Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt
11.6.2026 07:00:43 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse
Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay.
Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version.
Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato.
"Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turismen. Vi arbejder også med at bruge turismen til at skabe positive forandringer i et endnu bredere perspektiv ved at inspirere vores gæster til at ændre bevidsthed og adfærd både under deres besøg, men også efterfølgende, fx siger 7 ud af 10, at CopenPay eksempelvis har fået dem til at cykle mere, sortere affald, interessere sig for biodiversitet,” siger Rikke Holm Petersen, direktør for marketing, kommunikation og adfærd i Wonderful Copenhagen.
Nu hele året rundt
Så efter to sommersæsoner med stor succes med CopenPay, lancerer Wonderful Copenhagen sammen med en lang række aktører nu en helårsversion.
”Samtidig med at vi arbejder med at inspirere turisterne til at ændre adfærd, arbejder vi også på at skabe helårsturisme i hovedstaden, så det giver rigtig god mening, at vi nu breder CopenPay ud til hele året,” siger Rikke Holm Petersen.
I den nye version er der indtil videre over 90 aktører med, som hver især tilbyder en konkret belønning for en særlig adfærd. Det gælder eksempelvis gratis morgenmad eller sejltur, hvis man samler affald, gratis cykelkursus, hvis man ankommer med tog, rabat på cykelleje, hvis man gennemfører et cykelkursus eller gratis oplevelser, hvis man tager toget ud af byen til resten af hovedstaden.
Blandt de øvrige helt nye handlinger og belønninger i år er bl.a. muligheden for et gratis kursus i at upcycle gammelt tøj til nyt og vindmøllesafari på Øresund, hvor man lærer om vindenergi.
Da CopenPay nu kører hele året, vil udbuddet af handlinger og belønninger varierer undervejs.
7 ud af 10 har ændret vaner
Og selvom særligt belønningerne har vakt stor opmærksomhed internationalt, så er det ikke det, der primært motiverer turisterne til at deltage. Det viser tal fra analysebureauet Maple. Her svarer 48% af brugerne fra sidste års CopenPay, at det var muligheden for at få en unik, meningsfuld og lærerig oplevelse, der var den vigtigste motivation.
Og at turisterne faktisk er åbne for at ændre adfærd, fremgår også af tallene fra Maple. Her svarer 7 ud af 10 af deltagerne, at de har ændret vaner, efter de er kommet hjem.
Kontakter
Uffe HartmannWonderful Copenhagen
Tlf:21 73 98 90ufh@woco.dkOm Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla
16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse
De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo
Dansk succes skal ændre adfærd hos turister ude i verden: Hovedstadens CopenPay lanceres globalt3.12.2025 07:38:44 CET | Pressemeddelelse
Efter flere internationale priser og at have gået verdens medier rundt, lancerer Wonderful Copenhagen nu CopenPay i en global model. Nudging-initiativet belønner turister for eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lokalt. Syv ud af 10 deltagere melder tilbage, at de efterfølgende har ændret adfærd. Nu er flere internationale byer klar til at kopiere det danske initiativ.
Det amerikanske magasin TIME fremhæver hovedstadens CopenPay på liste over Best Inventions9.10.2025 15:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Det kendte amerikanske magasin TIME udkommer hvert år med en liste over de bedste, nye innovative tiltag i verden. Listen for 2025 er netop udkommet, og her er Danmarks hovedstad med, da Wonderful Copenhagens nudging-projekt målrettet turister er med på listen. TIME udpeger listen med fokus på, at de banebrydende innovationer skal bidrage til en bedre verden – på en smartere og inspirerende måde. Og her er hovedstadens CopenPay placeret i kategorien 'Social Impact'. ”Da vi udviklede CopenPay, kunne vi mærke, at vi havde fat i noget særligt – og derfor er det er fantastisk at se, hvordan det siden har skabt genklang internationalt. Først fra turisterne, og derefter blev vi nærmest blæst bagover af den helt enorme interesse fra medier verden over. Og nu med en plads blandt TIME’s Best Inventions i 2025, som er en kæmpe anerkendelse til alle, der har bidraget til at gøre CopenPay til en succes,” siger Rikke Holm Petersen, direktør for marketing, kommunikation og adfærd hos Wonderful Copen
CopenPay er tilbage i hovedstaden: I år tre gange så stort og nu med belønning af turister, der rejser her-til med tog12.5.2025 09:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Wonderful Copenhagen skyder 2. sæson i gang af nudging-initiativet henvendt turister, CopenPay, som sidste år gik verden rundt med over 4.850 internationale medieomtaler. Nu kommer CopenPay tilbage i en 2025-version. Denne gang med tre gange så mange deltagende aktører og i dobbelt så lang periode som første udgave sidste år og med nye tiltag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum