Sådan rejser vi i 2026: Europa kalder, og beslutningsfrie ferier er den nye luksus
9.7.2026 07:02:43 CEST | SUNWEB GROUP | Pressemeddelelse
Rejselysten er højere end nogensinde, men måden vi rejser på, og hvortil, forandrer sig. Det viser Mastercards nye Travel Trend Report 2026 og European Travel Commissions seneste overvågning af rejsetendenser.

Tryghed og den bedste kvalitet til en god pris er de vigtigste ingredienser, når vi rejser i 2026. Udviklingen sker på baggrund af den aktuelle geopolitiske situation samt valutaudsving og forskelle i indkomstudviklingen.
- Vi kan bekræfte, at rejselysten i 2026 er på et fortsat meget højt niveau. Hele rejsebranchen mærker desuden, at danskerne – ligesom europæerne generelt – har langt skarpere fokus på de populære sydeuropæiske feriedestinationer, fordi de ønsker trygheden ved at være tæt på hjem, fortæller Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb, der er en af Danmarks største rejserrangører.
Nem og beslutningsfri ferie er den nye luksus
Uro i verden og internationale kriser, senest i Mellemøsten, har fået flere danskere til at revurdere gør-det-selv-ferien.
Når fly bliver aflyst, eller luftrum bliver lukket, kan det være både utrygt, besværligt og dyrt at stå alene med ansvaret. Samtidig ønsker mange ikke længere at bruge timevis på selv at sammenstykke ferien. Den nye luksus er at kunne booke én gang og lade andre klare resten.
- De fleste har nok prøvet at sidde i timevis foran computeren for at booke fly, hotel, bil og oplevelser, når ferien skal planlægges. Men tendensen er nu, at flere ser bekymrings- og beslutningsfrie ferier som en ny form for luksus. Samtidig har flere fået øjnene op for den indbyggede tryghed, der altid følger med, når man køber en pakkerejse hos en rejsearrangør, fordi det er arrangøren, der har ansvaret, hvis noget sker, mener Jan Lockhart.
De mest efterspurgte rejsemål for Sunweb denne sommer er Tyrkiet, Grækenland og Spanien.
Nøgleord
Kontakter
Jan LockhartNordisk chef, Sunweb
Tlf:+45 61 20 90 98jan.lockhart@sunwebgroup.comBilleder
Links
Om Sunweb
Sunweb i Danmark er en del af Sunweb Group, der opererer på syv internationale markeder – i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.
Sunweb Group er en af de største rejsearrangører i Europa med over en million rejsende på sol og skiferie årligt.
I Danmark har Sunweb eksisteret siden 2010, og er på 15 år vokset til at være en af de største charterarrangører i landet.
I 2023 rejste 168.000 danskere på sol- eller ski-ferie med Sunweb.
SunwebGroup er ejet af kapitalfonden, Triton.
Følg pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Sommerblues - her er det stadig fuld sol og sommer i september og oktober18.8.2026 07:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Det har været en skøn, dansk sommer, men der er ingen vej udenom. Snart er den slut, og efterårets ruskevejr venter lige rundt om hjørnet. Men i Sydeuropa er september og oktober stadig sommermåneder med varmt badevand, fuld sol og lune aftener.
Danskerne forlænger sommeren langt ind i efteråret5.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 vil blive husket som sæsonen, der aldrig rigtig sluttede, både for mange danskere og for rejsebranchen. For selvom skolernes sommerferie er ved at være forbi, fortsætter danskernes lyst til sol og varme med uformindsket styrke, og efterspørgslen på sensommer- og efterårsrejser er høj.
Flere planlægger ferien med AI, men ukritisk brug kan skabe problemer22.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bruger i stigende grad AI til at planlægge ferien. Hos Sunweb ser man udviklingen blandt kunderne, men advarer samtidig mod at stole blindt på teknologien, og også gå egne veje.
Sunweb Group indgår partnerskab med Ryanair: Nyt samarbejde styrker rejsearrangørens fleksible forretningsmodel13.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunweb Group, der opererer i Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, har indgået et nyt partnerskab med Ryanair. Samarbejdet betyder, at Europas største lavprisselskabs flyvninger nu bliver integreret direkte i Sunwebs bookingplatform. Det giver kunderne adgang til et endnu større udvalg af fly og gør det muligt at sammensætte flere fleksible og prisvenlige pakkerejser.
Farvel til juli-ræset. Flere danskere vælger sommerferie uden for højsæsonen17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsebranchen kan måske snart stryge begrebet lavsæson. Sommersæsonen breder sig nemlig betragteligt, og det er en tendens, der kun ser ud til at fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

