Bilsalget i Norden gik i forskellige retninger i maj
11.6.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden viste et blandet billede i maj, mens elbilerne fortsat udgjorde en stor del af nyregistreringerne på tværs af landene.

Maj bød på fremgang i flere af de nordiske bilmarkeder, men Danmark står fortsat stærkest, når året ses samlet. I Danmark blev der nyregistreret 19.092 nye personbiler i maj, hvilket er 6,4 procent flere end i samme måned sidste år. Norge havde den største månedlige stigning med 9,1 procent, mens Sverige lå næsten uændret med en fremgang på 0,1 procent. Finland var det eneste nordiske marked med tilbagegang i maj og endte 1 procent under niveauet fra sidste år. År til dato er forskellene mellem de nordiske lande mere tydelige. I årets første fem måneder er der indregistreret 79.546 nye personbiler i Danmark, svarende til en fremgang på 12,9 procent. I samme periode ligger Norge 5,8 procent lavere end sidste år, Sverige er gået tilbage med 2 procent, mens Finland ligger 0,4 procent under niveauet fra 2025.
”Maj tegner et mere blandet billede af bilsalget i Norden end tidligere på året. Flere markeder havde fremgang i selve måneden, men år til dato er udviklingen fortsat ujævn på tværs af landene. Danmark skiller sig ud med en mere vedvarende fremgang, mens de øvrige nordiske markeder samlet set stadig ligger omkring eller under niveauet fra sidste år,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.
Elbilerne udgjorde igen en stor del af nyregistreringerne i Norden i maj. Norge ligger fortsat klart højest med en elbilandel på 97,8 procent, mens Danmark følger efter med 78,7 procent. I Finland udgjorde elbilerne 48,8 procent af nyregistreringerne, mens Sverige lå på 42,4 procent. Sammenlignet med maj sidste år er elbilandelen steget i Danmark, Sverige og Finland, mens Norge fortsat ligger på et meget højt niveau, viser tal fra bilstatistik.dk. Samtidig vokser elbilernes andel af den samlede bilbestand i alle fire nordiske lande. I Norge udgør elbilerne nu 33,9 procent af bestanden, mens Danmark følger efter med 21,7 procent. Sverige og Finland ligger lavere med henholdsvis 9,2 og 6,9 procent.
”Elbilerne fylder nu så meget i det nordiske nybilsalg, at udviklingen ikke længere kun handler om forbrugerpræferencer, men også om rammevilkår. Norge viser, hvor langt elektrificeringen kan komme, når kursen er tydelig, og Danmark har i år bevæget sig markant i samme retning. Det er en udvikling, der både er vigtig for klimaet og for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Derfor er det afgørende, at politikerne ikke bremser fremgangen med højere afgifter på elbiler,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.



Nøgleord
Kontakter
Jonathan Schacht Halling NielsenVicedirektørMobility Denmark
Tlf:22841989jshn@mobility.dkGeir Inge StokkeDirektør, OFV
Tlf:+ 47 971 71 910gis@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.
Syv gode råd til kør-selv-ferien i elbil3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilen? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
Første halvår var elbilernes: Nu skal udviklingen sikres1.7.2026 07:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes popularitet var tydelig i bilsalget i første halvår, men den fortsatte grønne omstilling bør dog sikres fra politisk side.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum