Danmarks Fiskehandlere indgår ny aftale med FødevareDanmark
10.6.2026 08:33:32 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Danmarks Fiskehandlere og FødevareDanmark har indgået en ny treårig samarbejdsaftale. Dermed fortsætter fiskehandlerne som en del af Danmarks største branchefællesskab for specialfødevarehandlen.

Der vil også være fisk på menuen hos FødevareDanmark i de kommende år. Danmarks Fiskehandlere har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med brancheorganisationen, som samler specialfødevarehandlen på tværs af fag og brancher.
Den nye aftale vækker stor tilfredshed hos formand for Danmarks Fiskehandlere, Klaus Anker.
– Vi er på helt rette hylde i FødevareDanmark. Vi oplever et stærkt og værdifuldt samarbejde, som skaber værdi for vores medlemmer i hverdagen. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har sikret rammerne for samarbejdet de næste tre år, siger Klaus Anker.
Han fremhæver samtidig de fordele, der følger med at være en del af et større branchefællesskab.
– Noget af det, vi sætter stor pris på, er muligheden for at udnytte synergierne på tværs af brancherne. Mange af de udfordringer, vi arbejder med, går igen i hele specialfødevarehandlen, og derfor giver det god mening at stå sammen i et stærkt fællesskab, siger han.
Hos FødevareDanmark glæder formand Leif Tranholm sig også over, at samarbejdet fortsætter.
– Danmarks Fiskehandlere er en vigtig del af FødevareDanmark og af det fællesskab, vi har bygget op omkring specialfødevarehandlen. Vi tror på, at brancherne står stærkere, når de samarbejder på tværs og deler erfaringer med hinanden. Derfor er vi naturligvis meget glade for, at Danmarks Fiskehandlere har valgt at fortsætte samarbejdet, siger Leif Tranholm.
FødevareDanmark samler specialfødevarehandlen på tværs af brancher og repræsenterer blandt andet slagtere, bagere, ostehandlere og fiskehandlere. Den nye aftale løber frem til og med 2028.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06lwl@fvdanmark.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Næstved-slagter skal dyste i fransk gourmetdisciplin18.9.2026 11:20:24 CEST | Pressemeddelelse
Kim Søndergaard fra Kvalitetsslagteren i Næstved skal repræsentere slagterfaget, når den skandinaviske finale i verdensmesterskabet i pâté en croûte afvikles på den franske ambassade i København den 22. september.
”Du bliver ikke ekspert af et weekendkursus og nogle Teams-møder”4.9.2026 12:34:20 CEST | Pressemeddelelse
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, trækker på skuldrene af de otte anbefalinger, som Borgerpanelet for Dyrevelfærd udkom med tidligere på ugen.
Mere end hvert ottende private job i Sydjylland er knyttet til landbruget2.9.2026 14:45:44 CEST | Pressemeddelelse
37.038 mennesker arbejder i landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv i de 12 sydjyske kommuner. Det svarer til 13,4 procent af alle private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
Hvert sjette private job i Midt- og Vestjylland er knyttet til landbruget2.9.2026 14:20:12 CEST | Pressemeddelelse
29.834 mennesker arbejder i landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv i de ti midt- og vestjyske kommuner. Det svarer til 16 procent af alle private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
Mere end hvert sjette private job uden for Aalborg er knyttet til landbruget2.9.2026 14:00:24 CEST | Pressemeddelelse
21.626 mennesker arbejder i landbruget eller i de nært tilknyttede erhverv i de ti nordjyske kommuner uden for Aalborg. Det svarer til mere end hvert sjette private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum