Ny rapport: Seksuel vold er et systematisk og overset vilkår på migrationsruten mod Europa
8.6.2026 17:02:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Rapport fra DIIS og Røde Kors dokumenterer omfattende seksuel vold mod flygtninge og migranter på den centrale middelhavsrute

Seksuel vold er en udbredt, normaliseret og næsten uundgåelig del af rejsen for flygtninge og migranter på vej mod Europa. Det viser en ny rapport udarbejdet af forskerne Sine Plambech og Loan Torondel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i samarbejde med Røde Kors.
Rapporten undersøger seksuel vold langs den centrale middelhavsrute – en af verdens mest benyttede og dødelige migrationsruter, som strækker sig fra lande i Afrika syd for Sahara og Afrikas Horn gennem transitlande som Sudan, Niger og Libyen mod Europa.
Mens ruten i høj grad er kendt for drukneulykker og dødsfald under havoverfarten, peger rapporten på, at et af de mest oversete aspekter er den omfattende seksuelle vold, som mange migranter udsættes for undervejs.
Ikke undtagelsen, men reglen
Rapporten bygger på en gennemgang af 286 kilder samt 15 interviews med fagpersoner, der arbejder med overlevere af seksuel vold, og den viser, at mellem 50 og 90 % af de kvindelige migranter og flygtninge på ruten udsættes for seksuel vold – i nogle tilfælde næsten 100 %.
Rapporten viser også, at volden forekommer på alle stadier af migrationsrejsen og i en lang række sammenhænge.
”De seksuelle overgreb er systematiske og en nærmest integreret del af turen mod Europa, og det betyder, at særligt kvinder er meget, meget udsatte på den i forvejen farlige rute”, siger Mette Norling Schmidt, der er teamleder ved Migration, Protection and Climate ved Røde Kors i Danmark.
Ifølge rapporten gør manglen på hjælp og retsforfølgelse problemet usynligt, for ofre tør ikke anmelde overgrebene af frygt for stigma og manglende støtte.
”Det betyder også, at omfanget sandsynligvis er endnu større end dokumenteret”, siger Mette Norling Schmidt.
Kontrol, afpresning og ydmygelse
Rapporten dokumenterer, at seksuel vold forekommer særligt hyppigt i Libyen, i Saharaørkenen og i centrale transitområder i Niger og at den antager mange former, herunder voldtægt, gruppevoldtægt, seksuel tortur, tvungen overvågning af overgreb mod andre samt seksuelle ydelser i bytte for beskyttelse, transport eller adgang til basale fornødenheder.
Volden begås i størstedelen af tilfældene af menneskesmuglere og -handlere, bevæbnede grupper og af myndigheder, og i nogle tilfælde personer inden for migrant- eller hjælpesystemer.
Rapporten viser, at seksuel vold ofte anvendes bevidst som et redskab til kontrol, tvang, afpresning og ydmygelse.
Mangelfuld beskyttelse
Ifølge Mette Norling Schmidt fra Røde Kors er en del af problemet de væsentlige mangler i hjælpen til ofrene.
”Adgang til støtte og behandling er ofte utilstrækkelig og vanskeligt tilgængelig, særligt i transitområder, hvor mennesker er på farten og opholder sig midlertidigt. Og vi ved, at ofrene ofte vil være tilbageholdende med at søge hjælp af frygt for at blive fængslet eller sendt tilbage. Derfor er rapporten her så vigtig. For problemet er ekstremt omfattende og kræver øget handling for at sikre bedre beskyttelse af og støtte til ofrene”, siger Mette Norling Schmidt.
Rapporten blev præsenteret ved et seminar mandag 8. juni.
Fakta: Den centrale middelhavsrute
Den centrale middelhavsrute omfatter migrationsveje fra Afrika syd for Sahara og Afrikas Horn gennem blandt andet Sudan og Niger til Nordafrika – især Libyen og Tunesien – og videre mod Europa, primært Italien og Malta.
Ruten er en af de vigtigste irregulære migrationsruter til Europa og benyttes af mennesker på flugt fra konflikter, forfølgelse, fattigdom og menneskehandel.
Siden 2014 er mindst 26.690 mennesker registreret døde eller forsvundet under forsøget på at krydse Middelhavet ad denne rute.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Vedhæftede filer
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors inviterer til familiedag og folkemøde i Fruens Bøge25.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj inviterer Røde Kors fynboer til en stor familiedag på Engen og i revyteltet i Fruens Bøge. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og byder på musik, debat, aktiviteter og fællesskab, og alle kan være med helt gratis.
Røde Kors Aarhus siger tak til AGF: Guldsofa indbragte 85.000 kr. til udsatte og sårbare mennesker i Aarhus24.5.2026 11:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske guldsofa fra TV 2-programmet Totalfodbold blev doneret til Røde Kors Aarhus og sat på auktion hos Bruun Rasmussen. Nu er auktionen afsluttet med et imponerende resultat
NY ANALYSE: Økonomisk trængte familier har ikke råd til kriseforsyninger, og mange frygter krig og forsyningskollaps10.5.2026 10:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning. Rapporten fra Røde Kors bygger på svar fra modtagere af julehjælp og viser en bekymrende ulighed i hjemmeberedskabet og en meget stor utryghed blandt landets mest sårbare familier
Klar til beredskabsugen? Nye forløb klæder eleverne på til kriser30.4.2026 14:21:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom ”HELT SIKKERT” fra start med gratis undervisningsmaterialer til beredskabsugen.
H.M. Kongen ønskede Røde Kors tillykke med 150 år: I er fortsat den neutrale part i nogle af verdens sværeste konflikter24.4.2026 16:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Kong Frederik hilste på frivillige fra Røde Kors og mindedes egne oplevelser på rejser med organisationen: ”Det gør indtryk at møde mennesker, der kæmper for at overleve”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
