Eldrevne skraldebiler viser sig konkurrencedygtige i Kerteminde
17.4.2026 08:05:11 CEST | Verdis A/S | Pressemeddelelse
Ny aftale om husstandsindsamling betyder eldrevne indsamlingsbiler på hovedopgaven i Kerteminde. Samtidig har omstillingen vist sig prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til den nuværende løsning.

Kerteminde Forsyning har indgået en ny aftale med Verdis om husstandsindsamlingen i kommunen.
Aftalen betyder, at de daglige indsamlingsbiler på hovedopgaven bliver eldrevne fra opstart. For kranbilerne anvendes HVO.
Det særlige ved aftalen er, at omstillingen til eldrevne indsamlingsbiler har vist sig prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til den nuværende løsning. Dermed peger aftalen på, at elektrificering af affaldsindsamlingen i dag kan gennemføres inden for en ansvarlig økonomisk ramme.
Kerteminde så samtidig ind i en udvikling, som Verdis også oplever flere andre steder i markedet: Eldrevne indsamlingsbiler er blevet et mere modent og konkurrencedygtigt valg i kommunale udbud.
For Kerteminde Forsyning har det været vigtigt at finde en løsning, der både understøtter omstillingen af driften og hænger sammen økonomisk i en kommune, hvor affaldsindsamlingen skal fungere på tværs af både byområder og landsbyer.
Samtidig får Kerteminde en løsning, hvor borgerne kan forvente mindre støj i hverdagen, og hvor kontrakten også stiller krav om lærlinge som en del af opgaven.
Citat - Kerteminde Forsyning, direktør
Direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen, fortæller:
”Vi er vant til, at grøn omstilling koster. Men netop i dette tilfælde viser det sig, at vi har kunnet indgå en aftale, der både betyder klimagevinst og lavere udgifter.”
Citat - Kerteminde Forsyning, bestyrelsesformand
Jacob Brønnum, bestyrelsesformand for Kerteminde Forsyning, udtaler:
“Det er afgørende, at vi som forsyningsselskab går forrest i den grønne omstilling. Med eldrevne skraldebiler sikrer vi ikke blot en mere bæredygtig affaldsindsamling - vi understøtter også kommunens mål om at reducere CO2-udledningen markant frem mod 2030.”
Citat - Verdis
Vi oplever i stigende grad, at eldrevne indsamlingsbiler kan konkurrere økonomisk i kommunale udbud. Kerteminde er et godt eksempel på, at man i dag kan tage et konkret skridt i den grønne omstilling uden at gå på kompromis med den økonomiske ansvarlighed.
Kontakter
Claus Nordahl-PetersenForretningsudviklingsdirektør
Tlf:40 77 70 70CNordahl-Petersen@verdis.dkBilleder

Om Verdis
Verdis Verdis er affaldspartneren, der dokumenteret hjælper organisationer med at blive mere bæredygtige. Vi går længere end traditionel drift og skaber målbar effekt gennem teknologi, ESG-rådgivning og partnerskaber. Verdis har 2.500 medarbejdere i Norden, der hver dag arbejder for et samfund, hvor intet går til spilde.
Følg pressemeddelelser fra Verdis A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdis A/S
Elever fra Bornholm i landsfinale blandt mere end 10.000 elever11.11.2026 13:53:17 CET | Pressemeddelelse
Lokale elever fra Bornholm har kvalificeret sig til landsfinalen i Projekt Edison og skal repræsentere øen, når finalister fra hele Østdanmark mødes i Arena Næstved. Her konkurrerer de blandt andet om Verdis Bæredygtighedspris Junior 2026.
Elever fra Ballerup Kommune i landsfinale blandt mere end 10.000 elever11.11.2026 13:41:03 CET | Pressemeddelelse
Lokale elever fra Ballerup Kommune har kvalificeret sig til landsfinalen i Projekt Edison og skal repræsentere kommunen, når finalister fra hele Østdanmark mødes i Arena Næstved. Her konkurrerer de blandt andet om Verdis Bæredygtighedspris Junior 2026.
VANA og Verdis vil skabe dansk løsning på årelangt affaldsproblem5.6.2026 09:11:20 CEST | Pressemeddelelse
VANA og Verdis indgår nu et samarbejde om etableringen af et nyt dansk anlæg til genanvendelse af mad- og drikkekartoner - en fraktion, der i flere år har været udfordret af utilstrækkelig behandlingskapacitet, transport, myndighedsprocesser og forbrænding.
Fra bleaffald til ressourcer: Nyt anlæg tager form i Hvidovre12.5.2026 06:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt behandlingsanlæg på Avedøre Holme går fra plan til fysisk virkelighed. Anlægget etableres af Verdis og skal give Københavns og Frederiksberg Kommuner en ny mulighed for at flytte bleaffald fra forbrænding til bedre ressourceudnyttelse.
Grøn omstilling i praksis: Verdis valgt i Vejen Kommune11.3.2026 15:06:08 CET | Pressemeddelelse
Vejen Kommune vælger el på ruterne for affaldsindsamling. Verdis går nu i gang med forberedelserne frem mod driftsstart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum