Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter
22.6.2026 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.

Stadig flere danskere vælger at investere, men mange overser én afgørende detalje. For i modsætning til investeringer i danske banker og depoter, bliver investeringer i udenlandske depoter ikke automatisk indberettet til Skattestyrelsen.
Du skal derfor huske at indberette værdipapirer i udenlandske depoter, der er købt i 2025, til Skattestyrelsen senest den 1. juli 2026.
”Vi oplever ofte, at private investorer tror, at oplysninger om investeringer i udlandet automatisk kommer med på årsopgørelsen, fordi det sker for investeringer i danske depoter. Men når depotet ligger i udlandet, skal du selv indberette det, og det kan blive dyrt, hvis du ikke får det gjort,” siger Søren Thorvaldsen Svane Keller, partner og skatteekspert i PwC.
Efter fristen mister du retten til fradrag for eventuelle fremtidige tab. Gevinster skal stadig beskattes. Der er ikke mulighed for dispensation, når fristen er overskredet.
Gælder også tilflyttere
Det er ikke kun herboende danskere, der skal sørge for at indberette værdipapirer i udenlandske depoter senest den 1. juli 2026. Det gælder også tilflyttere og udenlandsdanskere, der er flyttet tilbage til Danmark og har en udenlandsk portefølje.
”Som tilflytter mister du også retten til eventuelle tab i fremtiden, hvis du ikke indberetter udenlandske værdipapirer senest den 1. juli. Det slog en afgørelse fra Landsskatteretten fast tidligere på året,” forklarer Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Har du betalt skat i udlandet?
Visse værdipapirer – herunder mange udenlandske investeringsforeninger – beskattes efter det såkaldte lagerprincip, hvor også urealiserede gevinster og tab medregnes i den årlige skatteopgørelse. Tab opgøres som udgangspunkt pr. værdipapir og ikke for depotet samlet.
Hvis du har betalt udbytteskat i udlandet, kan du typisk få et nedslag i den danske skat for det beløb, du har betalt i det pågældende land. Det kræver dog, at der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
”Du skal kunne dokumentere, at du har betalt udenlandsk skat for at få et nedslag i den danske skat. Derfor er det en god idé at gemme kvitteringer, kontoudtog og årsopgørelser fra platformene. Det kan spare dig for både tid og penge, når du skal rette årsopgørelsen,” lyder opfordringen fra Søren Thorvaldsen Svane Keller.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
Lasse Desezar Pedersen fra LEO Pharma kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma og Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Rikke Ryttergaard Andersen fra Novo Nordisk kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk, og Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Michael Ebbe fra DSV kåres som Årets CFO 202628.5.2026 19:28:48 CEST | Pressemeddelelse
For 14. gang uddeles den anerkendte pris Årets CFO, og i år går hæderen til Michael Ebbe, Group CFO i DSV, for hans centrale rolle i at skabe værdi og vækst i virksomheden – senest gennem opkøbet og integrationen af DB Schenker. Prisen blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Antallet af whistleblowerindberetninger i C25-virksomheder er fordoblet på fem år26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblowerindberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 110 % over en femårig periode fra 2021 til 2025 og med 29 % det seneste år. Samtidig er antallet af indberetninger pr. 100 ansatte steget blandt størstedelen af C25-virksomhederne. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum