 74, der kører rundt i byen.

Frederiksbergbusserne bliver gratis for alle passagerer fra og med søndag den 28. juni i en forsøgsperiode på to år. Det har Frederiksberg Kommunalbestyrelse besluttet.
Håbet er, at tilbuddet vil få flere til at vælge den kollektive trafik, oplyser borgmester Michael Vindfeldt (S):
”Frederiksberg er en by med god kollektiv trafik, men vi kan se, at kapaciteten ikke udnyttes helt så meget, som vi kunne ønske. Derfor gør vi nu vores egne busser gratis og ser, hvordan det vil påvirke passagertallet. Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen i de kommende år og til at kigge nærmere på resultaterne af indsatsen om to år, når vi skal evaluere ordningen,” siger han.
Han understreger samtidig, at det kun er de tre lokale linjer, der er gratis, så hvis man skifter til andre busser, så skal man fortsat betale – også når de kører på Frederiksberg.
De tre busser er kommunens egne busser, som er 100 procent finansieret af kommunen selv og skal ikke forveksles med de øvrige busser, der kører på Frederiksberg.
Fakta Frederiksbergbusserne
- Består af linje 71, 72 og 74
- Kører internt i Frederiksberg Kommune
- Sikrer at også de mindre veje i byen bliver betjent af busser
- Er særligt populære blandt ældre og gangbesværede, men alle er velkomne
- Alle linjer starter og slutter ved Frederiksberg Rådhus
- Alle linjer kører hver dag året rundt mellem
- kl. 9 og kl. 17 på hverdage,
- kl. 10 og kl. 16 på lørdage og
- kl. 10 og kl. 14 på søn- og helligdage.
- De kører to gange i timen fra rådhuset - når klokken er hel og halv
- Busserne kører på el og er CO2-neutrale
Yderligere oplysninger
Kontakt til borgmester Michael Vindfeldt gennem presse- og kommunikationschef Martin Jensen, telefon 28 98 20 74
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Sommerdans på Frederiksberg fra den 2. juni - 4. august27.5.2026 14:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Hen over sommeren 2026 inviterer Frederiksberg Kommune og foreningen Global Generation til dans under åben himmel på dansepladsen på John Winthers Plads.
FRBDAGE 2026: Fest, fællesskab og liv i hele byen21.5.2026 11:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. og 30. maj danner Frederiksberg igen rammen om årets FRBdage, to festlige dage, hvor byen summer af liv, fællesskab og oplevelser for både store og små.
Frivillige kokke laver mad til botilbud og hjemløse på Frederiksberg15.4.2026 13:38:25 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune har indgået en ny samarbejdsaftale med den frivillige forening Det Runde Bord. Aftalen skal både sikre sunde måltider og nye fællesskaber for socialt udsatte borgere.
Frederiksberg: Penge afsat til 45 nye voksne i dagtilbuddene, og forældrebetalingen falder30.3.2026 09:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Børn og forældre kan se frem til bedre og billigere daginstitutioner på Frederiksberg.
Nu kan du søge om penge til grønne bede og gavlplanter20.3.2026 09:08:23 CET | Pressemeddelelse
23. marts åbner Frederiksberg Kommune for ansøgninger til gavlpuljen og facadepuljen. Her kan alle bygningsejere søge om penge til grønne bede langs deres facader eller til klatreplanter på gavlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum