IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid

”Hvad gør vi når AI-agenterne kommer?”

Det spørgsmål stiller IT-fagforeningen PROSA til blandt andre to ledere fra landets arbejdsgiverorganisationer DI og TEQNIK under en høring på Folkemødet på Fagbevægelsens plads klokken 10.40 torsdag den 11. juni.

TEQNIK, landets tredje største arbejdsgiverorganisation, er selv gået all in på at bruge AI i arbejdet.

Under høringen vil paneldeltagerne skulle forholde sig til en række vidneudsagn fra folk som oplever, at deres fag eller arbejde er udfordret af kunstig intelligens, og som føler stor usikkerhed omkring konsekvenserne og deres fortsatte karriere. Herunder webudviklere, som på ganske få måneder har set kodeværktøjer som Claude Code overtage store dele af deres arbejde med programmering.

Meget væsentlig og nødvendig debat

”Jeg har svært ved at se en mere væsentlig debat lige nu. Vi er kun i starten af den store implementering af kunstig intelligens i arbejdslivet og i uddannelsessystemet. Så det er meget vigtigt, at vi har en debat og gør tingene rigtigt, herunder tager hånd om de mange og begrundede bekymringer, fra såvel ansatte som unge under uddannelse", fortæller Curt Kjærsgaard Raavig, der er næstformand i PROSA og deltager i panelet under høringen.

Han fortsætter:
"Hvad betyder det for min fremtid? Og hvad hvis arbejdsgivere bare implementerer teknologien i huj og hast? Det er nogle af de mest afgørende spørgsmål mange tusinder af ansatte lige nu".

Ifølge næstformanden, står vi foran en periode, hvor det kan være afgørende vigtigt at bruge og implementere teknologien rigtigt, og ikke mindst sikre kompetenceudvikling og efteruddannelse. 
Det nemlig både gå rigtigt godt eller rigtigt skidt hvis ikke vi er på forkant og tænker os om, mener Curt Kjærsgaard Raavig.

”Mange føler i øjeblikket, at de er fanget i en gråzone. Hvad skal de, og hvad vil der ske? Men de mangler svar. Nu kommer de AI-agenter, som skal løse specifikke opgaver for os, men mange steder er man måske ikke klar eller klædt på med kompetencer.  Eller virksomhedsledere har ikke taget stilling til, hvordan reelt AI kan styrke arbejdet, bare at den skal bruges. Vi mangler at tale menneskelige kompetencer, og om hvornår AI reelt er brugbart?”, fastslår han.

IT-fagforeningen afvikler høringen i samarbejde med Finansforbundet. Her oplever man også en udsat medlemsskare, og pt. oplever fyringer i banksektoren begrundet med AI-effektiviseringer. Senest har blandt andre Danske Bank haft en stor fyringsrunde med samme begrundelse.

Du kan følge debatten og høre vidneudsagnene torsdag den 11. juni klokken 10.45 på Fagbevægelsens Plads (D1) i Allinge. 

Tre-dages weekend, den næste store arbejdskamp?

I en anden debat på Folkemødet sætter IT-fagforeningen PROSA fokus på det forandrede arbejdsliv og ikke mindst en arbejdstid, som er indrettet efter et samfund, der ikke længere findes.

”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”, lyder overskriften på debatten.
Med de nye AI-værktøjer og ændrede arbejdsformer følger også en måske behovet for fleksibel og nedsat arbejdstid.

Mange arbejdstimer vil blive frigjort, hvis kunstig intelligens benyttes og implementeres klogt.
Men hvor skal timerne og lønnen gå hen?

Det kan du blive klogere på under IT-fagforeningens debatarrangement torsdag den 11. juni klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads (D1).

Der er i det hele taget en global trend mod at nedsætte arbejdstiden, viser forskning.
Samt adskillige positive eksempler på forsøg med 30-timers arbejdsuge eller tre-dages weekender, som har løftet såvel produktiviteten, som trivsel og sænket sygefravær. I følge international forskning har resultaterne været så positive, at op mod 90 procent er fortsat med nedsat arbejdstid efter forsøget.

Men trods de gode resultater og færre sygedage er såvel politikere som arbejdsgivere stadig svære at overbevise.

Det vil en af deltagerne i panelet, Tatiana Pignon, fra et af verdens førende institutter i forskning omkring global arbejdstid, engelske Autonomy Institute, redegøre for under debatten.

Og hvad med Danmark? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge?
Arbejdstiden er senest sænket i 1990 – altså for 36 år siden. Men arbejdsmåde, digitalisering, online kultur og krav til kompetenceudvikling er forandret markant.

Skal Danmark forsat have en arbejdstid som er sammensat til en anden virkelighed?

Eller skal vi tænke helt nyt i måden at arbejde på?

Til stede i panelet er også Mirza Cirkinagic IT-fagforeningen PROSA og formanden for Teknisk Landsforbund, som begge mener at tiden er overmoden til at sænke arbejdstiden. Teknisk Landsforbund har tilmed valgt at gå forrest, og arbejder med planer om at nedsætte arbejdstiden for sine ansatte.

Fleksibel arbejdstid og karriere er næste store kampplads?

I PROSA mener politisk ansvarlig på området, Mirza Cirkinagic, at vi helt har glemt, hvordan samfundet og kravene til arbejde ser ud i dag.

”Det er den næste store arbejdskamp. Kampen for mere fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsliv”, fastslår han.

”Vi lever i et online 24-7-365 og meget mobilt arbejdssamfund. Med store krav til kompetenceudvikling, med helt nyt syn på flydende og fleksibel arbejdstid og perioder af arbejdslivet i flere tempi og med løbende krav til kompetenceudvikling og efteruddannelse”, siger Mirza Cirkinagic og fortsætter:

” Men vi har indrettet arbejdstid og arbejdsliv efter et industrisamfund, som ikke længere er en realitet med 8-16-jobs, fastnet telefon, telefax, ingen mails eller internet. Og da slet ikke med forbehold for de AI-agenter, som kommer til at fylde mere og mere i jobløsning. Skal pengene og timerne så i stedet gå til techgiganterne og ikke egen trivsel og kompetenceudvikling? Det er helt skævt. Især når al forskning viser, at produktion og trivsel faktisk stiger ved at sænke arbejdstiden i den virkelighed”, siger Mirza Cirkinagic.

Kom og hør debatten om din og min fremtidige arbejdstid på Fagbevægelsens Plads (D1) i Allinge torsdag den 11. juni klokken 10.00.