CIP Foundation: Trecifret milliardregning for skader fra oversvømmelser venter, hvis vi ikke handler nu. Flere tiltag kan reducere klimaregningen

Der kommer flere og kraftigere skybrud, stormfloder bliver voldsommere, vandstanden stiger, og virksomheder og boliger bliver mere udsat for oversvømmelser. Alligevel er der siden stormen Bodil i 2013 kun opført ét nyt dige af private digelag i hele landet.

Det kalder på handling, og udgangspunktet er godt, for løsningerne findes.

Alligevel går klimatilpasningen af Danmark fortsat for langsomt. Mange klimatilpasningsprojekter tager alt for lang tid eller går helt i stå. Derfor lancerer CIP Foundation nu i en ny rapport i alt 11 implementérbare, langsigtede og incitamentsdrevne anbefalinger til, hvordan vi tilpasser Danmark til nutidens og fremtidens klima.

"Vi kan ikke vente med at klimatilpasse til det næste skybrud eller den næste stormflod tvinger os. Vi ved, at det koster danskerne milliarder at vente, og vi ved, hvad vi kan gøre for at forberede og beskytte det danske samfund. Det, vi mangler, er politisk handlekraft, så vi får tilpasset vores kyster og byer, mens vi stadig kan afbøde konsekvenserne af de oversvømmelser, vi med ret stor sikkerhed ser ind i," siger Charlotte Jepsen, ledende partner i CIP Foundation, og fortsætter:

”Staten kan ikke bremse klimaforandringerne, men den kan spare danskerne og det danske samfund for størstedelen af de afledte konsekvenser. Det kræver bl.a., at den ny regering formulerer en national klimatilpasningsplan og implementerer eksisterende, testede løsninger”.

Omkostninger rammer skævt
I dag har Danmark ingen samlet national plan for klimatilpasning. Derfor står de enkelte kommuner og grundejere ofte alene med regningen for at klimasikre, selvom prisen kan være uforholdsmæssig høj, og selvom det ofte handler om at beskytte infrastruktur og bygninger, der kommer alle borgere til gavn, som f.eks. en motorvej, en jernbanestrækning eller et museum fyldt med dansk kulturarv.

Oversvømmelser rammer nemlig i høj grad fælles infrastruktur, afskærer mobilitet, truer virksomheders drift og kan gøre områder uegnede til beboelse og erhverv. Derfor forventes dansk erhvervsliv at skulle bære næsten halvdelen af den forventede regning for skader som følge af oversvømmelser.

"Vi taler om familier, der får ødelagt deres hjem, virksomheder, der midlertidigt må lukke, samt veje og jernbanestrækninger, der forsvinder. Kommunerne og grundejerne har ikke råd til at løse opgaven alene. Klimaforandringer er et problem for hele Danmark, og derfor skal vi løse det i fællesskab med blik for helheden. Løsningerne findes allerede, det kræver bare, at vi handler klogt – nu," siger Charlotte Jepsen.

Beregninger lavet af DTU for CIP Foundation viser videre, at konsekvenserne af forsømmelser på klimatilpasningsområdet rammer hårdest i kyst- og yderkommuner med relativt lavt indkomstgrundlag, som i forvejen kan have svært ved at finde luft i økonomien. Det er med til at understrege behovet for, at samfundet og fællesskabet træder til, så det ikke alene overlades til den enkelte grundejer og kommune at håndtere udfordringerne. 

Finansieringen af klimatilpasningsløsninger og økonomisk dækning af skader er nogle af de centrale problemer. Derfor peger CIP Foundation i rapporten på tre konkrete tiltag, som kan bidrage til at komme de problemer til livs, og som den ny regering bør prioritere:

• Nyt nytteprincip hvor betalingen følger gevinsten, også for fællesskabet: Klimatilpasning gavner ikke alle på samme måde. Grundejeren, der får en tør kælder, har en direkte gevinst. Kommunen, der bevarer sine veje og skoler, har en anden. Og samfundet som helhed vinder ved at holde hele egne beboelige og i drift. CIP Foundation foreslår, at betalingen afspejler det: grundejere bidrager efter risiko, det offentlige dækker det, der tilhører fællesskabet, og politiske hensyn som landdistrikter og fordelingspolitik kan indregnes direkte i finansieringsmodellen. (se forslag 6.1 i rapporten).
• Ny klimafond, der løfter klimaregningen ud af finansloven: Klimatilpasning er en opgave, der strækker sig over flere årtier, men skal alligevel hvert år kæmpe om en plads på finansloven. CIP Foundation foreslår en dedikeret klimafond, finansieret af stat, kommuner og eventuelt den finansielle sektor, der kan betale for den klimatilpasning, som ingen enkelt grundejer eller kommune kan løfte alene. Det giver forudsigelighed og sikrer en varig indsats. (se forslag 4.5 i rapporten). 

• Ny stormflodsordning, hvor alle betaler lidt, og de mest udsatte betaler lidt mere: I dag betaler alle husstande det samme til Stormflodsordningen, uanset om man bor to meter fra kysten eller midt i landet. Ordningen er en erstatningsordning, som giver dækning for skader i forbindelse med stormflod under visse betingelser. CIP Foundation foreslår en to-lags-model: et højere fast grundbeløb, som alle deler, og et ekstra tillæg for de ejendomme, der ligger i de mest oversvømmelsestruede områder. Tillægget justeres, når der er etablerer klimatilpasning. Det er fair og gennemskueligt og skaber et direkte incitament til at få bygget de diger og anlæg, der sænker risikoen. (se forslag 3.3 i rapporten).

Regningen vokser 
Beregninger lavet af DTU for CIP Foundation viser, at oversvømmelser allerede i dag koster det danske samfund 9 milliarder kroner om året – og at regningen vokser for hvert år, vi ikke klimatilpasser.

Samlet ser vi ind i skader for 400 milliarder kroner over de næste 100 år på boliger, infrastruktur, erhvervsliv og natur, hvis ikke vi handler nu.

”Det er en klassisk undladelsessynd at negligere konsekvensen af hændelser, der ikke forekommer særligt ofte eller ligger langt ude i fremtiden. Vi kender klimavejrudsigten, og ved at handle nu kan vi forebygge store regninger ude i fremtiden. Udover at vi undgår alvorlige konsekvenser for både mennesker og erhvervsliv, er det grundlæggende godt købmandskab for samfundet at få klimatilpasset nu, i stedet for senere. Håb er ikke en strategi. Vandet kommer under alle omstændigheder,” slutter Charlotte Jepsen.

Oversvømmelser opstår i stigende grad som koblede hændelser, hvor skybrud, stormflod og højt grundvand rammer på samme tid og forstærker hinanden. Det, der i dag er en 100-årshændelse, vil fremover være en 20-årshændelse, d.v.s. i gennemsnit forekomme hvert 20. år.