Klimarådet: Årlig klimafremskrivning undervurderer formentlig udledningerne

Den årlige klimastatus og -fremskrivning, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgav i maj, er et centralt værktøj i det klimapolitiske årshjul. Fremskrivningen skal blandt andet give overblik over, hvor tæt Danmark er på at nå sine klimamål. Klimarådet har i henhold til klimaloven til opgave at kommentere på fremskrivningen.

Rådet har netop offentliggjort sine vurderinger i et nyt notat.

Fremskrivningen er flere steder for optimistisk

Klimarådet vurderer i sin nye kommentering, at udledningerne sandsynligvis bliver højere, end fremskrivningen forventer. Rådet peger i kommenteringen på fem områder, hvor fremskrivningen formentlig er for optimistisk.

Det drejer sig om langsommere udtagning af lavbundsjorder, langsommere rejsning af ny skov, mere metantab fra biogasanlæg, mindre produktion af biogas og højere udledninger fra de danske raffinaderier.

”Vi vurderer, at fremskrivningen er for optimistisk på en række områder. Der skal formentlig mere politik til, hvis udledningerne skal ned på det niveau, som fremskrivningen forventer,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.

I flere tilfælde skyldes det, at fremskrivningen baserer sig på effektvurderinger eller ambitioner fra politiske aftaler, hvor antagelserne ikke fremstår realistiske. Dette gælder i særlig grad for udtagningen af lavbundsjord.

Fremskrivningen forventer, at trepartsaftalens mål om udtagning af 70.000 hektar lavbundsjord nås i 2033. Klimarådet har dog i sin seneste statusrapport vurderet, at den planlagte afgift på 40 kr. pr. ton CO2e kun gør det økonomisk attraktivt at udtage omkring 20.000 hektar. Først ved et afgiftsniveau på omkring 125 kr. pr. ton CO2e bliver det økonomisk attraktivt at udtage omkring 70.000 hektar.

Stor usikkerhed om fremskrivningens udledninger

Siden sidste års fremskrivning er udledningerne i 2030 blevet opjusteret med 1,1 mio. ton CO2e til 23,2 mio. ton.

Det er et eksempel på, at der generelt er stor usikkerhed omkring opgørelsen af udledningerne. Usikkerheder kan ikke undgås, men Klimarådet opfordrer til, at der arbejdes mere systematisk med dem i fremskrivningen. Fx ved at kortlægge de største risikofaktorer og forsøge at sætte tal på dem og fremskrivningens samlede usikkerhed.

”Der kan godt arbejdes mere med usikkerheden. Fremskrivningen kan også fx suppleres med best- og worst case-scenarier for udledningerne. Det vil gøre det nemmere at vurdere behovet for supplerende politik for at nå klimamålene,” siger næstforperson i Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen.

Opgørelse af 2030-målet

Selv hvis udledningerne ikke bliver højere, end fremskrivningen forventer, er opfyldelsen af 2030-målet i fare.

Ifølge fremskrivningen er Danmark ellers på vej til at opfylde 2030-målet. Men fremskrivningen tæller kun udledningerne i 2030 med – ikke udledningerne i 2029 og 2031. Som Klimarådet også tidligere har påpeget, giver det ikke det fulde billede, for ifølge klimalovens bemærkninger skal målopfyldesen opgøres som et 3-årigt gennemsnit over årene 2029-2031. Det skal mindske risikoen for, at opfyldelsen bliver afgjort af tilfældige udsving i et enkelt år.

Når man opgør målopfyldelsen som et gennemsnit for årene 2029-2031, sådan som lovbemærkningerne foreskriver, og lægger fremskrivningens egne tal til grund, er der et reduktionsbehov på 0,2 mio. ton CO2e. Med andre ord viser klimafremskrivningens egne tal, at målet lige akkurat ikke nås.

”En af fremskrivningens fornemmeste opgaver er at vise, om vi er på vej til at nå klimamålene. Det virker derfor oplagt at bruge den rigtige opgørelsesmetode,” siger Peter Møllgaard.

Den globale afrapportering er blevet mindre fyldestgørende

I tillæg til klimafremskrivningen udgiver Energistyrelsen årligt en global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Afrapporteringen skal bidrage til at synliggøre Danmarks globale klimapåvirkning.

Afrapporteringen har ændret karakter de seneste år. Der udarbejdes ikke længere en egentlig rapport, som redegør for udviklingen, og der rapporteres på færre områder og med lavere detaljegrad end tidligere. Fx indgår klimaaftrykket fra offentlige indkøb, import af træbiomasse samt offentlige og private investeringer ikke længere. Områder, som ellers er centrale for at kunne vurdere omfanget af Danmarks globale klimaaftryk og udviklingen over tid.

”Afrapporteringen giver et mindre fyldestgørende og detaljeret billede af Danmarks globale klimapåvirkning end tidligere. Det er vanskeligt at se, at afrapporteringen danner et godt grundlag for politiske prioriteringer i den globale klimastrategi og -indsats,” siger næstforperson for Klimarådet Bente Halkier.

Find det nye notat på Klimarådets hjemmeside.