Skoleferien tæt på udsolgt - ustadigt dansk sommervejr sælger rejser i rekordtempo
9.6.2026 07:00:00 CEST | SUNWEB GROUP | Pressemeddelelse
Skybrud og kraftig vind, mikset med køligere temperaturer og lidt sol. Det ustadige sommervejr har ramt Danmark og sat ekstra fut i danskernes indkøb af sommerrejser. Skoleferien er tæt på udsolgt, men der er et par enkelte tricks til at få fat i de sidste rejser.

I løbet af de seneste dage har salget været markant højere end samme periode sidste år hos Sunweb, der er en af Danmarks største rejsearrangører.
- De mest populære afrejsedatoer i uge 29 og 30 er meget tæt på udsolgt nu, med kun enkelte pladser tilbage hist og her. Vi har solgt små 80 % af vores rejser med charterfly i skolernes sommerferie, og vi ved af erfaring, at det danske vejr er helt afgørende for, hvor meget kamp der bliver om de sidste rejser på hylderne. Det har vi igen fået bekræftet på salget over weekenden og mandag, hvor vejret har lavet ballade, fortæller Jan Lockhart, der er nordisk chef i Sunweb.
Priserne følger efterspørgslen, og det betyder, jo færre rejser der er på markedet + jo højere efterspørgsel = højere priser.
Der er dog et par tricks, man kan gå efter i sin søgen efter de sidste sommerrejser til ok priser:
1: Rejs skævt – tænk afrejse uden for weekenden, f.eks. onsdag eller torsdag, og gå efter en ferie på 5, 6 eller 9 dage frem for 7.
2: Kig efter de tyrkiske rejsemål, her er stadig lidt mere at vælge imellem til rimelige priser.
3: Kan du køre til Hamborg, er priserne lavere, og udvalget langt større med afgang herfra.
Tyrkiet er stærkt tilbage efter et betydeligt dyk i starten af krisen i Mellemøsten. Sunweb er Danmarks største udbyder af rejser til Tyrkiets sydkyst, og Tyrkiet er, sammen med Grækenland, de bedst sælgende rejsemål for Sunweb denne sommer. Herefter kommer Spanien.
- Det er desuden vigtigt at minde danskerne om, at det til hver en tid er en fordel at rejse ud i verden med en rejsearrangør i ryggen. Og i denne tid er det nok ekstra trygt at vide, at det altid er arrangørens ansvar at hjælpe eller få folk hjem, hvis noget uforudset opstår, siger Jan Lockhart.
Nøgleord
Kontakter
Jan LockhartNordisk chef, Sunweb
Tlf:+45 61 20 90 98jan.lockhart@sunwebgroup.comBilleder
Links
Om Sunweb
Sunweb i Danmark er en del af Sunweb Group, der opererer på syv internationale markeder – i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.
Sunweb Group er en af de største rejsearrangører i Europa med over en million rejsende på sol og skiferie årligt.
I Danmark har Sunweb eksisteret siden 2010, og er på 15 år vokset til at være en af de største charterarrangører i landet.
I 2023 rejste 168.000 danskere på sol- eller ski-ferie med Sunweb.
SunwebGroup er ejet af kapitalfonden, Triton.
Følg pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Danskerne forlænger sommeren langt ind i efteråret5.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 vil blive husket som sæsonen, der aldrig rigtig sluttede, både for mange danskere og for rejsebranchen. For selvom skolernes sommerferie er ved at være forbi, fortsætter danskernes lyst til sol og varme med uformindsket styrke, og efterspørgslen på sensommer- og efterårsrejser er høj.
Flere planlægger ferien med AI, men ukritisk brug kan skabe problemer22.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bruger i stigende grad AI til at planlægge ferien. Hos Sunweb ser man udviklingen blandt kunderne, men advarer samtidig mod at stole blindt på teknologien, og også gå egne veje.
Sunweb Group indgår partnerskab med Ryanair: Nyt samarbejde styrker rejsearrangørens fleksible forretningsmodel13.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunweb Group, der opererer i Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, har indgået et nyt partnerskab med Ryanair. Samarbejdet betyder, at Europas største lavprisselskabs flyvninger nu bliver integreret direkte i Sunwebs bookingplatform. Det giver kunderne adgang til et endnu større udvalg af fly og gør det muligt at sammensætte flere fleksible og prisvenlige pakkerejser.
Sådan rejser vi i 2026: Europa kalder, og beslutningsfrie ferier er den nye luksus9.7.2026 07:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten er højere end nogensinde, men måden vi rejser på, og hvortil, forandrer sig. Det viser Mastercards nye Travel Trend Report 2026 og European Travel Commissions seneste overvågning af rejsetendenser.
Farvel til juli-ræset. Flere danskere vælger sommerferie uden for højsæsonen17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsebranchen kan måske snart stryge begrebet lavsæson. Sommersæsonen breder sig nemlig betragteligt, og det er en tendens, der kun ser ud til at fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


