Frivillige kokke laver mad til botilbud og hjemløse på Frederiksberg
15.4.2026 13:38:25 CEST | Frederiksberg Kommune | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune har indgået en ny samarbejdsaftale med den frivillige forening Det Runde Bord. Aftalen skal både sikre sunde måltider og nye fællesskaber for socialt udsatte borgere.

Med aftalen får de frivillige kokke fra Det Runde Bord ny fast base i industrikøkkenet på botilbuddet Lioba. Her vil de lave mad til beboerne og socialt udsatte og hjemløse på Frederiksberg og i København. Beboerne på Liobahjemmet bliver også inddraget i det daglige arbejde med produktion af nærende og velsmagende måltider i køkkenet.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) glæder sig over samarbejdet:
”Det er dejligt, når en kommune og en frivillig forening kan arbejde sammen om at løfte en vigtig opgave. Det Runde Bord har mange års erfaring med at skabe aktiviteter og spisearrangementer for socialt udsatte, og nu har vi startet et fælles projekt, hvor beboerne på Lioba får mulighed for at lave sunde og lækre måltider i et helt nyrenoveret og flot storkøkken.”
Istandsættelsen og indretningen af køkkenet bliver et fælles projekt mellem Frederiksberg Kommune, Liobasøstrene, der ejer bygningen, og Det Runde Bord. Planen er, at køkkenet kan åbne inden sommerferien.
Formand for Socialudvalget Bianca Vitting (EL) deler begejstringen:
”Jeg glæder mig over samarbejdet med Det Runde Bord, som vi jo kender fra flere tidligere spisearrangementer for socialt udsatte – blandt andet et par vellykkede grillaftener på Lioba. Derfor giver det også rigtig god mening at stille køkkenet på Liobahjemmet til rådighed for Det Runde Bord. Jeg er sikker på, at samarbejdet mellem de frivillige kokke og beboerne vil styrke fællesskabet på botilbuddet og give hverdagen for beboerne et meningsfyldt løft.”
Peter Haugelund, daglig leder af Det Runde Bord, ser også frem til samarbejdet:
"I Det Runde Bord glæder vi os til at udbygge vores indsatser til gavn og glæde for alle. Samarbejdet bliver næste kapitel og en milepæl for Det Runde Bord – meget mere mad og nye inkluderende fællesskaber til der, hvor behovet er størst – og en høj, bred og åben dør ind i frivilligt socialt arbejde på Frederiksberg".
Socialudvalget støtter i 2026 foreningen Det Runde Bord med 120.000 kroner fra §18-puljen til frivilligt socialt arbejde, og samarbejdsaftalen mellem Frederiksberg Kommune og Det Runde Bord løber foreløbig til udgangen af 2028.
Kontakter
Borgmester Michael Vindfeldt gennem presse- og kommunikationschef Martin Jensen, tlf. 2898 2076
Formand for Socialudvalget Bianca Vitting, tlf. 2646 4978, e-mail bica03@frederiksberg.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksberg Kommune
Frederiksberg: Penge afsat til 45 nye voksne i dagtilbuddene, og forældrebetalingen falder30.3.2026 09:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Børn og forældre kan se frem til bedre og billigere daginstitutioner på Frederiksberg.
Nu kan du søge om penge til grønne bede og gavlplanter20.3.2026 09:08:23 CET | Pressemeddelelse
23. marts åbner Frederiksberg Kommune for ansøgninger til gavlpuljen og facadepuljen. Her kan alle bygningsejere søge om penge til grønne bede langs deres facader eller til klatreplanter på gavlen.
Frederiksbergs borgere hjælper med at passe på byen24.2.2026 12:50:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksbergs borgere er flittige til at komme med forslag og idéer til kommunen – ligesom de er hurtige til at gøre opmærksom på, hvis by-udstyr er i stykker.
Nu kan du pante din to go-kop på Frederiksberg28.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune sætter nu returstandere op i byen, hvor forbipasserende kan pante genbrugskopper. På sigt vil det også være muligt at pante andre typer takeaway-emballage.
Sportsforum skal være hele Frederiksbergs nye store multihal31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune arbejder på at give den ikoniske Forum-bygning nyt liv. Det er visionen, at Forum skal istandsættes og omdannes til Sportsforum – en ny stor multihal med moderne sportsfaciliteter til gavn for frederiksbergborgere i alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum