Mobility Denmark

Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder

9.7.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse

Del

Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.

Danmark skilte sig ud, som det land i Norden med den stærkeste udvikling i første halvår af 2026. I årets første seks måneder blev der indregistreret 101.032 nye personbiler i Danmark, hvilket er 12,9 procent flere end i samme periode sidste år. Sverige lå næsten på niveau med 2025 med 138.786 nyregistreringer og en mindre afvigelse på 0,3 procent, mens Finland endte uændret med 37.263 nye personbiler. Også i Norge var antallet nyregistreringer stabilt i første halvår og lå blot 2,8 procent under niveauet fra sidste år. Juni bød dog på fremgang i alle fire nordiske lande. Danmark fik nyregistreret 21.487 nye personbiler i juni, svarende til en stigning på 12,9 procent. Norge fulgte efter med en fremgang på 6,4 procent, mens Sverige steg 6,6 procent. Finland havde den mest afdæmpede udvikling i juni med en stigning på 1,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

“Første halvår understreger, at de nordiske bilmarkeder bevæger sig i forskelligt tempo. Danmark har haft en mere stabil fremgang gennem perioden, mens udviklingen i de øvrige lande har været mere afdæmpet. Juni viser dog, at der igen er positiv bevægelse på tværs af Norden, og det giver et bedre udgangspunkt for andet halvår,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.

Elbilerne satte fortsat dagsordenen i den nordiske udvikling, men forskellene mellem landene er tydelige. Norge er stadig det mest elektrificerede marked med en elandel på 96,5 procent i juni, mens Danmark fastholdt et højt niveau med 79,1 procent. Sverige og Finland ligger fortsat længere nede, men begge lande nærmede sig halvdelen af nyregistreringerne i juni med elandele på henholdsvis 44,9 og 48,1 procent, viser tal fra bilstatistik.dk. Samtidig viser bestandstallene, at Norge og Danmark også har opbygget det største elbilaftryk i den samlede bilpark. Elbilerne udgør nu 34,3 procent af bilbestanden i Norge og 22,4 procent i Danmark, mens Sverige og Finland ligger på 9,3 og 7 procent.

“De nordiske tal viser, at elektrificeringen bevæger sig i flere tempi. Norge er fortsat længst fremme, men Danmark placerer sig tydeligt som det næstmest elektrificerede nybilmarked i Norden. Det skyldes ikke mindst, at elbilerne er blevet et reelt økonomisk valg for mange bilkøbere. Derfor er det også afgørende, at den udvikling ikke bliver sat tilbage af højere registreringsafgift på elbiler efter nytår,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.

Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.

Nøgleord

Kontakter

FAKTA

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning. 

Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:

Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:

Danske data: Bilstatistik.dk

Svenske data: Bilstatistik.se

Norske data: OFV.no

Finske data: Valueclinic.fi

Metode

Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se

Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye