Danske Andelskassers Bank A/S

Seks lokale foreninger og initiativer modtager fondsmidler

9.6.2026 12:59:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Del

Seks lokale foreninger og initiativer i Ikast-Brande Kommune har modtaget 69.350 kr., som de kan bruge til aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.

Repræsentanter fra de seks modtagere af fondsmidler sammen med Michael Knudsen (forrest tv), bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Nord
Repræsentanter fra de seks modtagere af fondsmidler sammen med Michael Knudsen (forrest tv), bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Nord

Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden for Andelskasserne i område Nord har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd til seks initiativer i lokalområdet.

Modtagerne er:

  • FDF Ikast modtager 11.850 kr.
  • Engesvang Friluftsbad modtager 10.000 kr.
  • Ikast-Brande Padel Forening modtager 10.000 kr.
  • Foreningen Ikast Musikliv får 12.500 kr.
  • Ikast Gymnastikforening modtager 12.500 kr.
  • Brande City får 12.500 kr.

Det glæder Michael Knudsen, som er bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Nord, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.

”For mig som det lokale bestyrelsesmedlem i Midt- og Vestjylland er det vigtigt, at vi er med til at støtte op om nogle af de mange lokale projekter og dermed også de initiativrige ildsjæle, der står bag. På den måde bidrager vi til at fastholde og udvikle aktiviteterne i lokalområdet og dermed også øge interessen for at bosætte sig og leve i de midt- og vestjyske lokalsamfund,” siger Michael Knudsen.

For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.

For nylig mødtes ildsjæle fra de lokale initiativer i Andelskassen i Ikast for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør for Andelskassen i Ikast, Carsten Helligsø Nørbjerg.

”Det ligger dybt i vores DNA at støtte op om de lokalområder, som vi og vores kunder er en del af, og det er dejligt at kunne være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. I vores lokalsamfund er der mange gode projekter og initiativer, som fortjener et økonomisk rygstød, og det glæder mig at se, hvordan fondsmidlerne kommer til at gøre en positiv forskel for mange mennesker,” siger Carsten Helligsø Nørbjerg.

På Andelskassens hjemmeside andelskassen.dk/om-banken/organisation-og-ledelse/fonde/fonden-for-andelskasserne-i-omraade-nord/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Repræsentanter fra de seks modtagere af fondsmidler sammen med Michael Knudsen (forrest tv), bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Nord
Repræsentanter fra de seks modtagere af fondsmidler sammen med Michael Knudsen (forrest tv), bestyrelsesmedlem i Fonden for Andelskasserne i område Nord
Download

Om Andelskassen

Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye