VANA og Verdis vil skabe dansk løsning på årelangt affaldsproblem
5.6.2026 09:11:20 CEST | Verdis A/S | Pressemeddelelse
VANA og Verdis indgår nu et samarbejde om etableringen af et nyt dansk anlæg til genanvendelse af mad- og drikkekartoner - en fraktion, der i flere år har været udfordret af utilstrækkelig behandlingskapacitet, transport, myndighedsprocesser og forbrænding.

I flere år har Danmark haft en svaghed i affaldssystemet: Borgere og virksomheder sorterer emballage med henblik på genanvendelse, men for mad- og drikkekartoner har værdikæden ikke været stærk nok til at sikre en stabil vej fra sortering til nye ressourcer.
Det vil VANA og Verdis nu ændre.
VANA og Verdis indgår nu et samarbejde med henblik på at etablere et dansk genanvendelsesanlæg for brugte mad- og drikkekartoner. Målet er at skabe en mere lokal, robust og dokumenterbar løsning, der kan højne den reelle genanvendelse og reducere afhængigheden af behandling i udlandet.
Samarbejdet er samtidig et vigtigt løft for producentansvaret. Mad- og drikkekartoner er en central og meget synlig emballagefraktion, hvor der hidtil har manglet en robust dansk behandlingsløsning. Mad- og drikkekartoner er derfor blevet sendt til genanvendelse i vores nabolande, men utilstrækkelig behandlingskapacitet betyder, at ikke alle kartonerne (hverken fra Danmark eller udlandet) har kunnet genanvendes.
“MDK-fraktionen viser, at producentansvar kun virker, hvis hele værdikæden hænger sammen. Borgerne og virksomhederne sorterer, kommunerne indsamler og producenterne tager ansvar, og nu skal vi være med til at sikre, at materialerne også får en reel vej videre. Derfor er vi glade for at tage dette skridt sammen med Verdis,” siger Marianne Roed Jakobsen, CEO i VANA.
For Verdis er samarbejdet et vigtigt skridt i arbejdet med at udvikle dansk behandlingskapacitet til affaldsfraktioner, som historisk har været vanskelige at genanvende.
“Vi har tidligere arbejdet med muligheden for et dansk MDK-anlæg, men manglede dengang det nødvendige mængdegrundlag. Med VANA som partner får vi et langt stærkere fundament for at realisere en løsning, der både teknisk, miljømæssigt og økonomisk kan hænge sammen,” siger Stefan Olin, Group CEO i Verdis Nordic.
Ambitionen er at udvikle en af Nordens førende behandlingsanlæg for mad- og drikkekartoner.
Det nye anlæg forventes placeret på Avedøre Holme, hvor Verdis allerede er i gang med at etablere et nyt genanvendelsesanlæg til brugte bleer. Dermed kan området blive en central platform for Verdis’ arbejde med de affaldsfraktioner, der hidtil har været blandt de sværeste at genanvende.
“Det her handler om at få producentansvar, affaldssortering og cirkulær økonomi til at fungere i praksis. Når materialer sorteres til genanvendelse, skal vi også bygge de genanvendelsesanlæg, der kan bringe dem videre som ressourcer,” siger Marianne Roed Jakobsen.
VANA og Verdis arbejder nu videre med den konkrete realisering, herunder mængder, teknologi, økonomi, myndighedsforhold, placering og tidsplan.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Marianne Roed Jakobsen, mrj@vana.dk, tlf. +45 50944143
Claus Nordahl-Petersen, cnordahl-petersen@verdis.dk, +45 4077 7070
Claus Nordahl-PetersenVerdis
Tlf:40777070Tlf:40777070CNordahl-Petersen@verdis.dkClaus Nordahl-PetersenPresseansvarlig
Tlf:40 77 70 70CNordahl-Petersen@verdis.dkFølg pressemeddelelser fra Verdis A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdis A/S
Fra bleaffald til ressourcer: Nyt anlæg tager form i Hvidovre12.5.2026 06:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt behandlingsanlæg på Avedøre Holme går fra plan til fysisk virkelighed. Anlægget etableres af Verdis og skal give Københavns og Frederiksberg Kommuner en ny mulighed for at flytte bleaffald fra forbrænding til bedre ressourceudnyttelse.
Eldrevne skraldebiler viser sig konkurrencedygtige i Kerteminde17.4.2026 08:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om husstandsindsamling betyder eldrevne indsamlingsbiler på hovedopgaven i Kerteminde. Samtidig har omstillingen vist sig prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til den nuværende løsning.
Grøn omstilling i praksis: Verdis valgt i Vejen Kommune11.3.2026 15:06:08 CET | Pressemeddelelse
Vejen Kommune vælger el på ruterne for affaldsindsamling. Verdis går nu i gang med forberedelserne frem mod driftsstart.
Dokumentation rykker fra hensigt til drift i affaldsprojekter: Verdis får EcoVadis Sølv10.2.2026 09:01:27 CET | Pressemeddelelse
Kommuner og virksomheder efterspørger i stigende grad sammenlignelig dokumentation - ikke kun af klimaindsatser, men også af socialt ansvar, etik og bæredygtige indkøb - når de samarbejder om affalds- og genanvendelsesprojekter. Som led i det arbejde er Verdis tildelt EcoVadis Sølv og placeret blandt de 11 % bedst vurderede virksomheder globalt med en samlet score på 73 ud af 100. EcoVadis-vurderingen blev gennemført i november 2025 og dækker Verdis Danmark.
Ringkøbing-Skjern skærper kravene: Verdis skal levere grønnere indsamling og bedre oplæring6.2.2026 09:00:46 CET | Pressemeddelelse
Verdis har vundet en 8-årig kontrakt med Ringkøbing-Skjern Kommune på indsamling af affald for 55.529 borgere. Kommunen har stillet markante krav til både grøn omstilling og professionel borgerservice – herunder elbiler til størstedelen af tømningerne og omfattende uddannelse af skraldemændene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum