Danske Regioner før økonomiforhandlinger: Det er afgørende, at sundhedsvæsenet går styrket ind i sundhedsreform

Blandt den nye regerings første opgaver bliver økonomiforhandlingerne med regioner og kommuner. Årets økonomiforhandling – som er for året 2027 – er tilmed en særlig en af slagsen, fordi den store sundhedsreform træder i kraft fra og med det nye år.

Det betyder, at årets forhandling er særligt vigtig, mener Danske Regioners formand, Mads Duedahl.

”Vi har fået et regeringsgrundlag, som indeholder mange idéer til at udvikle vores sundhedsvæsen, og fra regionernes side deler vi ambitionerne med den nye regering. Nu er der brug for en økonomiaftale, som også afspejler de fælles ambitioner. Jeg tror alle er enige i, at sundhedsreformen skal komme så godt fra start som overhovedet muligt,” siger Mads Duedahl.

Investeringer i det nære skal aflaste hospitaler

Med sundhedsreformen kommer økonomi til at udbygge det nære sundhedsvæsen, herunder bl.a. til mere hjemmebehandling, kronikerpakker og i særdeleshed flere praktiserende læger og stærkere alment medicinske tilbud i alle dele af landet.

Men der er brug for at bygge de nye tilbud op, før man kan forvente, at effekten kan mærkes i et faldende antal besøg på hospitalerne. Hvert år er der omtrent 13 millioner ophold på hospitalet, og ca. hver anden dansker benytter hospitalet i løbet af et år.

”Essensen ved reformen er, at vi skal have mindre behandling på hospitalerne og mere behandling uden for hospitalerne – og mere forebyggelse. Men det kommer ikke til at ske over natten, og i mellemtiden skal vi sikre, at vi fortsat har hospitaler, der kan følge med,” siger Mads Duedahl.

Samtidig er hospitalerne med til at sikre at reformen kan blive til virkelighed, påpeger Mads Duedahl.

”De mange læger og sygeplejersker, der skal hjælpe patienterne i fremtiden, bliver ikke kun uddannet på skolebænken. Det sker i høj grad også på hospitalerne, som samlet set er Danmarks største uddannelsesinstitution. Vi skal tilbyde gode rammer og vilkår for at blive uddannet,” siger han.

Styrket beredskab kræver investeringer

Det danske sundhedsvæsen står lige nu i en stærk position. Ventetiderne til behandling af fysiske sygdomme er lave, og mulighederne for at rekruttere og bevare personale i sundhedsvæsenet er gode.

Dog står det også klart, at verdenssituationen og det nødvendige fokus på at ruste beredskabet til kriser kræver handling, også i sundhedsvæsenet, siger Mads Duedahl.  

”Der er kommet skærpede krav til vores drift i tilfælde af en krise, og der er ingen tvivl om, at vi skal bygge et bedre beredskab op over de kommende år og på længere sigt, så vi er bedre rustet i en stadig mere usikker verden. På kort sigt er det klart, at det kræver investeringer på flere fronter, lige fra it-sikkerhed til forsyning,” siger Mads Duedahl.