Dansk Sundhedssikring A/S

Dansk Sundhedssikring har lanceret nyt behandlingstilbud - Forældreforløbet: Vil behandle mistrivsel uden at gøre børnene til patienter

5.6.2026 05:03:52 CEST | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse

Del

Flere børn og unge mistrives. Mange forældre søger behandling til deres børn. Men løsningen ligger ofte ikke kun hos barnet. Med et nyt behandlingstilbud vil Dansk Sundhedssikring styrke forældrenes mulighed for selv at støtte deres børn, når et barn mistrives.

Med Forældreforløbet får forældre støtte og hjælp til at håndtere, når deres børn mistrives i hverdagen.
Med Forældreforløbet får forældre støtte og hjælp til at håndtere, når deres børn mistrives i hverdagen. Pressefoto Pressefoto

Når Lise på 10 eller Anton på 16 får det svært mentalt, søger mange forældre psykologbehandling til deres barn. Men en del af de familier, der kontakter forsikringen med børns mistrivsel, kan med den rette hjælp og gode redskaber selv få større viden om barnets følelsesliv og reaktioner og dermed være en stærkere støtte for barnet i svære perioder og situationer.

Dermed sygeliggøres barnet ikke unødigt. Samtidig styrker det både forældrenes evner og deres nære relation til barnet – den vigtigste relation i barnets liv. WHO og Trivselskommissionen anbefaler at styrke forældrenes evne til at hjælpe deres barn, hvis barnet mistrives. Det nye tilbud fra Dansk Sundhedssikring gør netop det.

“Vi ser hver dag forældre, der er dybt bekymrede for deres børn mentale trivsel. Vores mål er at hjælpe forældrene tidligt, så de får redskaber til at styrke deres børns trivsel i hverdagen. Forældrenes mulighed for at støtte barnet er afgørende for, om barnet kommer styrket igennem mental mistrivsel, eller om det udvikler f.eks. et traume,” siger Claraamalie Rosenboje, udviklingschef for mental sundhed i Dansk Sundhedssikring.

Forældreforløbet omsætter forskning og faglige anbefalinger til konkret rådgivning. Det styrker forældres handlekraft og hjælper børn i mistrivsel, før problemer udvikler sig til mulig sygdom. Forløbet er ikke udredning og diagnostik, men giver i stedet familier mulighed for at tage kontrollen tilbage og styrke mulighederne for at genetablere trivsel i hverdagen.

Forældre først

Det nye forløb bygger på en familiebaseret tilgang. Den anbefales ved let til moderat mistrivsel, blandt andet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Erfaringer fra et pilotforløb hos Dansk Sundhedssikring, hvor 30 forældre deltog i løbet af 2025, indikerer, at forældre med forløbet hurtigt føler sig trygge og får flere handlemuligheder. Det betyder færre konflikter og bedre trivsel for barnet.

Indsats, der virker

I en sag oplevede en familie fremgang allerede tidligt. Barnet, som før nægtede at gå i skole og ofte fik nedsmeltninger, begyndte igen at møde op. Samtidig fik forældrene konkrete redskaber, som gav ro i hverdagen og færre konflikter.

Samfundet har stort fokus på børn og unges trivsel. Trivselskommissionen peger blandt andet på behov for tidligere indsats og fokus på forældrene.

“Vi skal turde gøre noget andet. Frem for at risikere at gøre børn unødigt til patienter, skal vi støtte familierne med viden og handlekraft, så de selv bliver i stand til at styrke deres mentale sundhed i hverdagen,” siger Claraamalie Rosenboje.

Debat om mistrivsel

Og netop mistrivsel hos børn og unge er temaet for en af Dansk Sundhedssikrings debatter på Folkemødet i Allinge. Her deltager blandt andre Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen, Dorte Andreas, formand for Skolederforeningen, Dea Seidenfaden, forperson i Dansk Psykolog Forening og Anders Lund Madsen Ambassadør for Angst- & Stressforeningen.

Se mere om debatten her: https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/31230/naar-boern-og-unge-mistrives-hvordan-hjaelper-vi-bedst

Fakta om ’Forældreforløbet’

  • Målrettet forældre til børn med tegn på mistrivsel
  • Indeholder konkrete værktøjer i online bibliotek
  • Samtaler med kvalitetssikret kliniske psykologer
  • Udviklet, testet og kvalitetssikret i pilotprojekt med positive resultater
  • Består af moduler, øvelser og et digitalt forældrebibliotek, hvor viden let omsættes til handling.
  • WeCare leverer Forældreforløbet til Dansk Sundhedssikring
  • WeCare er en online mental sundhedsklinik, der leverer professionel, evidensbaseret psykologisk behandling med særlig viden om børn, unge, forældresamarbejde, PPR m.v.


Sådan svarede to forældre, der deltog i pilotprojektet:

Forældrekommentar til forløbet:
Vi var som forældre desperate og følte os godt grebet af forløbet.

Oplever I en forbedring af jeres barns trivsel fra før i begyndte forløbet til efter?
Ja. Vores barn har siden ikke haft nedsmeltninger, hvor vores barn har nægtet at tage i skole.

Oplever I at have bedre handlemuligheder til at støtte jer eller jeres barn?
Ja. De første opgaver fra behandleren havde ekstrem god effekt. Vi oplevede hurtigt fremskridt.

Yderligere kommentarer:
Vi blev hurtigt trygge ved forløbet. Faderen er ikke til ”den slags”, men efter første møde var også han meget overbevist og følte sig grebet.

Se video om Forældreforløbet her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forældreforløbet skal hjælpe og støtte forældre, når et barn mistrives.
Forældreforløbet skal hjælpe og støtte forældre, når et barn mistrives.
Pressefoto Pressefoto
Download
Med Forældreforløbet får forældre støtte og hjælp til at håndtere, når deres børn mistrives i hverdagen.
Med Forældreforløbet får forældre støtte og hjælp til at håndtere, når deres børn mistrives i hverdagen.
Pressefoto Pressefoto
Download
Claraamalie Rosenboje, udviklingschef for Mental Sundhed i Dansk Sundhedssikring
Claraamalie Rosenboje, udviklingschef for Mental Sundhed i Dansk Sundhedssikring
Pressebillede Pressebillede
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye