Danske Medier

Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier

9.6.2026 08:00:00 CEST | Danske Medier | Pressemeddelelse

Del

En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.

Googles AI-baserede søgning – AI Mode – sender nul procent af brugerne videre til mediernes hjemmesider.
Googles AI-baserede søgning – AI Mode – sender nul procent af brugerne videre til mediernes hjemmesider.

Google står i dag for omkring 13 procent af den samlede trafik til de danske medier, som er tilmeldt Pressenævnet. En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at Googles AI-baserede søgning – AI Mode – sender nul procent af brugerne videre til mediernes hjemmesider. Det peger på en udvikling, som kan få vidtrækkende konsekvenser for den demokratiske samtale og de danske mediers mulighed for at nå borgerne og finansiere journalistikken.

Analysen er den første af sin slags i Danmark og bygger på faktiske brugerdata fra næsten 1,8 milliarder internetsessioner blandt danske internetbrugere i perioden januar 2024 til januar 2026.

"Nul procent. Lad os dvæle ved det tal et øjeblik. For hvis udviklingen fortsætter, er det ikke bare trafikken, medierne mister, men også forbindelsen til de mennesker, de skal oplyse. Det bør vække bekymring langt ud over mediebranchen," siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.

Åbent brev til regeringen
Analysen viser samtidig, at tiden brugt på AI-tjenester er steget med mere end 600 procent i den undersøgte periode. Væksten tog for alvor fart i slutningen af 2025. Det betyder, at medierne ikke alene risikerer at miste trafikken, men også at en stadig større del af danskernes tid og opmærksomhed flytter fra mediernes egne platforme til globale AI-tjenester.

Udviklingen vækker stor bekymring hos Danske Medier, som samtidig offentliggør et åbent brev med en opfordring til den nye regering om at prioritere regulering og håndhævelse på AI-området.

"Regeringen skriver i sit nye regeringsgrundlag, at kunstig intelligens udgør en stor mulighed, men også en eksistentiel udfordring, hvor Danmark skal værne om den demokratiske samtale, og at regeringen vil gå forrest i EU for en hårdere regulering af techgiganterne. Vores analyse viser, hvorfor det arbejde haster. Hvis Danmark også fremover skal have et stærkt og mangfoldigt medielandskab, som kan fungere som modvægt til mis- og desinformation, kræver det politisk handling. Derfor opfordrer vi regeringen til at prioritere både regulering og håndhævelse på AI-området," siger Dicle Duran Nielsen.

Læs Danske Mediers åbne brev til regeringen her

Hent analysen her

Hovedresultater fra analysen

  • 0 procent af sessionerne på Google AI Mode ender med en henvisning til medierne.
  • 0,02 procent af sessionerne på andre AI-tjenester end Google AI Mode ender med en henvisning til medierne.
  • Tiden brugt på AI-tjenester er steget med mere end 600 procent i den undersøgte periode.
  • Tidsforbruget på såkaldte zero-click searches hos Google, hvor brugeren bliver på platformen frem for at klikke videre, er mere end fordoblet efter lanceringen af Google AI Mode.
  • Google står i gennemsnit for 13 procent af de samlede sidevisninger til danske medier tilmeldt Pressenævnet. For flere lokale og regionale medier er andelen op mod 24 procent.

Om analysen
Analysen er gennemført af analysefirmaet Gemius på opdrag fra DPCMO i samarbejde med Danske Medier. Den bygger på anonymiserede data fra 973 danskere, hvis internetbrug på computer er registreret i perioden januar 2024 til januar 2026. Analysen har fulgt deres brug af 33 medier i forskellige kategorier, og som indgår i Dansk Online Index. Datagrundlaget omfatter i alt 1.797.183.251 internetsessioner.

Hent analysen her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier
Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier
Foto: Jette Schrum
Download
Googles AI-baserede søgning – AI Mode – sender nul procent af brugerne videre til mediernes hjemmesider.
Googles AI-baserede søgning – AI Mode – sender nul procent af brugerne videre til mediernes hjemmesider.
Download

Vedhæftede filer

Om Danske Medier

Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.

Følg pressemeddelelser fra Danske Medier

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Medier

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye