Pensure ApS

Pensioner fra gamle job gemmer på næsten 300.000 kroner

8.6.2026 09:24:18 CEST | Pensure ApS | Pressemeddelelse

Del

Der står samlet flere milliarder kroner i pensionsordninger, hvor indbetalingerne er stoppet. En ny analyse fra Pensure viser, hvor store beløb der kan blive stående.

Jon Reitz, stifter og direktør, udlægger nye tal fra Pensure.
Jon Reitz, stifter og direktør, udlægger nye tal fra Pensure. Foto: Pensure/PR

Når man skifter job, følger pensionen ikke altid med.

Det viser en ny analyse fra Pensure baseret på pensionsoplysninger fra 28.860 personer og 107.079 pensionsaftaler.

I alt står der 8,4 milliarder kroner i hvilende pensionsordninger i datasættet. Det svarer til cirka 292.000 kroner per person.

Ifølge Jon Reitz, stifter og adm. direktør i Pensure, er tallene et klart signal om, at pensionsordninger bør gennemgås grundigere.

"Det er ikke småpenge. For mange er det her et beløb, der kan få betydning for deres økonomiske fremtid. Derfor bør man vide, hvad den gamle pensionsordning koster, hvad den dækker, og om den stadig passer til ens livssituation," siger Jon Reitz.

Mange skifter i dag job, branche og pensionsordning flere gange gennem livet. Det kan efterlade flere pensionsordninger fra tidligere ansættelser og gøre det sværere at bevare overblikket.

"Arbejdslivet har ændret sig. Folk skifter job og pensionsordning oftere end før. Men overblikket følger ikke automatisk med. Derfor kan store beløb ende med at ligge i gamle ordninger, uden at man ved, om det stadig er den rigtige løsning," siger Jon Reitz.

En hvilende pensionsordning er dog ikke nødvendigvis en dårlig ordning.

Nogle gamle pensioner kan indeholde vilkår, som er værd at bevare. Andre bør samles eller ændres.

For selv om indbetalingerne er stoppet, står ordningen ikke stille. Der kan stadig blive trukket gebyrer, investeringsomkostninger og forsikringspræmier. I nogle tilfælde kan omkostningerne over tid udhule opsparingen.

Derfor er det ifølge Jon Reitz afgørende at få gennemgået sine pensionsordninger løbende.

"Alle er enige om, at pension er komplekst. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det. For hvis vi bliver ved med at lægge ansvaret over på den enkelte, skal vi også gøre systemet enkelt nok til, at den enkelte faktisk kan tage det ansvar," siger Jon Reitz.

8,4 milliarder kroner står i pensionsaftaler, der ikke længere får løbende indbetalinger. Det svarer til knap 300.000 kroner per person i datagrundlaget. Foto: Pensure

Nøgleord

Kontakter

Om Pensure

Pensure er en dansk fintech-virksomhed, der udvikler software, som gør pension enkelt, digitalt og let at forstå. Vi samarbejder med banker, pensionsselskaber og mæglere, der ønsker at tilbyde brugervenlige pensionsløsninger uden komplekst fagsprog.

Virksomheden blev grundlagt i 2017 og var den første fintech i Danmark til at hente data fra Pensionsinfo.dk. I dag leverer vi white-label løsninger, der kombinerer pensionsdata med indsigt i kundens liv, bolig og økonomi – så det bliver nemt at træffe de rette valg for fremtiden.

Pensure udtaler sig om pension, erhverv, fintech og software og stiller gerne op til interviews, baggrund eller analyser. Vi leverer også beregninger og data om pension og opsparing til medier.

Følg pressemeddelelser fra Pensure ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Pensure ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye